Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Burkaloven i Danmark har en tvivlsom virkning

I Tunesien, Tchad og Marokko er burka- og niqabforbuddet i det offentlige rum trådt i kraft, og Cameroun og Senegal har bebudet et snarligt forbud.

Torsdag den 1. august er det et år siden, den såkaldte burkaparagraf i straffeloven trådte i kraft. Stor var uenigheden om behovet, og voldsom var kritikken. Nu, et år efter, står det ikke lysende klart, hvad loven egentlig har betydet. Jo, statskassen har scoret 37.000 kr., 1.000 kr. for hvert af 37 bødeforlæg.

Dog ikke alle sammen til formummede muslimske kvinder, for der var ved vedtagelsen almindelig enighed om, at tildækningsforbuddet skam da bestemt ikke var målrettet mod udøvere af en bestemt religion. Derfor hedder det ikke burkaforbud, men tildækningsforbud. Politiet har loyalt efterkommet dette politiske signal ved ikke alene at udstede bødeforlæg til 21 burka- eller niqabklædte kvinder, men også mod 16 personer, der efter politiets opfattelse ulovligt bar tørklæder, elefanthuer, fastelavnsmasker og store solbriller uden noget anerkendelsesværdigt formål, som det hedder. Ud over de 37 udstedte bødeforlæg har politiet modtaget omkring 100 anmeldelser for overtrædelser af forbuddet, men frafaldet sagerne på grund af bevisets stilling eller på grund af en usikker vurdering af lovligheden.

Herhjemme var denne avis stærkt kritisk over for tildækningsforbuddet og er det stadig. I et frit, liberalt samfund som det danske må enhver i det offentlige rum klæde sig, som man vil – også hvis beklædningen kan ses som et afskyeligt symbol på kvindeundertrykkelse.

Det helt store spørgsmål om tildækningsforbuddet er imidlertid, om det generelt har mindsket antallet af formummede kvinder i det offentlige rum. Det kan der kun gættes om, og det gør politikerne så – især dem i Dansk Folkeparti. Pia Kjærsgaard har kritiseret politiet for slet ikke at håndhæve forbuddet tilstrækkeligt, og Martin Henriksen har gjort den antagelse gældende, at der er et alvorligt misforhold mellem bødeforlæggene og det faktiske antal muslimer, der viser sig i det offentlige rum med den forbudte ansigtstildækning.

At politiet går forsigtigt til værks, ser man af den vejledning til politibetjentene, som Rigspolitiet udfærdigede i forbindelse med forbuddets ikrafttræden. Hvis en tildækket kvinde nægter at vise sit ansigt, må betjenten ikke beordre hende til at fjerne tildækningen. I så fald må betjenten efter rådslagning med vagtchefen anholde kvinden og føre hende til politistationen. Men anholdelsen skal foregå så skånsomt som muligt, hedder det i vejledningen, og på en sådan måde, at det ikke krænker den anholdtes integritet. Som om ikke enhver anholdelse skal foregå så skånsomt som muligt, og som om man ikke ved enhver anholdelse så vidt muligt skal respektere den anholdtes integritet. Men formuleringen bekræfter, at politiet erkender emnets følsomhed.

Mens vi i Danmark diskuterer det rimelige eller urimelige i sådan at fastsætte lovregler for påklædningen i det offentlige rum, går man i en række muslimske stater i især Nordafrika anderledes håndfast til værks – interessant nok også med forbud mod ansigtstildækning. I Tunesien, Tchad og Marokko er burka- og niqabforbuddet i det offentlige rum trådt i kraft, og Cameroun og Senegal har bebudet et snarligt forbud. I Marokko er man gået så vidt som til at gøre produktion og salg af disse beklædningsgenstande strafbar.

Om tildækningsforbuddene i de afrikanske muslimske lande er et tegn på en reformation af islam i retning af moderne tider og normer, kan der kun gisnes om. Det er nok udtryk for en overdreven optimisme, men man har da lov til at håbe.

Herhjemme var denne avis stærkt kritisk over for tildækningsforbuddet og er det stadig. I et frit, liberalt samfund som det danske må enhver i det offentlige rum klæde sig, som man vil – også hvis beklædningen kan ses som et afskyeligt symbol på kvindeundertrykkelse. Et infamt kvindesyn skal ikke mødes med forbud, men med argumenter.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.