Kulturmødet

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Når kulturminister Bertel Haarder senere i dag åbner Kulturmødet Mors for fjerde gang, sker det med en forventning om, at det i år bliver endnu større end sidste år. Små 400 debatmøder, arrangementer, koncerter, oplæsninger og meget mere vil de næste to døgn være med til at bekræfte, at det var en meget god idé, de lokale ildsjæle fik, da de i 2013 besluttede, at kulturen og kulturlivet fortjente sit eget møde som en pendant til Folkemødet på Bornholm.

For selv om kulturen også er til stede i forskellige afskygninger på Bornholm, så drukner den. De fleste er enige om, at kultur er vigtig for den nationale sammenhængskraft, men alligevel er den sjældent i stand til at sætte sin egen dagsorden.

Hvem kan for eksempel huske en valgkamp eller efter en valgkamp for den sags skyld, hvor der for alvor er blevet diskuteret kultur, når man ser bort fra Anders Fogh Rasmussens meget bevidste brug af kulturen for at ændre den danske mentalitet i 00’erne. Det var dygtigt og begavet gjort, men det handlede om kulturen som politisk instrument og ikke om kunst og kultur på egne præmisser.

Det handler det om på Mors. Eller rettere det bør det handle om, og noget kunne tyde på, at det også er det, der vil være i fokus de kommende par dage. Al begyndelse er svær. Og således har Kulturmødet Mors også de tre første år været præget af en vis famlen og inerti. Det første år er der vist bred enighed om at afskrive som et forsøgsår. Besøgtallet var ikke imponerende, og som historien går, var indholdet heller ikke tænkt helt igennem.

De seneste par år har man så brugt til at etablere sig som både en tradition, og som en institution, der netop kan blive kulturens pendant til Folkemødet, dog med den væsentlige forskel, at den er om ikke klinisk renset for djøfer, så med et så begrænset antal, at det faktisk bør være muligt at diskutere og dele det, som det hele i sidste ende handler om, nemlig indhold og tanker.

Denne avis bakker op om Kulturmødet og er i år endda med til at arrangere et par debatmøder, som tegner spændende. Men Jyllands-Posten har samtidig også tidligere kritiseret Kulturmødets organisering. Sidste weekend beskrev vi, at en lang række af de prominente og kendte danskere, som Kulturmødet markedsfører sig med i et såkaldt Advicory Board aldrig har deltaget i møder. En enkelt, filminstruktøren Ole Bornedal, var ikke klar over, han stod opført. Kritikken har også kørt på, at alt for mange af debatmøderne er for lange, har for mange i panelerne og opholder sig alt for meget ved økonomi frem for indhold.

Det ændrer ikke ved, at Kulturmødet Mors ser ud til fortjent at etablere sig som en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor dansk kulturliv kan mødes, udveksle idéer og inspiration. I år lader det endda til, at man har taget ved lære af de tidligere år og har forkortet møderne, mindsket panelerne og lægger an til en række indholdsmæssige temaer, der tager udgangspunkt i tidens påtrængende problemstillinger, bl.a. kulturen rolle i en tid præget af terror, opløsning, integrationsproblemer og multikulturalisme.

At der så samtidig fra Region Nordjyllands side er sket en oprustning i den forstand, at man har udpeget en professionel ledelse, der skal tage sig af næste års Kulturmødet Mors, er en yderligere understregning af, at man mener det alvorligt, og at ambitionerne ikke slutter her, men også at man har været bevidst om børnesygdommene.