Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Dyt, dyt, dyt, vi har alle snydt!

Det værste er, at vi åbenbart har fået indrettet et samfund, hvor nogle unge er så bange for at begå fejl, at de ser stort på enhver moral og jura og medvirker til dokumentfalsk ved at aflevere andres tekster i eget navn. At vi har unge, der ikke tør fejle.

Artiklens øverste billede

Har din kommende læge snydt sig til karaktererne? Og hvad med psykologen? Ikke just en betryggende tanke, at de mennesker, man i kritiske situationer udleverer sin krop og sit sind til, kan have købt sig til de fine karakterer.

Lad gå med en enkelt købt eller kopieret danskaflevering, men hvad hvis din kommende kirurg har købt sig til en eksamen på nettet?

Logger man ind på FixMinOpgave.dk, bliver man mødt af unge, selvsikre og dygtige studerende, der for varierende priser vil skrive lige netop den opgave, du har brug for at aflevere til din dansklærer, din biologilærer eller din samfundsfagslærer. Man kan ovenikøbet bestille, hvilket niveau opgaven skal passe til. Vil du have 7, 10 eller måske 12?

At det er et udbredt fænomen, vidner de mange bannere på årets studenterbiler i juni om: »Dyt, dyt, dyt, vi har alle snydt.« Og når en elevrådsformand til dimissionen i år kan indlede sin tale lige dele humoristisk og tragisk med at slå fast, at han har hentet sin tale på Studienet.dk, er det ikke taget ud af det blå. Han havde fundet en tale til karakteren 4, grinede han, som han nu ville holde for de forsamlede studenter og deres forældre … Det værste er ikke engang al den tid, vi som undervisere efterhånden bruger på at plagiatkontrollere alle opgaver hver uge. Det er slemt nok. Det værste er heller ikke, at vi som lærere mister motivationen. Det er sådan set også ret slemt. Nej, det værste er, at vi åbenbart har fået indrettet et samfund, hvor nogle unge er så bange for at begå fejl, at de ser stort på enhver moral og jura og medvirker til dokumentfalsk ved at aflevere andres tekster i eget navn. At vi har unge, der ikke tør fejle. Dét er virkelig trist!

I undervisningsverdenen skal vi ikke kun uddanne, men også almendanne de unge. Det handler om at opøve andet end kompetencer og indsigt i faglig viden.

Og derfor er det voksende problem med snyd i afleveringer og til eksamen ikke bare en virkelig irriterende flue på næsen for mange undervisere. Det er et gigantisk samfundsproblem, at vi står med en generation af unge, der er så pressede af karakterræs og ”nul-fejls”-politik, at de ikke tør tro på sig selv. At de ikke tør lave fejl.

Dubito, ergo cogito. Jeg tvivler, altså tænker jeg. Tvivl og tænkning hører sammen, påpegede den franske filosof René Descartes i 1600-tallet med sin berømte metode: at tvivle på alt. At sætte spørgsmålstegn ved alt, indtil man selv har erkendt og erfaret. Tvivlen er grundlæggende god. Tvivlen sørger for, at vi ikke hovedløst overtager normer og viden som sandheder uden at have haft egen fornuft ind over. Tvivlen er et godt udgangspunkt for den kvalificerede tænkning og samtale.

Også videnskabsteoretisk metode fra det 20. århundrede med fokus på trial and error, prøve-fejlemetoden, lærer os, at det er gennem fejltagelser og korrektioner, at tænkningen skrider frem. Derfor er det så ulykkeligt, at flere og flere unge i dag bukker under for tvivlen på egne evner i stedet for at bruge tvivlen som redskab til at blive klogere. At så mange unge ikke tør fejle.

