Gymnasiet burde være ens for alle. Men det er det ikke
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Der foregår systemisk køns- og racistisk diskrimination i danske gymnasier.
Det lyder voldsomt. Det er det også. Men eleverne bliver ganske enkelt ikke bedømt lige. Nogle får ufortjent alt for høje karakterer.
Det er etniske danske drenge, det går ud over.
En ny undersøgelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet viser endnu en gang, at en række gymnasier systematisk tildeler for høje årskarakterer til piger og elever med ikkevestlig baggrund. Det er Weekendavisen, der har gravet sagen frem.
Det, der burde være en grundpille i det danske uddannelsessystem – at karakterer gives på baggrund af faglig kunnen – er med andre ord under pres.
Nogle steder adskiller årskaraktererne sig fra eksamenskaraktererne med over fire karakterpoint – i snit. I enkelte tilfælde er forskellen endnu større. 18 gymnasier får nu ekstra tilsyn, fordi deres karaktergivning afviger voldsomt fra landsgennemsnittet.
Mønstret har gentaget sig i en længere årrække. Det er en åbenlys diskrimination og dybt uretfærdigt. Når etnisk danske drenge – som helhed den gruppe, der klarer sig dårligst på ungdomsuddannelserne – systematisk tildeles reelle årskarakterer, mens andre får kunstigt høje årskarakterer, bliver de skubbet bagud i køen til de videregående uddannelser. Altså ikke på grund af deres evner, men på grund af deres køn og etnicitet.
Men det er ikke bare uretfærdigt over for de konkrete elever. Det underminerer hele det meritokratiske princip, som vores uddannelsessystem bygger på: at man får som fagligt fortjent. At ens karakterer er et resultat af ens kompetenceniveau.
Når bestemte grupper bliver hjulpet frem, når karaktergivningen bliver politiseret og præget af, hvad der virker som lavere forventninger til bestemte grupper, forsvinder troværdigheden.
Og i stedet for lighed i udgangspunktet – altså samme krav og samme målestok – får vi en kunstig lighed i udfaldet. Det er ikke lighed. Det er en misforstået opfattelse af, hvad gymnasiets opgave er forklædt som retfærdighed.
Hvis gymnasiet ikke længere er ens for alle, har vi et problem. Et samfundsproblem. Løsningen er ikke at afskaffe karakterer. Det er derimod at tage dem meget mere alvorligt.
Derfor er det nødvendigt med et skærpet tilsyn med gymnasiernes karaktergivning – og reelle sanktioner over for de skoler, der afviger systematisk og uden faglig forklaring. Gymnasiet skal sikre faglighed, retfærdighed og muligheder for alle – uanset baggrund.
Der må gøres op med diskrimination og misforståede hensyn.
Det er undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) heldigvis helt enig i. Han er en travl mand – hele uddannelsessystemet er meget udfordret.
Flere og flere vælger folkeskolen fra. Udfordringen med AI er en dagsorden for sig selv, når det kommer til bedømmelser og karaktergivninger i hele uddannelsessystemet. Folkeskolelærere beretter om uregerlige og voldelige elever og om, at de ikke tør diskutere ytringsfrihed og Mellemøsten af frygt for repressalier. Og gymnasielærerne tager altså helt misforståede hensyn.
En gymnasieuddannelse i Danmark skal være lige krævende og bedømmes ud fra de samme kriterier, uanset om man bliver student i Høje-Taastrup, Hjørring eller Hobro, uanset om man er dreng eller pige, og uanset om man er etnisk dansk eller ej.
Alt andet er et svigt. Ikke kun af de unge. Men af hele vores uddannelses- og dannelsesideal.