Sociale medier som Tiktok og X er med rette landet i søgelyset
Den kinesiskejede videotjeneste, et megahit blandt unge brugere, er under luppen både i Europa og USA. Det er vanskeligt, men nødvendigt at begrænse de sociale mediers værste excesser.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Der zoomes hidsigt ind og ud på en skål med jordbær og chokoladesovs til et lydtapet af metervarepop.
Det lyder måske ikke som den slags videoklip, verden har mest brug for, men det er der åbenbart delte meninger om: Den korte indstilling er blevet afspillet snart 97 mio. gange af besøgende på videotjenesten Tiktok – og har fået 17 mio. likes.
Søde dyr, karaokevideoer og underlige stunts er andre storsællerter på Tiktok – alt sammen kan det fremstå lidt småfjollet og harmløst. Men er det nu virkelig også tilfældet?
Tjenesten med de korte videoer, der blev lanceret i 2016, har haft sin andel af kontroverser: Fra historier om brugere, der er blevet så afhængige af 30 sekunder lange videobagateller, at de må indlægges til afvænning, til klager over, at et stort antal videoer på platformen skulle have hyldet terrorisme med udspring i f.eks. Gaza.
Størst bekymring vækker dog Tiktoks ejerforhold, som forgrener sig via et netværk af selskaber i adskillige jurisdiktioner til det kinesisk-kontrollerede moderselskab, Bytedance, i Beijing.
Flere kontroverser om mulig misinformation på Tiktok, der særligt blandt yngre brugere også anvendes som en kilde til politisk stof i maggiterning-format, har fået beslutningstagere i Bruxelles og Washington til at vågne op. For selvom Tiktoks ejermænd forsikrer, at de skam bare er en kommerciel virksomhed som alle andre og kun har brugernes bedste for øje, så kan man ikke ignorere de politiske realiteter i hjemlandet Kina.
Her er internetfriheden ikkeeksisterende, og ingen basker ret længe med vingerne, før kommunistpartiet og dets totalitære statsapparat er på pletten. At det kalder på en grad af regulering, hvis et sådant selskab skal spille en rolle i den frie verdens kommunikative infrastruktur, har man indset i Bruxelles, der sidste måned indledte en formel undersøgelse af Tiktok, og i Washington, hvor et forslag lyder, at Tiktok skal tvinges til at udskille sine amerikanske aktiviteter i en helt separat operation eller risikere en decideret lukning i USA.
I øjeblikket er fokus mest rettet mod Tiktok, men også andre sociale medier spiller en kontroversiel og potentielt destabiliserende rolle i Vestens informationsmæssige økosystem. Det gælder f.eks. milliardæren Elon Musks X (det tidligere Twitter), som i tilspidsede situationer kan være en veritabel rotterede af misinformation og skøre konspirationsteorier. Også X er aktuelt under luppen i Bruxelles i en undersøgelse begyndt i december sidste år, der bl.a. handler om tjenestens kontrol med falske og hadefulde informationer.
»Tiden, hvor store online platforme kunne opføre sig, som om de var for store til at bryde sig om reglerne, er forbi,« sagde EU-kommissæren for det indre marked, Thierry Breton, dengang.
Opgaven med at skabe et fornuftigt regelsæt er ikke enkel. For mens snart sagt alt i den moderne verden er reguleret ned til sjette decimal, så er det svært at sætte grænser i det vildtvoksende landskab på de sociale medier, der per definition overskrider grænser og genreskel.
Det ville være reaktionært drømmeri at forestille sig, at man ved at skride ind med forbud kan få ånden tilbage i flasken – dertil tilbyder de sociale medier for mange muligheder, som de fleste af os i dag tager for givet. Men perioden, hvor man fra samfundets side bare sagde mange tak for de gratis jordbær med chokoladesovs uden at forlange en grad af kontrol over dessertkokkenes køkkenhygiejne, er ved at være forbi, og det er både nødvendigt og rigtigt.