De seneste års målstyring og kompetencefokus har været med til at udvikle en ånd rundtomkring i det danske uddannelsessystem, hvor det at fejle kan blive set som manglende kompetencer, som gør eleven til taberen i konkurrencen om de høje karakterer. Og det triste er, at der ingen vindere er. Alle taber, hvis de unge ikke tør begå fejl. Selv hvis man skubber alle humanistiske og individfokuserede vinkler til side og udelukkende anskuer sagen ud fra konkurrencestatens egne præmisser, så taber samfundet også. Fremtidens innovative tænkere, der skal udkonkurrere de flittige kinesere, får ikke øvet sig ordentligt i at fejle, at korrigere. De har ikke turdet udfolde selvstændige tanker og at lave skæverter, for det kan koste på karakteren og i sidste ende gennemsnittet.

I undervisningsverdenen skal vi ikke kun uddanne, men også almendanne de unge. Det handler om at opøve andet end kompetencer og indsigt i faglig viden. Dannelse skal gøre de unge til ansvarlige borgere for deres egen skyld og for samfundets. Og dannet kan man ikke blive uden at turde reflektere selvstændigt. Dannelse er et videre begreb end uddannelse, men hvis de unge snyder sig igennem uddannelsessystemet af frygt for ikke at kunne klare sig i konkurrencestaten, står det slemt til med det store dannelsesprojekt. Problemet er, at en ny økonomisk diskurs pludselig har ramt os alle. Alt skal kunne kaste profit af sig, betale sig, alt skal bidrage til vækst og effektivisering. Hvornår var det, vi blev enige om en uddannelsesdiskurs, der har som sit fineste mål at italesætte og fremvise økonomisk afkast og vækst? Men dannelse kan ikke reduceres til målbar profit. Dannelse, og i et snævrere perspektiv uddannelse, har som sit formål at sætte de unge i stand til at finde deres vej i livet som hele mennesker, der har en viden om store historiske linjer, vigtige udviklingstræk af både materiel og åndelig karakter. Der kan finde deres plads som etisk bevidste samfundsborgere. Og det er ikke et projekt, man kan købe sig til på nettet. At blive et både veluddannet og dannet menneske koster mod og hårdt arbejde. Det kan være sindssygt frustrerende at lære nyt.

Man må finde sig i at fejle gang på gang, indtil man langsomt lærer at mestre det nye. Lige så langsomt lægges erfaring til erfaring, og vi mestrer de nye færdigheder. Fejl må der til, når nyt skal indlæres.

På samme måde kræver tilegnelse af ny viden, at man tør begå bommerter, at man tør komme til kort i en diskussion, at man tør blotte sig. Ingen kan lære at tænke selvstændigt, stort og vildt uden først at smide frygten for at begå fejl.

Til dem der ikke fik et højt snit eller bestod: Det hele skal nok gå

Hvis vi formår at uddanne de unge, så de kan blive vidende mennesker, der kan indgå i relation med andre oplyste mennesker, klæde dem på til at turde kaste sig ud i livsprojekter af egen lyst, som kan berige verden (og ikke fordi de absolut skal bevise, at de kan bidrage til konkurrencestatens profitmaksimering), ja, så er vi nået langt.

Vi skal fremme en kultur, hvor det er accepteret at begå fejl. Hvor man tør tænke uden styrthjelm og knæbeskytter, som Hans-Jørgen Nielsen formulerede det i et essay engang. Hvor man tør begive sig ud i tænkningens trafik uden at beskytte sig.

Vi må arbejde på at skabe et samfund, hvor det er sejt at turde fejle, o.k. ikke at gå den lige vej, et samfund, der anerkender, at omveje, vildveje og afveje kan være udviklende, at skæverter er helt fine og endda nogle gange kan føre til nye indsigter. Vi kan lære de unge, at det ikke handler om at komme så hurtigt og fejlfrit igennem sin uddannelse og sin ungdom som muligt, at det er trist og spidsborgerligt og uambitiøst at drøne gennem livet uden at se til siden. Innovation, som nu er skrevet ind i gymnasiereformen 2017, kommer ikke af ikke at turde fejle og tænke selvstændigt. Sapere aude, gentog den tyske oplysningsfilosof Kant efter antikkens Horats. Hav mod til at bruge din egen fornuft og forstand. Også selv om det indebærer, at du fejler.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.