Her er alle svarene på jeres spørgsmål om Trumps nye toldkrig

Flere læsere har – med rette – undret sig over, hvorfra Donald Trump har fået den idé, at EU har 39 procents told på varer fra USA.

Tallet fremgik af en stor planche, som den amerikanske præsident viste frem under sin tale onsdag, hvor han annoncerede massive toldsatser mod en lang række lande, herunder 20 procents told på varer fra EU.

Men at EU har 39 procents told mod varer fra USA passer simpelthen ikke, fastslog Jyllands-Postens erhvervsredaktør, Tor Illum Johannesson, da han torsdag formiddag svarede på spørgsmål fra læserne om Trumps nye toldkrig.

»Det er løgn,« lød det korte svar på, om tallet er korrekt.

Den lidt længere forklaring lød:

»Det er bare noget, han påstår. I virkeligheden har Trump og hans folk slet ikke set på, hvad tolden er, de har lavet en simpel beregning, der tager udgangspunkt i handelsbalancen mellem USA og de enkelte lande.”

»Det er en mystisk beregning foretaget på baggrund af handelsbalancen mellem EU og USA. Det har ikke direkte noget med told at gøre. Tolden på varer mellem EU og USA har ifølge EU-Kommissionen hidtil været på omkring 1 pct. i gennemsnit.«

Tallet inkluderer blandt andet også moms. I regnestykket har Trump-regeringen bl.a. også indregnet effekten af såkaldte tekniske handelshindringer.

Her kan du læse Tor illum Johannessons svar på de mange andre spørgsmål om toldkrigen:

Henrik L. Markussen: Hvor hurtigt slår de ny satser igennem for almindelige amerikanske forbrugere - og hvilke varer mærker de først?”

»Det er svært at svare på. Det kommer an på flere ting. Hvis man er en butikskæde i USA har man formentlig allerede sørget for at købe ekstra varer ind, så man ikke bliver ramt med det samme. Men derfor kan man jo godt vælge at sætte priserne op med det samme. Så de amerikanske forbrugere vil uundgåeligt blive ramt om nogle måneder, men det starter sikkert før.«

Louis Glerup: Hvilke varer er ikke omfattet af denne generelle toldsats - men af en anden regel/told?

»Så vidt jeg kan læse mig frem til er medicin, mikrochip og råvarer som guld og olie undtaget. Og stål- og aluminiumprodukter er vist kun omfattet af den allerede annoncerede told på 25 pct.«

Mads Henriksen: Hvor godt er de danske virksomheder klædt på til at finde afsætning i andre lande dvs. undgå USA?

»Den toldudsatte vareeksport til USA udgør kun omkring 5 pct. af Danmarks samlede eksport. Så selvom danske virksomheder kan blive hårdt ramt, så er mulighederne gode. Samtidig skal man huske på, at mange danske virksomheder også vil kunne sende regningen til de amerikanske kunder. Hvis konkurrenterne også er europæiske, så får de ikke nødvendigvis en fordel.«

Susanne Klaaborg: Tak for gode artikler. Ville Trump kunne ramme Danmark på vores teknologiske infrastruktur, som vi er så afhængige af i Danmark?

»Det ville være et meget ekstremt træk. Infrastrukturen er jo ejet af tech-giganterne, som lever af at sælge den til os. Hvis den blev gjort til et våben, ville det undergrave den forretning. Så anser det som meget usandsynligt.«

Bjarne Bisballe: EU har intern toldfrihed, men told på varer udefra. Er det ikke det samme Trump nu indfører, bare for USA?

»Nej, EU har slet ikke toldsatser i den størrelsesorden, som USA nu indfører. Men du har en pointe i, at told selvfølgelig ikke er en ukendt størrelse - det er omfanget, som nu når et helt andet niveau.«

Søren Lewring: Hvad vil toldkrigen betyde for priserne på danske sommerhuse?

»Det er svært at sige. På den ene side falder renterne i dag, hvilket kan holde en hånd under boligmarkedet. På den anden side kan den økonomiske usikkerhed få folk til at holde igen med at lave store investeringer. Hvilken af de to effekter, der er stærkest, tør jeg ikke spå om.«

Ivan Christensen: Effekten af told er vel afhængig af, hvordan de amerikanske forbrugere reagerer. Vil de forsat forbruge udenlandske varer eller vil de nu købe amerikanske varer. Ved man noget om amerikanske forbrugsmønstre?

