Er F35-flyet ved at udvikle sig til militærets IC4-tog?

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Ville du, kære læser, overveje at købe en bil, hvis du allerede, når du forudbestilte den hos producenten, fik at vide, at der ville være flere afgørende reservedele, som ikke ville kunne anskaffes, når først bilen stod færdig og klar til at rulle ned fra samlebåndet? Næppe. For mon ikke det skulle være muligt at finde en bil, som kunne konkurrere på køreteknik, pris og komfort, der samtidig også kunne leveres reservedele til i fremtiden?

Men det første scenarie er ikke desto mindre det, der ser ud til at være vilkåret for det danske forsvars indkøb af 27 nye F35 Joint Strike Fighter-kampfly, der skal erstatte de gamle F16-fly. Købet af de nye fly, som er blevet kaldt »århundredets våbenhandel«, koster 20 mia. kr. Aftalen blev indgået efter et langt forløb på godt 10 år, hvor det amerikanskproducerede kampfly til sidst var i konkurrence med Boeing og Airbus. Men det amerikanske fly, der produceres i et program under det amerikanske forsvarsministerium, løb med ordren, og det giver vel god mening i og med, at det amerikanske luftvåben benytter de samme fly, så man må tro, at der inden for den nære alliance, som Danmark indgår i med USA, kan være en del synergi og erfaringsudveksling.

Så derfor var alt lutter glæde, da statsministeren og forsvarsminister Peter Christensen i maj kunne fortælle om indkøbet af F35, der vil blive sat i produktion i 2018 til aflevering fra 2021. Samtidig fremlagde de to ministre en detaljeret plan for, hvordan flyene skal betales fra 2018 og fremefter. Men siden har tingene åbenbart ændret sig. Det amerikanske forsvarsministerium har, som det fremgik af Jyllands-Posten i går, for nylig henvendt sig til Peter Christensen med et krav om, at han sender 100 mio. kr. to år før, flyene overhovedet er sat i produktion.

Ifølge amerikanerne skal pengene bruges til at sikre reservedele til flyene, fordi man har erfaret, som det hedder, »at visse dele og materialer til de produktionsserier, hvori de danske F35-fly skal indgå, forventes at udgå af produktion fra underleverandørens side – inden produktionen af de danske kampfly påbegyndes«. Peter Christensen har derfor anmodet Folketinget om forskuddet på 100 mio. kr. Samtidig har han fortalt, at der skal indkøbes flere komponenter, end der egentlig bliver brug for. Hvorfor, står hen i det uvisse.

Århundredets våbenhandel er derfor ved at udvikle sig til lidt af en farce, inden den overhovedet er kommet i gang. Endda en meget dyr farce. Man forstår godt de kritikere, der frygter, at sagen kan udvikle sig til en militær IC4-skandale med henvisning til det skandaleombruste DSB-tog.

Så galt kommer det næppe til at gå, men man kan med en væsentlig del af Folketingets og forsvarsudvalgets medlemmer undre sig over forløbet. Og man kan som De Radikales ordfører, Martin Lidegaard, mene, at »det virker underligt, at der er dele til vores nye kampfly, der allerede udløber, før flyene overhovedet er bygget.«

Det bliver ikke mindre underligt af, at USA selv har bestilt 2.400 eksemplarer af det samme kampfly. Man burde mene, at det i sig selv kunne danne bund for en rentabel reservedelsproduktion. Efter et 10 år langt forløb med at finde det rette kampfly skal Danmark næppe til at skifte hest i vadestedet, men selv om Danmark er en myg i forhold til USA, så må der kunne presses på for en vis garanti. De endelige kontrakter med amerikanerne skal trods alt først indgås i 2018.