Stop den tankeløse opstilling af kystnære havvindmølleparker

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Egentlig er det besnærende simpelt: Lav solpaneler, der ligner tagsten eller tagplader, og dermed vil alle hustage ad åre blive usynlige solkraftværker.

En sådan tagbelægning er i den forgangne uge blevet præsenteret i USA af Elon Musk, iværksætteren bag bl.a. den californiske elbilproducent Tesla Motors.

Produktionen af tagstenene begynder næste år, og selv om den nye teknologi indledningsvis vil ligge i den dyre ende, vil masseproduktion inden for en relativt kort årrække kunne udbrede de elproducerende tagsten til hele verden.

Den globale klimaaftale er netop trådt i kraft, og den vil føre til store investeringer i udvikling af ny vedvarende energiteknologi, der ikke blot vil bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser, men samtidig kunne bidrage til at decentralisere og dermed demokratisere energiproduktionen.

Denne virkelighed står i skærende kontrast til energipolitikken i Danmark, hvor der i Folketinget er noget nær konsensus om at favorisere vindmøller, selv om solpaneler i disse år falder så kraftigt i pris, at vindmøller økonomisk bliver et stedse mindre attraktivt alternativ.

Prisen for den konsensusbaserede energipolitik betales af de danske forbrugere med ikke blot Europas, men verdens højeste elpriser, der for 85 pct.’s vedkommende er skatter og afgifter. En af disse afgifter, den såkaldte ”PSO-afgift”, er af EU-Kommissionen erklæret ulovlig og skal derfor bortfalde ved årsskiftet. Hvordan den kostbare vindmøllepolitik fremover skal finansieres, indgår i finanslovsforhandlingerne.

Af samme årsag samt på grund af omfattende folkelig modstand har regeringen besluttet at standse opstillingen af kystnære havvindmølleparker, der ellers efter planen skulle være sat i drift i 2020.

Beslutningen er såre forstandig, ikke mindst fordi vindmøllerne kræver store økonomiske tilskud, men endnu vigtigere fordi der er brug for en længere tænkepause til at vurdere, om ikke andre vedvarende energiteknologier vil kunne levere mere elektricitet uden samme behov for støtte.

Masseproduktionen af solpaneler har bekræftet værdien af priskonkurrence i en fri markedsøkonomi, og der er al mulig grund til at tro, at samme udvikling vil være på vej med tagsten og tagplader. Nok er Danmark ikke den mest solbeskinnede nation, men der er store perspektiver i, at danske huse inden længe vil kunne få en tagbelægning, der en stor del af året gør husholdningerne selvforsynende med elektricitet.

Teknologisk udvikling er imidlertid en faktor, som regeringen står noget nær alene med. Partier som De Konservative og Socialdemokratiet hæfter sig ved, at etableringen af kystnære havvindmølleparker i en periode vil kunne skabe godt 6.000 arbejdspladser. At danskerne over elprisen i mange år vil skulle betale ekstremt dyrt for disse arbejdspladser, interesserer tilsyneladende ikke de to partier.

Det er tankevækkende, at de partier, der afviser ethvert forslag om en anelse mere kystnært byggeri af hensyn til turistindustrien, ikke tøver med at plastre nogle af de mest besøgte egne af landet til med kystnære havvindmølleparker.

Vil man skabe 6.000 værdifulde arbejdspladser, kan man med stor fordel forbedre Danmarks fælt underdimensionere trafikale infrastruktur – især motorvejene og jernbanenettet.

Den grønne omstilling skal ske gennem udvikling af nye energiteknologier i en fri markedsøkonomi; ikke af stærkt subsidierede beslutninger i Folketinget, der tvinger de sagesløse forbrugere til at aftage verdens dyreste elektricitet.