»Hej Ivan. Du får æren at være det sidste spørgsmål jeg prøver at besvare i dag. Som udgangspunkt vil tolden jo gøre amerikanske varer mere konkurrencedygtige. Men der er flere ting, der spiller ind. F.eks. om der overhovedet er et amerikansk alternativ. Og så er der også de amerikanske virksomheders adfærd. De kan jo også vælge bare at hæve priserne og tjene flere penge, nu hvor de ikke er udsat for konkurrence. Det er måske lettere end at bygge nye fabrikker, hvis man ikke ved, hvor lang tid handelskrigen fortsætter.«

Kasper L. Er der et bud på handelsbalancen mellem USA og EU, når man inddrager tjenesteydelser. F.eks. softwarelicenser, internetøkonomi m.v.? Vi lægger jo mange penge i USA på den konto.

»Ja, det reducerer gabet ret markant. Regner man tjenesteydelser med, så USA’s handelsunderskud kun 3 pct. af den samlede handel.«

Kai-Erik: Er det ikke bare en retfærdig tilpasning! Vi har jo 25% skat (moms/Told/skat) kald det hvad i vil på alle varer fra USA. Mig bekent er momssatsen 4-7% alt efeter hvilken stat det er i USA. Dette ikke for at forsvarer Trump men alligevel.

»Moms er ikke told. Momsen rammer jo både vores egne varer og de varer, som vi importerer.«

Karsten Sørensen: Hvilken told er der reelt på USA’s eksport til EU, i gennemsnit?

»Ifølge EU-Kommissionen har den hidtil været på omkring 1 pct. i gennemsnit.«

Kristen Blach: Det ser ud til, at mange lande forventer at kunne forhandle sig til lavere told. Det må jo give et rend af regeringsledere på besøg hos Trump. Og det kunne han nok tænke er ”godt tv”. Alene i går formåede han jo at holde hele verdens opmærksomhed i en hel time. Gad vidst, om det er hans personlige eksponering, som reelt er det vigtigste argument for de nye toldsatser...?

»Jeg tror, at du har ret i, at man ikke kan se Trumps politik adskilt fra hans noget aparte personlighed.«

Anders Nielsen: Vil dette medføre stigende eller faldende renter både nu og på længere sigt?

»Renterne falder i dag. Men hvad der sker på længere sigt er mere uvist. På den ene side kan tolden udløse en økonomisk opbremsning - hvilket typisk giver lavere renter. På den anden side kan tolden udløse højere inflation, hvilket typisk udløser højere renter.«

Ingegerd: Er det rigtigt forstået, at satserne alene omfatter varer og ikke tjenester?«

»Ja, det er det.«

Oliver Sharaz: Flere opfordrer til at reagere klogt frem for blot at gengælde med samme hammer. Vil et klogt træk f.eks. være at øvrige lande går sammen om at opkøbe al kakao, kaffe o.l. dvs. varer, som USA ikke selv producerer?

»Det er en sjov tanke. Men smager lidt af handelsembargo, hvilket historisk er blevet opfattet som en krigserklæring. Så det vil man nok være varsom med over for verdens stærkeste militærmagt.«

Frank Christensen: Kan de nye toldsatser ikke betyde en stigning i grænsehandel mellem USA og hhv. Canada og Mexico? Eller udgør det en ubetydelig del?

»Hvis du tænker på grænsehandel, hvor folk svinger en tur over grænsen for at fylde dåseøl i deres pickup-truck, så vil mit gæt være, at det udgør en relativt ubetydelig del af den enorme handel mellem de tre lande.«

Hans H: Hvad sker der, hvis vi i EU indfører gengældelsestold på varer fra USA, men samtidig så nedsætter told fra andre lande? Så forbrugerne bliver mindre ramt?

»Det tror jeg ikke, at EU vil gøre. EU balancerer nemlig to hensyn: På den ene side vil man gerne beskytte de europæiske forbrugere, men på den anden side, vil man også gerne beskytte de europæiske virksomheder. Og hvis andre lande sender de varer, som de ikke kan sælge i USA, til Europa til spotpris, så kan det presse de europæiske virksomheder.«

Flemming: Hvis trump gerne vil trække produktionen hjem til usa, kan han vel bare lave endnu et dekret, der forbyder amerikanske virksomheder at have produktion i udlandet?

