Lavere generationsskifteskat skal sikre 300.000 arbejdspladser

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Det er mere end 20 år siden, at EU-kommissionen første gang anbefalede de europæiske lande at sikre fornuftig adgang til generationsskifter. Det gjorde man, fordi mange lande, herunder Danmark, beskattede generationsskifter så hårdt, at den hurtige indtægt til staten blev slugt på længere sigt, fordi mange familievirksomheder måtte sænke investeringerne eller ligefrem lukke.

Generationsskifteskatten skader væksten i Danmark. Midt i ejerskiftet skal danske familievirksomheder ofte betale ca. 40 pct. af egenkapitalen til Skat i stedet for at investere pengene i fremtidens teknologier eller medarbejdernes kompetencer. Det er eksportvirksomheden, der ikke kan opsøge nye markeder. Det er maskinfabrikken, der ikke kan få den nyeste teknologi. Og det er servicevirksomheden, der ikke kan ansætte nye medarbejdere. Ofte er regningen så stor, at det helt er umuligt overhovedet at drive virksomheden videre. Så må ejeren lukke og slukke, medmindre han eller hun kan sælge den – f.eks. til en udenlandsk kapitalfond. Begge dele går hårdest ud over medarbejderne, der risikerer at miste deres job.

Den ekstra regning til familievirksomhederne kan illustreres i et konkret eksempel: Hvis Novo Nordisk var familieejet og stod over for et generationsskifte, ville generationsskifteskatten give så stor en regning, at Novo Nordisk ville miste hele sin egenkapital – og mere til.

Vores nabolande har for længst indset, at brandbeskatningen af de familieejede virksomheder er en meget kortsigtet fornøjelse for staten. Norge og Sverige har derfor allerede afskaffet generationsskifteskatten. Sveriges socialdemokratiske regering gennemførte afskaffelsen i 2004 – med støtte fra næsten samtlige partier i Rigsdagen.

Siden da er andelen af ejerledere over 50 år i Sverige faldet, så der nu er plads til den yngre generation med friske idéer. De svenske myndigheder har modtaget tusindvis af indberetninger om kapital, der bliver ført tilbage til Sverige. Og de svenske familievirksomheder har igen fået rum til at skabe vækst, innovation og arbejdspladser.

Det er den vej, som regeringen og Dansk Folkeparti går, når de vil sænke skatten på generationsskifter: sundere virksomheder, flere investeringer og flere arbejdspladser i hele Danmark.

Natten til den 5. februar 2015 valgte den tidligere regering at gå i den stik modsatte retning. Man afskaffede formueskattekursreglerne, der siden 1982 havde fungeret som et velkendt, sikkert retsgrundlag for virksomhederne, når værdien af virksomheden skulle fastsættes.

Udover en meget højere skatteregning betød afskaffelsen kort sagt, at virksomhedens værdi (og deraf skatteregning) nu fastlægges ud fra mere komplicerede regler, der giver meget usikre resultater. Det fjerner virksomhedernes mulighed for at udregne og forudse, hvor stor regningen bliver. Det siger sig selv, at denne retsusikkerhed er ødelæggende for virksomhederne.

Forudsigelighed og retssikkerhed kan måske af nogle opfattes som noget teknisk, men det er reelt helt afgørende. Især for de tusindvis af små og mellemstore familieejede virksomheder rundt omkring i landet, iværksættere, lokale håndværkere og produktionsvirksomheder, der skal betale de revisorer og advokater, der er nødvendige på grund af de komplicerede generationsskifteregler.

Det var derfor velkomment nyt, da de borgerlige partier forrige år aftalte at rette op på den skade. Regeringspartierne og Dansk Folkeparti afsatte på finansloven for 2016 midler til at tage et vigtigt skridt mod at fjerne den hårde beskatning ved et generationsskifte.

Det vil lempe den belastning, som forholdene i dag påfører ejerne, der er tvunget til at hive betydelige midler ud af virksomhederne, når de skal overdrages til yngre generationer. Investeringerne får nu i stedet lov til at blive i virksomhederne, hvor de kommer hele landet og virksomhedernes lokalsamfund til gode i form af vækst og arbejdspladser.

Men selvom skatten sænkes, er problemet ikke løst. Sænkelsen løber over flere år, og familievirksomhederne kan også i fremtiden se frem til en betydelig skatteregning ved generationsskifter. For nogle virksomheder vil regningen fortsat blive større efter det nye forslag, end den var, før den forrige regering fjernede formueskattekursreglerne.

Vi går den rigtige vej – men vi er ikke i mål. Derfor er det godt, at regeringen har sat sig som mål helt at afskaffe generationsskifteskatten for erhvervsaktiver.

Generationsskifteskatten er stadig en ekstra skat til Danmarks 60.000 familieejede virksomheder. Ikke blot i forhold til f.eks. fondsejede og børsnoterede virksomheder i Danmark, men også i forhold til familievirksomheder i vores nabolande.

Uanset hvor høj eller lav generationsskifteskatten er, vil ekstremt komplicerede regler og manglende retssikkerhed udfordre familievirksomhederne, så længe de skal betale denne ekstra skat ved et generationsskifte.

Hvis skatten afskaffes, får vi endelig en ligestilling af de forskellige ejerformer, så det ikke længere skal være ødelæggende skatteregninger, der afgør, hvilken ejerform der er den bedste for virksomheden.

I dag tvinger generationsskifteskatten mange ejerledere til at opgive familieejerskabet og vælge lukning eller salg frem for at drive virksomheden videre i samme ånd med de samme mål.

Virksomheden er familiens livsværk og hjerteblod. De har ikke fokus på at få et hurtigt afkast, men derimod på virksomhedens langsigtede interesser, medarbejderne og tilknytningen til lokalområdet. Familieejerskabet kan være det eneste, der forhindrer, at arbejdspladserne flyttes til udlandet.

Familieejerskabet er grundlaget for nogle af Danmarks største erhvervssucceser – og for at succeserne bliver i Danmark. Familievirksomheder leverer stabile overskud og er en afgørende kilde til innovation i erhvervslivet. »De familieejede virksomheder er rygraden i dansk erhvervsliv,« som skatteminister Karsten Lauritzen udtalte efter V-regeringen, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti aftalte sænkningen i efteråret 2015.

Danmark har brug for familieejede virksomheder, og virksomhederne har brug for, at der nu kommer bedre, holdbare regler i Danmark.

Generationsskiftet er et springende punkt for virksomhederne. Det tager årtier at forberede. Når reglerne ændres, som da den forrige regering afskaffede formueskattekursen, kan mange virksomheder tage flere års dyre og krævende forberedelser og smide dem i papirkurven.

Det er vigtigt, at virksomhederne nu får nogle regler, de kan stole på. Derfor håber vi også, at et bredt flertal i Folketinget vil bakke op om sænkelsen og bedre vilkår for familieejede virksomheder.

Der er nemlig hårdt brug for en holdbar løsning, hvis vi skal beholde de 300.000 arbejdspladser, der i de kommende år bliver berørt af generationsskifter.

Kronikørerne skriver på vegne af netværket Vækst i Generationer.

Jakob Haldor Topsøe, bestyrelsesformand i Haldor Topsøe Holding A/S | Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand i Danfoss A/S | Peter Foss, bestyrelsesformand i Foss A/S