Læren af stormfloden

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Glæden er stor efter en uge med en stormflod, der er blevet betegnet som en 100-årshændelse. Beredskabet fungerede, og i alt væsentligt blev vandstandsstigningerne i de indre farvande forhindret i at anrette større skader.

Stormrådet reagerede forbilledligt hurtigt, så de berørte borgere ikke skal svæve i uvished om, hvorvidt de konstaterede skader mon er forsikringsdækkede.

Med klimaforandringerne som en mulig årsag har de senere år budt på flere tilfælde af alvorligt vejr, hvad der til en vis grad har immuniseret befolkningen; måske fordi vejret er endt som tv-underholdning og derfor i kritiske situationer ikke tages tilstrækkeligt seriøst. Muntre sjæle har i denne uge ligefrem ment, at TV 2 News og DR2 burde udnævnes til katastrofeområder.

Givet er det, at samfund som det danske dårligt tåler at blive overrumplet af alvorligt vejr, og derfor er der grund til at understrege nødvendigheden af bestandigt at fastholde seriøsiteten i vejrudsigter – gode som dårlige – så befolkningens agtpågivenhed forbliver usvækket.

Mens de involverede myndigheder og de berørte borgere således kan se tilbage på en ganske vellykket krisehåndtering, står tilbage at drage de mere langsigtede konsekvenser.

Ingen kan kalde det hensigtsmæssigt, at der er opført helårs- eller fritidsboliger på strandenge, der notorisk vil være i risiko for at blive ramt af oversvømmelser. Bedre bliver det ikke af, at grundejerne sine steder ikke har haft travlt med at få etableret den nødvendige kystsikring, da den vil tage den i reglen dyrekøbte udsigt til sund og bælt.

I sin blot få måneder gamle analyse påpeger Kystdirektoratet »manglende overordnede planer for kystbeskyttelsesindsatsen«, og at »eksisterende værktøjer og regler i praksis ofte ikke fungerer efter hensigten«. I hvert fald må det undre, at der nogle steder etableres en meget effektiv kystbeskyttelse, mens grundejere andre steder må se deres fritidsboliger blive ædt af havet, fordi genstridige myndigheder ikke har villet tillade etablering af den nødvendige kystsikring.

I januar 1976 måtte hele Tøndermarsken inklusive Tønder by evakueres på grund af en voldsom stormflod, som truede med at oversvømme hele området. Denne storm var anledning til, at Folketinget i samarbejde med de tyske naboer året efter vedtog at bygge det fremskudte dige, der forbinder Emmerlev Klev med Hindenburg-dæmningen til Sild. Diget blev bygget i 1979-81 og indviet året efter.

Siden har indbyggerne langs Vadehavet ikke været udsat i samme grad som tidligere, og netop læren herfra bør indgå i evalueringen af denne uges begivenheder.

Tilsvarende må denne uges stormflod føre til etablering af den nødvendige kystsikring alle steder i landet, hvor det er påkrævet. Arbejdet bør gennemføres hurtigst muligt, da intet forhindrer 100-årshændelser i at opstå to år i træk.

Regeringen må tage initiativet til et hurtigt analysearbejde, der får kortlagt behovet for kystsikring, samt afdækket hvor meget det vil koste. Dette arbejde kan med stor fordel foregå borte fra hovedstaden, da hårdt vejrlig er anderledes hyppigt forekommende andre steder end på Slotsholmen.

Det er vigtigt at understrege, at finansieringen ikke kun skal tilvejebringes af skatteyderne og forsikringstagerne i hele landet, men at de grundejere, der har valgt at erhverve helårs- eller fritidsbolig i områder med forøget risiko for at blive ramt af storme og stormflod, selv må bidrage økonomisk til den nødvendige kystsikring.