Bombeterror i København
Selv om politiet ikke har fundet juridisk grundlag for at betegne det som terror, vil mange borgere utvivlsomt opfattet det som terror.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
For anden gang på mindre end en uge er der rettet et bombeattentat mod en offentlig institution i København. Først var det Skattestyrelsen og natten til lørdag nærpolitistationen på Nørrebro.
Heldigvis har der ikke været personskader af betydning, men som chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov fra Københavns Politi i begge tilfælde har understreget, er der tale om forsætlige handlinger. Dette begreb kan imidlertid spænde over alt fra drengestreger til terror.
Bekymrende er det, at der er tale om den niende eksplosion i København i 2019. Ganske vist synes der indtil videre ikke at være tale om et mønster, men de typer af sprængstof, der har været anvendt, er ikke alment tilgængelige.
Uvægerligt vandrer tankerne over Øresund, hvor der i Malmø alene i år har været 19 bombeeksplosioner. I Sverige som helhed har der i årets første seks måneder været tale om 96 eksplosioner. Svensk politi mener, at det for hovedpartens vedkommende er kriminelle grupperinger, der står bag, og ingen kan afvise, at disse grupperinger kan have tråde til Danmark. Eksempelvis sidder tre mænd i dag varetægtsfængslet i forbindelse med dobbeltdrabet i Sennepshaven i Herlev den 25. juni. Den ene er blevet udleveret fra Sverige til Danmark, og der arbejdes på at få de to øvrige udleveret. Alle tre nægter sig skyldige, men der er grund til at glæde sig over det tætte samarbejde mellem dansk og svensk politi.
Det er evident, at hvis det er kriminelle grupperinger i Danmark og Sverige, der nu med alt for stor regelmæssighed tager sprængstoffer i anvendelse, er samfundet nødt til at revidere sin reaktion på sådanne handlinger.
Borgerne føler sig generelt trygge, men balancen kan hurtigt tippe i retning af utryghed og adfærdsændringer af frygt for en mulig eskalering.
Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg udtalte lørdag, at »borgerne skal føle sig trygge«. Det føler borgerne sig generelt også, men balancen kan hurtigt tippe i retning af utryghed og adfærdsændringer af frygt for en mulig eskalering.
Ingen kender endnu motiverne til de seneste eksplosioner, men hvor flere af de øvrige har fundet sted omkring Christiania samt ramt biler på Nørrebro og Amager, er det et paradigmeskifte, at offentlige institutioner rammes. At gå målrettet efter en nærpolitistation kan kun betragtes som en terrorhandling, der har til formål at vise, at selv ordensmagten ikke kan vide sig sikker. Netop sidstnævnte er en så skærpende omstændighed, at selv om politiet lørdag ikke fandt juridisk grundlag for at betegne det som terror, vil mange borgere utvivlsomt opfatte det som terror.
Hvad kan danskere uden en juridisk embedseksamen ellers kalde et bombeattentat mod en politistation?
Med tanke på, at USA’s præsident, Donald Trump, om blot tre uger kommer på statsbesøg i Danmark, er der også grund til at fundere over, hvorvidt politiske grupperinger kan stå bag bombeattentaterne mod Skattestyrelsen på Østerbro og nærpolitistationen på Nørrebro.
Justitsminister Nick Hækkerup har reageret hurtigt og tilsagt politiet al mulig støtte, hvilket vi må gå ud fra, at samtlige partier i Folketinget ubetinget støtter.
Mere kan imidlertid være nødvendigt.
Det er muligt, at som lovgivningen i dag er skruet sammen, kan denne uges hændelser ikke betegnes som terror, men det må overvejes, om ikke det per definition skal anses for terror at rette bombeangreb mod offentlige institutioner. Måtte efterforskningen senere vise noget andet, kan der ske en deeskalering, men indtil da bør myndighederne agere ud fra, at der er tale om terror.