Bendt Reiner er død
Entertaineren Bendt Reiner er død, 78 år. Sammen med den noget yngre Poul-Kristian skabte han i 1970'erne med Danny Drags landets første drag-shows
Sammen med Poul-Kristian skabte han parodier på Elga Olga og Marlene Dietrich samt selveste Dame Edna. Og her gav de kvindekønnet alt, hvad det kunne trække.
Danny Drags nåede at holde 20 års jubilæum, inden de hørte op i begyndelsen af 1990'erne.
Bendt Reiner medvirkede hyppigt i dansk tv-underholdning, blandt andet i en af Birthe Kjærs programserier.