Vindmøller er ikke farlige

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

I begyndelsen af december offentliggjorde to danske forskere, speciallæge Jesper Hvass Schmidt og klinikchef Mads Klokker fra de øre-næse-halskirurgiske og audiologiske klinikker på henholdsvis Odense Universitetshospital og Rigshospitalet, Københavns Universitet, resultatet af en fælles undersøgelse: ”Health Effects Related to Wind Turbine Noise Exposure: A Systematic Review.”

De to forskere har gennemført et oversigtsstudie, der gennemgår den eksisterende videnskabelige produktion, som har forholdt sig til en potentiel sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredsrelaterede følgevirkninger.

Ud fra mere end 1.200 videnskabelige artikler og rapporter har de udvalgt 252 relevante publikationer til en metodisk gennemgang. Opdelt efter henholdsvis genevirkning, søvnforstyrrelser og psykologiske faktorer præsenterer de to danske læger i deres artikel et overblik over de relevante undersøgelser. Konklusionen er, at der ikke findes statistisk signifikant dokumentation, som skulle indikere en sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredsrelaterede følgevirkninger som tinnitus, høretab, svimmelhed og hovedpine.

Derimod kan der for nogle mennesker konstateres en vis sammenhæng mellem graden af vindmøllestøj og oplevede genevirkninger.

Det danske studie når dermed til samme hovedresultat som lignende analyser udført for nylig af forskere ved henholdsvis universitetet i Adelaide i Australien og ved det amerikanske Massachusetts Institute of Technology.

Som hos Klokker og Hvass Schmidt når disse analyser frem til, at nogle mennesker tæt ved vindmøller kan opleve en vis gene eller en selvrapporteret søvnforstyrrelse, men i den eksisterende videnskabelige forskning kan der ikke findes dokumentation for sammenhænge mellem vindmøllestøj og sygdomme.

Tidligere og lignende studier fra USA, Sverige og Danmark er nået til samme resultat.

Og den store canadiske undersøgelse, som forskere har gennemført for det canadiske sundhedsministerium, og som blev publiceret i november, bekræfter konklusionerne.

I den canadiske undersøgelse besvarede 1238 vindmøllenaboer i to forskellige provinser et omfattende spørgeskema, og foruden deres selvrapporterede oplevelser af naboskabet til vindmøllerne fik naboerne målt deres blodtryk, hvilepuls, søvnmønster samt koncentrationen af stressindikatoren kortisol.

De subjektive udsagn og objektive målinger blev sammenholdt med konkrete støjmålinger foretaget ved de medvirkendes bopæl, og konklusionen var, at der ikke kunne dokumenteres nogen sammenhæng mellem graden af støjniveau og helbredsrelaterede følgevirkninger.

Ved siden af disse studier er der også grund til at fremhæve en dansk undersøgelse, der analyserer resultatet af 213 konkrete støjmålinger, som er foretaget på både store og små vindmøller af ældre og nyere dato.

Denne analyse, der blev offentliggjort i begyndelsen af året, er gennemført at støjeksperten Bo Søndergaard fra den rådgivende ingeniørvirksomhed Grontmij Acoustica, og den kaster lys over det omdiskuterede tema om lavfrekvent støj. Konklusionen har tre væsentlige pointer:

1) Den relative andel af lavfrekvent støj er den samme for mindre og store vindmøller.

2) Når man sammenligner nye, store vindmøller med ældre, store vindmøller har førstnævnte en relativt lavere andel af lavfrekvent støj.

3) Typiske danske vindmølleprojekter holder sig væsentligt under det skærpede støjkrav til lavfrekvent støj på 20 dB.

Alle ovennævnte undersøgelser kan ses på www.dkvind.dk.

Resultaterne af de mange undersøgelser fastslår to ting. For det første, at der ikke ses en sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredsrelaterede følgevirkninger, men at der kan være visse genevirkninger for nogle af de nærmest boende naboer. For det andet, at disse genevirkninger ligger inden for de skærpede støjkrav, som Folketinget har defineret som rimelige tålegrænser.

Dette bør vække til eftertanke hos alle med interesse og ansvar for opstilling af vindmøller på land. For i den til tider ophidsede debat kan man fundere over, hvorvidt man skal godtage den præmis, at vindmøller helst ikke må ses og absolut ikke kunne høres i det hele taget.

Set fra et nabosynspunkt er det selvfølgelig ønskeligt helt at undgå gener.

Men selv om kommunerne gennemfører en meget omhyggelig planlægning og vælger de bedst egnede placeringsmuligheder, er det urealistisk at få de store maskiner gemt helt af vejen. De kan ses i landskabet, og de nærmeste naboer kan høre dem.

Hvornår man så oplever dette som en gene, er forskelligt fra person til person og et kompliceret spørgsmål, der indeholder både psykologiske og fysiske aspekter. Som på mange andre områder betyder det meget, hvordan forhåndsindstillingen er. Er jeg glad for naboens børn – eller er de en pestilens?

Et næsten enigt Folketing har besluttet en omstilling af Danmarks energiforsyning til gavn for vores fremtidige økonomi, forsyningssikkerhed, politiske uafhængighed, klima og miljø.

For at nå dette mål er vindmøllerne nødvendig trækkraft, i al fald de nærmest kommende år. De store maskiner, der kan udnytte vindenergien, er infrastruktur, vi ikke kan undvære. Vi kan ikke som højspændingsledningerne bare grave dem ned. Vi kan heller ikke placere dem alle på havet, medmindre vi er parate til en unødvendig høj elregning.

Landvindmøller er i dag den billigste elproduktionsteknologi overhovedet. Men vi får brug for megen vindenergi i fremtiden, og derfor er placering på land/hav ikke et enten-eller, men et både-og.

Med striben af nye forskningsresultater, der nu er offentliggjort, bør det blive vanskeligere for de omrejsende professionelle vindmøllemodstandere at piske en stemning op på kommunernes borgermøder. Her har frygt for sygdom i flere år været det effektive slagnummer. En veltalende pensioneret læge kommer rejsende fra den anden ende af landet for i hurtig rækkefølge at nævne rigtig mange sygdomme, som de kommende vindmøllenaboer kan forvente, at de – og deres børn og dyr – bliver angrebet af, når møllerne kommer. Der breder sig en urolig stemning i salen, og alles øjne retter sig mod de tilstedeværende kommunalpolitikere, der naturligvis får det rigtigt svært. Hvad skal de svare?

Særligt i månederne op til kommunalvalget sidste år gik det hedt for sig. Og så usikre blev politikerne, at man i nogle få kommuner sparkede problemerne til hjørne ved at beslutte at afvente en igangsat helbredsundersøgelse, før vindmølleplanlægningen fortsatte. I en del andre kommuner trykkede man mere kortvarigt på pauseknappen, mens stormen stod på.

Med de nye klare resultater af en række studier og undersøgelser, der er udført af uafhængige forskere, bør der igen i alle kommuner blive plads til sund fornuft, en sammenhængende planlægningsproces og saglige prioriteringer.