Demokratiske virksomheder har høj produktivitet, men forhindringerne for at starte en tårner sig op

En særlig type virksomhed skiller sig positivt ud, når forskere måler på produktivitet og langsigtede resultater. Typen udgør en væsentlig del af historien om dansk erhvervsliv – nemlig virksomheder ejet af producenter, kunder eller ansatte. Eksempler er Coop og andelsbevægelsen.

Succesformlen for at drive en virksomhed synes imidlertid at samle støv. I rapporten ”Demokratiske virksomheder” fra sommeren 2022 konkluderer en ekspertgruppe nedsat af regeringen, at antallet af den type selskaber er stagneret.

Der findes ifølge rapporten 20.336 virksomheder i Danmark, som enten er direkte demokratiske, eller hvor en demokratisk organisation har over halvdelen af ejerskabet. Det er dog kun 7.064 af disse virksomheder, som Danmarks Statistik fører firmastatistik på.

Tænketanken Demokratisk Erhverv mener, at virksomhedsdrivende møder store forhindringer, når de enten vil skifte ejerform til eller stifte en demokratisk virksomhed. Organisationen arbejder derfor for at fjerne nogle af forhindringerne. Bl.a. ønsker den, at det bliver lettere at finde viden om selskabsstrukturer som f.eks. a.m.b.a, og at finansielle aktører som banker og fonde øger villigheden til at stille kapital til rådighed.

I disse år skal omkring 23.000 ejerledede danske virksomheder skifte ejerskab over en 10-årig periode. Mange af dem er familieejede, og forskning foretaget af Morten Bennedsen fra Copenhagen Business School (CBS) har tidligere vist, at når en ny generation tager over, klarer virksomheden sig generelt dårligere.

»Her udgør en demokratisk virksomhed en alternativ måde at sælge virksomheden videre og samtidig bevare kulturen,« påpeger Andreas Pinstrup, direktør i Demokratisk Erhverv.

Resultaterne Forhindringerne Naboerne

Resultaterne

Demokratiske virksomheder er mindst lige så produktive som andre typer virksomheder, viser forskning, og de er økonomisk mere stabile over tid.

»De er gode til at investere mere. Det kan skyldes, at man lettere kan tænke langsigtet end i f.eks. et aktieselskab, hvor man ofte udbetaler en del af overskuddet til ejerne. Desuden fokuserer demokratiske virksomheder generelt på at levere det bedst mulige produkt til kunderne. Det viser sig at være godt for virksomheden i det lange løb – og det giver opbakning fra forbrugerne,« siger Andreas Pinstrup.

Ifølge tænketank-direktøren viser forskning, at demokratisk ejede banker fyrede færre ansatte under finanskrisen, havde et lidt højere afkast og lånte mere ud til de krise-trængte bankkunder.

Desuden skrev Finans for nylig, at netop demokratisk ejede finansielle institutter gennemsnitligt er mere vellidte end de kommercielt ejede konkurrenter.

»De fleste danskere er mest opmærksomme på deres rolle som kunder, og demokratiske virksomheders høje kundetilfredshed vidner om, at de har konkurrencedygtige produkter, services og priser,« sagde Thomas Poulsen, lektor på Copenhagen Business School (CBS), til Finans.

Især for den særlige variant af demokratiske virksomheder, som medarbejderejede virksomheder udgør, påviser flere end 100 undersøgelser i både Danmark og udlandet ifølge Demokratisk Erhverv en målbart højere produktivitet end i øvrige virksomheder. Bl.a. viser undersøgelserne, at indfører man medarbejderejerskab i en almindelig kommerciel virksomhed, stiger produktiviteten.

Andreas Pinstrup nævner tre årsager til, at virksomheder ejet af de ansatte klarer sig særlig godt:

Kilde: Tænketanken Demokratisk Erhverv på baggrund af tal fra Danmarks Statistik (FIRM) 2017, 2018 og 2019

Forhindringerne

Med alle fordelene ridset op herover skulle man tro, at flere valgte en demokratisk ejerform. Men ifølge ekspertrapporten ”Demokratiske virksomheder” har antallet stået i stampe i mange år.

Fra 2019 til 2021 faldt antallet af nyoprettede demokratiske virksomheder med ansatte fra 65 i 2019 til 44 i 2020 til blot fem i første halvår af 2021. Tallene er hentet via CVR-registret og Danmarks Statistik.

»Da vi undersøgte de offentlige danske erhvervshuses kompetencer, viste det sig, at de ikke havde kompetencerne til at rådgive om at starte en demokratisk virksomhed,« siger Andreas Pinstrup. Han påpeger, at de finansielle institutioner også har en berøringsangst overfor virksomheder med den ejerstruktur, hvilket besværliggør processen med at finde den nødvendige kapital for at starte f.eks. en medarbejderejet virksomhed op.

En løsning kan for ham være, at man fra statslig side laver ”spor” i vækstfonden til lån til at starte demokratiske virksomheder.

»Det handler om at skabe en struktur, der ligestiller ejerformerne. Der findes allerede en hel motorvej for at investere i A/S’er og aps’er,« siger han.

Ifølge SVM-regeringens grundlag ”Ansvar for Danmark” kan der være hjælp på vej. »Regeringen vil følge op på anbefalingerne fra ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder,« står der. Det kan betyde, at der er konkrete tiltag på vej.

Naboerne

Et kig ud af Danmark viser klare tegn på, at flere lande omkring os har set lyset i demokratiske ejerskabsformer. En ældre kortlægning af nye kooperativer og andre demokratiske virksomheder fra organisationen Cooperate Europe viste, at der i 2013 blev oprettet 600 demokratiske virksomheder i Belgien, 500 i Sverige og kun 20 i Danmark.

I Storbritannien iværksatte den konservative regering i 2012 et program for virksomheder, som ville skifte til at være medarbejderejede. En af indsatserne var kontante skattefordele. Antallet af medarbejderejede selskabet i landet blev fordoblet fra 2020 til sidste år. Den type selskaber er to-tre gange så produktive som landsgennemsnittet, viser forskning fra White Rose Centre for Employee Ownership.

På den anden side af Atlanterhavet, i USA, står særlige private fonde klar med midler til medarbejderejede selskaber.

Så der er nok af inspiration at hente ude i den store verden.