En »ny agenda for alle virksomheder« får hotel til at tilføje særlig klausul til alle kontrakter med leverandører
Snart skal alle store virksomheder dokumentere, hvordan de påvirker verden omkring sig. Hotellet Nyborg Strand går nu udviklingen i møde ved at stille nye krav til leverandører og tilbyde et gratis kursus i ESG. Bæredygtighedskonsulent kalder det »et kæmpe skridt«.
»Det er som under coronapandemien, hvor alting skulle gå stærkt, men ingen vidste særlig meget om det.«
Sådan beskriver Jan G. Larsen, der er direktør for Nyborg Strand, en ny lov, der betyder, at virksomheder fra regnskabsåret 2024 ikke kun skal have styr på finanserne. Nu skal de om noget holde styr på noget endnu større.