Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Sådan får du en lettere gang på jorden

Husk, at selvkærlighed er af den største vigtighed. Prøv at komme i gang med at udvikle den så hurtigt som muligt. Du får brug for den i mørke tider, hvor du tror, ingen kan lide dig, skriver Hella Joof til sit teenage-jeg.

Kære du.

Åh. Jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde, for der er nok at tage fat på. Du er på herrens mark, og jeg har lyst til at rejse tilbage og lægge armen om dig, men så ville du blive bange, så jeg må starte et andet sted.

Lille skat, med det vanskelige hår og den dårlige hud. Nu begynder vi udvortes, og så bevæger vi os længere ind: Du skal rede dit hår med en bredtandet kam, mens det er vådt og lade det tørre, så får du flotte proptrækkerkrøller. Og det er stadig smart i 1975, for I er ikke så mange brune. Det kommer til at ændre sig. Der kommer flere og flere brune og sorte mennesker. Og de hilser på dig, når du er inde i Kbh. Ligesom folk der kører 2cv. Det giver en følelse af at være en del af en gruppe. Noget du har længtes efter.

Om huden: Drik masser af vand og LAD VÆRE MED AT PILLE I DINE BUMSER. Du får ar, og det forlænger pinen. Din mor har ret, når hun siger det. Hun har også ret i, at du vokser fra det. Men hvornår? Ja, hvornår? Hvornår bliver det, de kalder livet, som alle taler så begejstret om, hvornår bliver det til at bære? Hvornår møder du nogen, der ser dig og ser ind i din sjæl? Hvornår kan du være sammen med mennesker og slappe helt af, uden at føle at du skal skære store skiver af dig selv for at blive elsket? Snart, min ven.

Du møder dejlige venner, især en helt særlig pige med et smukt smil og et stort hjerte, som får dig til at føle dig hjemme i verden. Som optager dig i sin familie. Rent faktisk ender du i familie med hende, af helt andre grunde end du tror. Men det vil jeg ikke afsløre, for dels lyder det som noget fra en film, og dels kan det give skår i jeres magiske venskab. Men alt ender godt. Faktisk lykkeligt. Pas på hende og vær taknemmelig for hendes families uforbeholdne accept af dig

Og pas på, for du har en lille tendens til ikke helt at kunne aflæse folks grænser og koder. De er ikke din familie. Pas på du ikke kommer til at misbruge deres gæstfrihed. Og pas på, at andre ikke misbruger din. Ikke i forhold til at bringe gæster med hjem. Det gør du ikke, for du skammer dig lidt over dit hjem. Det skal man ikke, men det gør du, for alle dine nye venner kommer fra velhavende familier med store huse. Og du kommer fra en to en halv-værelses i Birkerød.

Men pas på den personlige, fysiske gæstfrihed. Den skal du ikke lade nogen misbruge; snart er der nogen, der gerne vil bruge din krop, men lov mig at huske, at det er dig og kun dig, der bestemmer, hvem der skal inden for dørene.

Og det skal de kun, hvis du har lyst. Og den lyst er så småt på vej, selv om du også skammer dig over den. Det skal du ikke. Lyst er noget fint og helligt, men den skal ikke misbruges af nogen, der er lidt længere fremme i skoene og ikke helt forstår, at du stadig kun lige akkurat er på vej ud af barndommen. For så forsvinder den, lysten, og kommer ikke tilbage i mange år.

Åh, den krop. Den volder dig så meget besvær og så megen smerte. Det er, som om du ikke ved, hvem den tilhører. Kære du. Den er din og den er fin og spæd og smuk. Pas på den og glæd dig over den. Du skal bruge den til at få børn med. Eller barn. Det dejligste barn. Aldrig så jeg så dejligt et barn.

I den tid, du lever i, ved skolelærere endnu ikke, at sådan nogle som dig ikke er dovne eller uartige. I har blot lidt sværere ved at koncentrere jer, hvis der er noget, der ikke interesserer jer. Du har en høj begavelse, og du finder din vej.

Men du kommer altid til at være sårbar over for folk, der misfortolker dig og dit sprog og din måde at se verden. Folk, der ikke vil dig det godt. Og det er det ikke alle, der vil. Hvis du kan huske på, at dem, der driller og mobber, er kede af det inde i hjerterne. At de tror, der ikke er nok til os alle, og at man får noget ved at tage noget. Der er nok, selv om det ikke ser sådan ud. Og man får kun noget ved at give. Husk det, så får du en lettere gang på jorden.

