Aftalen med amerikanerne om militærbaser på dansk jord er betænkelig
Vi skal samarbejde med amerikanerne. Men som USA ser ud nu, er tiden ikke til en aftale, der giver amerikanerne beføjelser på dansk jord.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en aftale om et forsvarssamarbejde, der giver USA adgang til at etablere militærbaser på flyvestationerne i Karup, Skrydstrup og Aalborg. Aftalen gælder i minimum 10 år, kan ikke opsiges undervejs og indebærer, at amerikanske tropper, materiel og ammunition kan placeres her.
Vi skal holde amerikanerne endnu tættere til os i disse tider, lyder det. Det værste, der vil kunne ske, er, at amerikanerne forsvinder hjem på den anden side af Atlanten.
Det har selvfølgelig noget for sig, og amerikanernes fysiske tilstedeværelse er, hvad det er. Men deres juridiske særstatus i denne aftale er betænkelig.
De amerikanske soldater vil nemlig ikke være underlagt dansk lov. De vil være underlagt amerikansk militærjurisdiktion, også hvis de begår strafbare handlinger på dansk jord. Deres militærpoliti får ret til at operere ikke bare inde på baserne, men i visse tilfælde også udenfor, ovenikøbet over for danske statsborgere.
Det betyder ret beset, at Danmark har accepteret, at en fremmed magt kan udøve magt mod danske borgere på dansk territorium.
Lyder det ikke som afgivelse af dansk suverænitet?
Nej, siger det brede flertal og henviser til, at danske myndigheder kommer til at kunne følge med i magthåndhævelsen. Danske myndigheder vil have det primære sikkerhedsmæssige ansvar både på og uden for anlæg, der er omfattet af aftalen.
I hvilken grad er dog ikke helt klart. I hvor høj grad vil danske myndigheder kunne føre kontrol? Kan amerikanerne placere, hvad de vil af droner, missiler eller andet militært isenkram på baserne? Kan amerikanerne placere gidsler på baserne? I hvilken udstrækning vil den danske offentlighed kunne få at vide, hvad der foregår inde på baserne? Vil grundlovens principper om, at man har krav på at blive stillet for en dommer 24 timer efter anholdelse, blive overholdt?
Aftalen blev indgået tilbage i 2023 i skyggen af krigen i Ukraine, mens Joe Biden var amerikansk præsident, men er altså først vedtaget nu. Noget, der ligner suverænitetsafgivelse, er selvsagt altid kritisk. Det er dog ikke blevet bedre med en utilregnelig Trump i Det Ovale Kontor. En mand, der har krævet Grønland annekteret, foragter Nato og udfordrer retsprincipperne hjemme i USA. Hvad kan vi regne med?
I Norge har man forhandlet en lignende aftale. Men her har man fastholdt, at amerikanske myndigheder kun må agere over for egne landsmænd og kun inden for basens afgrænsning. Den norske stat har insisteret på, at ingen udenlandsk magt skal kunne bestemme over norske borgere. Det er dog noget. Et bredt dansk flertal har valgt at acceptere det modsatte.
En ny meningsmåling viste tidligere på året, at kun 28 pct. af danskerne støtter aftalen. 43 pct. er imod. Resten er i tvivl. Og det forstår man.
Det var kun Enhedslisten, Alternativet og Borgernes Parti samt løsgængerne Theresa Scavenius og Jeppe Søe, der stemte imod aftalen. Det er jo et på alle måder broget selskab, der ellers ikke borger for særligt meget. Men deres skepsis er forståelig.
Danmark skal selvfølgelig samarbejde med USA og andre allierede. Med tanke på verdens gang også mere og på nye måder end i de seneste årtier. I det lange løb kræver det dog nok, at vi står op og ikke lægger os for fladt ned. Selv vores bedste allierede skal ikke bestemme mere, end godt er her i Danmark.