Dufte der tænder mænd
Jordnære sager som lakrids, lavendel, donuts, appelsiner og cola kan ifølge et amerikansk forskerhold fyre betydeligt op under den mandlige potens.
Hvilke dufte tænder mænd på - bortset fra duften af kvinde? Ifølge et nyt studie fra det private The Smell & Taste Treatment and Research Foundation i Chicago de mest uventede dufte og duftkombinationer.
Forskerne på centeret har testet, hvordan dufte af forskellige dagligdags madvarer påvirkede blodgennemstrømningen i penis hos 31 testpersoner i alderen 18 til 64 år. Det viste sig her, at lakrids, lavendel, græskartærte, donuts, appelsiner blandt de dufte, der fyrer mest op under de mandlige lidenskaber.
I forsøget udvalgte forskerholdet 24 forskellige dufte plus 6 kombinationer af de 24 dufte. Dernæst målte forskerne blodtilførslen til mændenes penis, både mens de inhalerede hver enkelt af de 30 dufte, og mens de trak vejret gennem en neutral maske.
Skub i manddommen
Forsøget viste, at hver eneste af de 30 dufte satte ekstra skub i testpersonernes manddom. Dog ikke lige meget.
Størst effekt havde kombinationen af lavendel og græskartærte, som i snit øgede blodtilførslen med 40 pct. Næstmest effektiv var kombinationen af lakrids og donuts, mens den liflige lugt af appelsiner alene satte blodtilførslen op med 20 pct. og lakridsduft øgede blodgennemstrømningen med 13 pct.
Også mandens alder viste sig at have indflydelse på, hvilke dufte, der sætter mere eller mindre skub i lidenskaben. F.eks. reagerede forsøgets ældste deltagere generelt kraftigere på duften af vanilje end de yngre.
Lugten af kul
Forskningsleder Dr. Hirsch kalder sammenhængen mellem dufte og seksuel respons for indiskutabel. Et lignende forsøg med kvinder har således påvist den samme sammenhæng mellem dufte og lyst. Her var det bare helt andre dufte, bl.a. kirsebær, slik og agurk, som tændte kvinderne mest, mens flere mere fæle lugte - bl.a. grillkul - virkede direkte lystdræbende på kvinderne i testpanelet.
De mulige forklaringer på linket mellem duft og lyst er ifølge forskerholdet fra Chicago mange og uafdækkede.
Potens i alarmberedskab
Det står dog fast, at dufte, som vi forbinder med noget rart, påvirker en lang række fysiologiske processer i os. Disse dufte kan fremkalde nostalgiske minder, eller blot få os til at slappe af.
Det kan også tænkes, at bestemte dufte så at sige går i kroppens nervebaner eller, at får tændt hjernens opmærksomheds- og motivationscenter (det retikulære aktiveringssystem red.), som gør os mere vågne over for bl.a. seksuelle signaler og samtidig fysisk sætter vores kønsorganer i "alarmberedskab".
Læs også: Sex-koden knækket
Læs også: Ni ideer: Bliv sjovere i sengen