Du må endelig ikke tage det personligt, når folk er perfide (og du ved godt hvad perfid betyder, ellers slå det op). Brug det som læring, og husk.

Om ikke så længe bliver du meget forelsket i en og bliver ude af dig selv. Skynd dig at komme ind i dig selv igen. For han vil dig ikke. Og selvom dit hjerte slår kolbøtter, når du ser ham, så er det ikke bæredygtigt. Han synes bare, du er en spøjs en. Og han kan godt lide brune piger.

Den slags fyre kommer der en del af, men fortvivl ikke. Der kommer også nogle rigtigt søde. Når du møder kærligheden, så nej dybt for den. Den er ikke et nulsumsspil. Jo mere du giver, desto mere får du, og der, hvor der er mest konflikt og sårede følelser, er også der, hvor der er mest potentiale, og du ved også godt, hvad potentiale betyder? Ellers slå det op. Her laver jeg en blinkesmiley. Det er noget, man bruger her 2017. Faktisk er det nok allerede lidt outdated, men jeg er, ligesom du, heller ikke altid med på beatet.

Kærligheden bliver gennem hele dit liv et sted at hente næring. Hvis du altså tør give dig hen og ikke lader dig overvælde af milimeterdemokrati og vrede over gamle sår fra barndommen, der springer op at bløde.

Du har meget kærlighed i dig, som andre må få. I perioder er den til fri afbenyttelse. Husk, at det, der hedder selvkærlighed, er af den største vigtighed. Det lyder bedre på engelsk: Self-love. Prøv at komme i gang med at udvikle den så hurtigt som muligt. Du får brug for den i mørke tider, hvor du tror, ingen kan lide dig.

Vid, at dem, der taler grimt, næsten altid taler højest. Ligesom den skingre stemme inde i dig, der fortæller dig, at du ikke er noget værd, at du ikke er værd at elske.

Vær stille, og lyt til den blide stemme, der fortæller sandheden, at du er ubetinget elsket. Kærlighed har kun brug for at hviske. Du har ører at høre med og øjne at se med. Så kig og lyt. Der er meget kærlighed under sten og bark og i tilsyneladende lukkede hjerter. Men tro ikke, at det er din opgave at plukke roser, hvor ingen roser gror. Nogle gange skal det ikke være, selv om man elsker et menneske.

Syng, dans og skær alle de ansigter, du orker. Det bliver din levevej i en periode. Men det, du længes mest efter, findes ikke på scenen. Der er en højlydt kalden, en sang om ro og fred og klarhed inde i dig. Du skal finde svaret samme sted. Inde i dig selv. Det er den eneste bæredygtige kilde.

Når du bliver bange og ked og føler dig alene i den sorte nat, så fold dine hænder og bed til Vorherre. Du er en af dem, det virker for, som finder fred ved det. Det ved du allerede nu, selvom du ikke vil indrømme det over for dine venner, for det er så åndsbollet og usmart i 1975 at tro på Gud. Men det gør du.

Men en ting må du love mig, selv om det er smart og cool i 1975: Du må ikke melde dig ind i DKU. Du og din retfærdighedstrang er drevet af misundelse mod folk, der har mere end dig. Og misundelse skaber ikke retfærdighed. Kærlighed gør.

Du vil altid prøve at skabe en mere retfærdig verden, og søge at hjælpe mennesker ud af deres smerte. Men det skal du ikke gøre under en politisk ideologi, hvor målet helliger midlet. Hvis midlet ikke er helligt, bliver målet det heller ikke. Og det, de fortæller dig, er ikke sandt. Gulag var ikke vestlig propaganda. Der er ikke frihed i de socialistiske lande. Skynd dig væk. Du er et frihedsmenneske. Bare indrøm det, når du finder ud af, at det var den forkerte vej, du tog. Beklag, og glæd dig over, at du er blevet klogere.

Vær aldrig bange for at indrømme en fejl. Og tilgiv dem, der gør dig uret. Nu og i al fremtid. Det er den eneste måde, man kan holde ud at være et menneske på. Og bare rolig. Du får et fantastisk liv.

Kærligst Hella 54 år

Læs flere indlæg i serien på jp.dk/brev

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.