Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Samfundstjeneste er en nyttig sanktion

Handlinger har konsekvenser, og samfundet accepterer ikke vold.

Som det fremgik af tirsdagsudgaven af denne avis, er der de seneste år sket en betydelig stigning i antallet af voldssager, som er sanktioneret med samfundstjeneste i stedet for ubetingede fængselsstraffe.

Baggrunden skal søges i en lovændring, som i 2015 blev vedtaget af et smalt flertal i Folketinget, mens Mette Frederiksen var justitsminister, og som udvidede rammerne for, hvornår ubetingede fængselsstraffe kan erstattes med samfundstjeneste og betingede fængselsstraffe.

Det er som udgangspunkt og med visse forbehold en positiv udvikling, for som samme Mette Frederiksen begrundede sit lovforslag: »Vi ved, at nogle via et ophold i fængslet både kommer for langt væk fra deres almindelige liv og risikerer at komme i hænderne på folk, som de ikke skal i hænderne på, og ad den vej bliver måske endnu mere kriminelle.«

Det er netop pointen, for det er almindeligt kendt, at meget få, muligvis ingen, bliver bedre mennesker af en periode i et lukket fængsel og det dermed følgende sociale samvær med hærdede forbrydere, der har vold og anden kriminalitet som en grundlæggende livsnorm. Over for dette står det andet hensyn, nemlig samfundets og ofrenes rimelige og retfærdige krav og forventning om en passende hård straf.

Der kan ikke gives nogen facitliste for, hvornår den ene eller den anden straf er den rigtige, og netop derfor har vi domstolene til ud fra bevisførelse, lovgrundlag og grundig afvejning af samtlige sagens forhold at træffe afgørelse i de konkrete tilfælde. Men som det fremgik af tre eksempler i tirsdagsavisen, hænder det, at de tre retsinstanser ræsonnerer sig frem til forskellige afgørelser med Højesterets vurdering som den endelige og dermed udtryk for gældende ret.

Heldigvis er det sådan, at enhver har ret til at være uenig i en retsafgørelse inklusive den fra Højesteret, men med tilføjelse at afgørelsen er gældende ret, og at man har at rette sig efter den, uanset om man er enig eller ej.

Medlemmer af regeringen og Folketinget har det privilegium, at de kan ændre lovgrundlaget, men det bør aldrig ske på grundlag af enkeltsager.

I de tre eksempler, som nævntes i tirsdagsavisen, må vi på denne plads i alle tilfælde tilslutte os Højesterets afgørelser. I det første tilfælde fordi der var tale om en grov, villet voldshandling med alvorlige konsekvenser. I det andet tilfælde fordi ulykken efter alt at dømme kunne have være undgået, hvis den tiltalte havde overholdt hastighedsgrænsen og i øvrigt afpasset farten efter forholdende, også selv om den dræbte kørte frem for ubetinget vigepligt. Med begrebet uagtsomhed og i øvrigt gode personlige forhold valgte Højesteret samfundstjenesten som sanktion. I det tredje tilfælde fordi der var tale om en spontan handling i et spontant opstået klammeri på et diskotek.

I tilfælde som de sidstnævnte kommer samfundstjenesten ind som en gavnlig sanktion, selv om der er tale om uagtsomt drab og isoleret set ret grov vold. Den påføres de tiltalte som en mærkbar reaktion fra samfundets side, men uden at rive dem ud af en i øvrigt lovlydig tilværelse.

Samfundstjenesten er en sanktion, som kan forhindre ellers lovlydige mennesker, som en enkelt gang i ophidsede situationer forløber sig, eller som dummer sig alvorligt, i at tvinges ind i et kriminelt miljø i fængslerne, men som på den anden side er så mærkbar, at den dømte gøres begribeligt, at handlinger har konsekvenser, og at samfundet ikke accepterer vold.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.