Udvander afgiftsrabat: 16 år gammel aftale rammer elkunder

Det koster elkunder dyrt, at to politiske aftaler på elområdet modarbejder hinanden.

Egentlig var der dækket op til, at landets 2,8 mio. private elkunder i 2025 skulle høste en milliardbesparelse gennem et fald i den udskældte elafgift.

Sådan er det ikke gået.

Besparelsen blev lovet i et indgreb i januar 2022, hvor et politisk flertal på Christiansborg anført af den daværende S-regering gik til angreb på den danske elafgift, der er Europas højeste.

»Det er både godt for forbrugerne og den grønne omstilling, at vi er blevet enige om at nedsætte afgiften yderligere,« forklarede daværende skatteminister Morten Bødskov (S) om aftalen, der lagde op til en faldende elafgift.

Den nye aftale red på ryggen af tidligere løfter om en faldende elafgift.

Allerede i 2018 var der i den såkaldte Energiaftale 2018 bred enighed på Christiansborg om at skære i elafgiften i perioden 2022-2030.

Med aftalen i 2022 gik S-regeringen og forligspartierne så skridtet videre og lovede almindelige elkunder, at elafgiften frem mod 2030 skulle yderligere ned.

»Elafgiften udgør i dag 90,3 øre pr. kWh – men lempes gradvist til 79,9 øre pr. kWh i 2025 som følge af Energiaftalen 2018. Og nu er aftalepartierne så enige om at lempe den med yderligere 17 øre pr. kWh (frem mod 2030, red.),« forklarede Morten Bødskov.

Dermed var kursen sat mod en elafgift i 2025 på 63,9 øre.

»Den almindelige elafgift er meget høj, til trods for at elproduktionen i Danmark i stigende grad er baseret på vedvarende energi. En lempelse af den almindelige elafgift vil derfor øge elektrificeringen, hvormed der vil være flere husholdninger, som f.eks. får installeret en varmepumpe som supplerende opvarmning, hvilket giver en klimagevinst,« lød politikernes forklaring bl.a. om afgiftsrabatten.

På sidelinjen lurede imidlertid en anden politisk aftale. I 2009 så skattereformen Forårspakke 2.0 dagens lys.

Siden 2016 har aftalen, der blev indgået af V, DF og K, sikret, at energiafgifter på bl.a. el, gas, kul, benzin og diesel løbende er blevet reguleret »på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit i året to år forud for det kalenderår, i hvilket satsen skal gælde«.

Aftalen betyder, at de statslige energiafgifter – herunder elafgiften – siden 2018 er blevet hævet år for år for at sikre, at statens indtægter fra energiafgifter ikke taber pusten på grund af inflationen.

I 2018 fik statskassen 12,2 mia. kr. i kassen fra elafgifter. I 2022 var beløbet 9,6 mia. kr., mens indtægterne i 2024 ventes at lande på 8,8 mia. kr.

Mens den løbende inflationsregulering af energiafgifterne formentlig har givet skiftende finansministre ro i maven, rammer den danskerne på pengepungen.

Det bringer os tilbage til elkunderne og den lovede rundbarbering af elafgiften.

Selvom et politisk flertal i 2022 var enige om, at Europas højeste elafgift rimer dårligt på budskabet om nødvendigheden af en omfattende elektrificering af danskernes hverdag, udvander den løbende inflationssikring de politiske løfter om store besparelser på elafgiften.

»Reguleringen efter nettoprisindekset betyder i dette tilfælde (fra 2024 til 2025, red.), at elafgiften kun falder med 5,1 øre per kWh, selvom der var lagt op til et forventet fald på 14,1 øre per kWh inklusive moms,« skriver den østjyske energikoncern NRGi på sin hjemmeside om elafgiften i 2025.

En typisk husstand har i gennemsnit et årligt elforbrug omkring 4.500 kWh. I kroner og øre betyder forskellen, at almindelige elkunder i 2025 må vinke farve til en afgiftsrabat på gennemsnitlig 400 kr., og samlet går elkunderne glip af en besparelse på godt 1,1 mia. kr.

Den gode nyhed for landets elkunder er, at elafgiften trods alt er faldende. Faldet på 5,1 øre i 2025 svarer til en typisk besparelse på 230 kr.

Mens almindelige elkunder kæmper med Europas højeste elafgift, betaler danske produktionsvirksomheder 0,4 øre i elafgift.

Finansministeriet venter, at elafgiften i 2025 sikrer statskassen en indtægt på 8,7 mia. kr. Hertil kommer afledte momsindtægter på 2,2 mia. kr.