Der er brug for internationale standarder for bæredygtighed
Hvis bæredygtigheden, som defineret i FN’s Verdensmål, var en knusende god forretning, ville erhvervslivet have været der længe inden regeringerne og den brede offentlighed.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Erhvervslivet vil gerne følge med tiden, og derfor valgte Dansk Selskab for Virksomhedsledelse at sætte FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling øverst på dagsordenen for den årlige begivenhed ”VL Døgnet” i torsdags, der for at understrege pointen for de mere sendrægtige var henlagt til FN Byen i København.
Bæredygtig udvikling stod også i centrum for årsmødet i World Economic Forum i Davos i januar, og i det hele taget erkender ansvarlige erhvervsledere, at de er tvunget til at orientere deres virksomhed i forhold til verdensmålene.
Udfordringen er, at der er milevidt fra skåltalerne i Davos og FN Byen til at omsætte verdensmålene til ikke blot en praktisk virkelighed, men også at honorere aktionærernes forventninger til resultat og afkast.
Sandheden er, at hvis bæredygtigheden, som defineret i FN’s verdensmål, var en knusende god forretning, ville erhvervslivet have været der længe inden regeringerne og den brede offentlighed.
Eksempelvis er det let at mene, at erhvervslivet bør minimere og helst udfase brugen af fossile brændsler, men vælger man som tankeeksperiment at skulle fjerne alt, der har sin oprindelse i kulbrinter, vil mange virksomheder gå en krank skæbne i møde.
Alle vil gerne fremstå som bæredygtige, men at anvende det runde symbol for FN’s 17 Verdensmål alene til pynt klæder ingen.
Om kort tid vil der i EU-landene blive leveret anskuelighedsundervisning i erhvervslivets omstillingsevne, når forbuddet mod engangsplastprodukter træder i kraft. Det bliver formentlig overkommeligt at skulle undvære engangsbestik, plasticbægre og plastictallerkener samt sugerør, vatpinde og ballonpinde af plast. Sværere bliver det, når forbuddet udvides til at omfatte fødevareemballage og andre produkter, der ses som essentielle for at kunne opretholde en høj hygiejnisk standard i fødevareindustrien.
Her vil det give mening, hvis der internationalt fastsættes standarder, som gør det muligt at måle virksomhedernes indsats i forhold til verdensmålene. I dag er det f.eks. muligt at sammenligne virksomhedsregnskaber på tværs af grænser, fordi regnskabsstandarderne er rimeligt ens. Tilsvarende burde det være muligt at måle bæredygtigheden.
Hvor mange ton plastic bruger f.eks. Lego om året? Hvor stor (eller lille) en andel genbruges? Hvad med produktemballagen? Hvordan er de tilsvarende data for den amerikanske konkurrent Mattel?
Hvor stor (eller lille) en andel af Carlsbergs glas-, aluminiums- og plasticemballage indsamles og genanvendes? Hvad er status for sammenlignelige bryggerikoncerner?
Under VL Døgnet var det Jim Hagemann Snabe, bestyrelsesformand for industrikoncernen Siemens og rederiet A.P. Møller-Mærsk, der talte om verdensmålene. Han er tillige medlem af bestyrelsen for World Economic Forum, der som den internationale organisation for offentlig-privat samarbejde er ideelt placeret til at påtage sig opgaven med at få skabt om ikke globale, da internationale standarder for bæredygtighed. Vi må derfor opfordre til, at Jim Hagemann Snabe vil sætte sig i spidsen for at løfte denne opgave.
Uden internationale standarder, herunder krav om størst mulig gennemsigtighed, vil der være en latent risiko for, at nogle virksomheder falder for fristelsen til at vaske sig grønnere, end der er belæg for. Alle vil gerne fremstå som bæredygtige, men at anvende det runde symbol for FN’s 17 verdensmål alene til pynt klæder ingen, og vil kunne ramme virksomheden hårdt, når sandheden kommer for en dag.