Fortsæt til indhold

Danmarks billigste biler med 5 døre

Priskrigen blandt Danmarks billigste biler raser videre.

Tempo

Senest har Peugeot mast prisen for en 5-dørs 107 under 80.000 kr., hvilket gør den og Chevrolet Spark til de to billigste med fem døre. Under den magiske grænse med fem er også koreanske Hyundai i10.

Herefter er der i alt seks biler under 80.000 kr., nemlig Citroën C1, Seat Mii, Peugeot 107, Toyota Aygo, Chevrolet Spark og Hyundai i10 i netop denne rækkefølge. Men flere af de billigste af de billige har kun tre døre.

Fem døre koster

Hvis man foretrækker den ikke så lidt mere praktiske løsning med fem døre, koster de fleste en hel del mere, ja, Seat Mii og Toyota Aygo med fem stiger så meget i pris, at de helt ryger ud af Top 5 over de billigste med fem døre. Og i stedet sniger Kia Picanto sig ind på listen.

En vigtig detalje er, at der på denne liste kun er tre biler under de magiske 80.000 kr., mens der var hele seks 3-dørs under denne grænse.

Er du på jagt efter en af bilerne på Danmarks billigliste bør du sikre dig, hvilke tilbud, der er aktuelle præcis, mens du leder. Priskrigen raser, derfor er det klogt at tjekke de nyeste priser hver gang.

Top 5 over de billigste biler med fem døre

  • Peugeot 107: 79.990 kr.
  • Chevrolet Spark: 79.990 kr.
  • Hyundai i10: 79.995 kr.
  • Citroën C1: 84.990 kr.
  • Kia Picanto: 87.899 kr.

Danmarks billigste 3- og 5-dørs

  • Chevrolet Spark: f.i. - 79.990 kr.
  • Citroën C1: 78.990 kr. - 84.990 kr.
  • Hyundai i10: f.i. - 79.995 kr.
  • Kia Picanto: f.i. - 87.899 kr.
  • Peugeot 107: 79.990 kr. - 79.990 kr.
  • Seat Mii: 79.900 kr. - 93.400 kr.
  • Toyota Aygo: 79.990 kr. - 96.995 kr.

f.i.: Findes ikke som 3-dørs!