»Ja, det ville bare være endnu mere katastrofalt for amerikansk økonomi.«

Erik Nørgaard: Hvis EU indleder forhandlinger med f.eks. Canada og Mexico om øget handel (som erstatning for handel med USA) kan vi så forvente, at det bliver meldt offentligt ud - eller først, når en aftale er på plads?

»Mit gæt ville være, at man melder det offentligt ud - også for at lægge pres på USA. Canada og EU har faktisk allerede talt offentligt om at øge samhandlen.«

Tim Gram: Jeg kan ikke se Rusland på den liste, I har lagt op, over lande der bliver ramt. Går Rusland fri

»Forklaringen fra Trump-administrationen er, at handlen mellem de to lande er tæt på nul. Det må man tro på eller lade være. Der er ubeboede øer nær Antarktis på listen, så jeg forstår godt, hvis du er skeptisk.«

Lars Mogensen: Kan vi forvente, at der er danske virksomheder, som helt dropper USA som marked? Hvis ja, hvilke?

»Det vil der formentlig være. Hvis du har en stærk amerikansk konkurrent og ikke har mulighed for selv at opbygge produktion i USA, så kan du blive tvunget til at droppe markedet. Hvilke virksomheder kan jeg desværre ikke svare på.«

Jan Høst Lund: Kan enkelte EU-lande f.eks. Ungarn stritte imod et samlet modspil fra EU - eller på anden måde kaste grus i maskineriet?

»Ikke umiddelbart. Handelspolitikken er et område, hvor EU-Kommissionen har vide beføjelser.«

Christian Lægaard: Tidligere forlød det, at EU var godt forberedt. Nu hedder det, at de er i gang med at forberede et modsvar. Hvad ligger der i forberedelse - Trump har jo talt om det her i ugevis, så hvorfor kan EU ikke reagere prompte?

»Det undrer helt ærligt også mig. Men formentlig har EU-Kommissionen forberedt en værktøjskasse, og nu skal EU-landene nikke ja, før man tager den i brug.«

P. H. S.: Vil forskellen mellem EU og UK betyde, at EU-lande sender flere varer via UK til US?

»Man kan sagtens forestille sig, at der bliver spekuleret i at sende varer gennem lande med en lavere toldsats. Det er der masser af eksempler på i tidligere handelskrige. Om det kommer til at ske via UK, det skal jeg ikke kunne sige.«

Martin Olesen: Hvorfor er det forkert at Trump generalt vil have toldsatser ned, men i første omgang have en mere fair balance i told ind i usa, og så de lande der impotere fra usa?

»Forslaget skaber ikke balance. Trump kalder det godt nok gengældelsestold, men der er ikke nogen sammenhæng mellem den nye told, og den told, der indtil nu har været på amerikanske varer.«

Brian Nielsen: »Hvornår ville vi eventuelt kunne se lavere priser i USA? Med “alle de penge” som Trump “hiver hjem til USA”? Hvilke måneder er værd at holde øje med?

»Der kommer ikke lavere priser i USA - tværtimod forventes tolden at give stigende inflation. Formentlig vil der gå nogle måneder, før tolden for alvor slår igennem, da mange virksomheder har sørget for at sende varer over grænserne i god tid for at undgå den nye told.«

Gert M. Holm: Hvorfor rammer told også Israel - til trods for deres fjernelse af al told den modsatte vej?

»Fordi de nye toldsatser ikke er beregnet ud fra landenes toldsatser, som Trump påstod, men ud fra handelsbalancen mellem de to lande.«

Peter Silgaard: Hvordan forventes EU at ramme online-tjenester?

»Det er på nuværende tidspunkt uvist om EU vil gå efter onlinetjenester, og hvordan det i så fald vil ske.«

Kristoffer Søndergaard: Kan vi forvente, at der bliver forhandlet undtagelser til visse sektorer eller visse europæiske lande?

»Det er muligt, at der kan blive forhandlet undtagelser i forhold til sektorer - medicinalprodukter er f.eks. undtaget allerede. Til gengæld er det meget svært at forestille sig, at EU vil acceptere, at medlemslandene behandles forskelligt.«