Danmark som arbejdsplads og lærred

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

På engelsk har man et begreb, der hedder ”the built environment”, og alle derovre ved, hvad man mener, når man taler om det. Oversat ordret til dansk bliver det til ”det byggede miljø”, som kan lyde en smule akademisk. Men det står for alle de bygninger og anlægskonstruktioner, der står rundt omkring i alle dele af landet. Det er alt det, som vi mennesker igennem tiderne har skabt og forandret i landskabet og bygget op, og som stadig er bevaret som intakte bygninger, ruiner eller fortidsminder. Også her i Danmark, hvor der næsten ingen oprindelig natur er bevaret, møder man det byggede miljø stort set overalt, hvor man går.

Realdania er en medlemsbaseret filantropisk forening. Vi deler filantropiske penge ud med det formål at styrke danskernes livskvalitet gennem det byggede miljø. Indtil 2000 var Realdania en finansiel virksomhed, der ejede Realkredit Danmark og BG Bank, og da vi solgte dem til Danske Bank i efteråret 2000 blev vi en filantropisk forening. Fra den 2. oktober 2000 til i dag har vi bidraget med ca. 15 mia. kr. i filantropi og 2,7 mia. kr. i skattebetaling.

Vores formue er skabt gennem långivning til det byggede miljø, og derfor arbejder vi fortsat med det byggede miljø, og det betyder, at vores ”arbejdsplads” er tæt ved 43.094 km2 stor, for det er hele Danmarks areal. Det er bestemt en stor arbejdsplads, og det betyder, at vi altid har øjne og ører åbne for at se spændende, nyttige, nyskabende og problemløsende projekter eller idéer og relationer i samme retning.

Vi arbejder problemdrevet med filantropi, og det giver os mulighed for at fungere som forandringsagent – som katalysator – og bidrage til løsning af samfundets mere strukturelle problemstillinger.

Med den problemdrevne tænkning sætter vi fokus på betydningen af at arbejde i netværk og partnerskaber og dermed mobilisere en bredere opbakning, der kan skabe mere værdi, end vi ville være i stand til på egen hånd.

Vi arbejder tæt sammen med andre civilsamfundsinstitutioner, lokale ildsjæle samt nøglepersoner inden for den offentlige og private sektor. Det bidrager med viden og netværk, og det hjælper os til at identificere, hvad der er de vigtigste samfundsmæssige problemstillinger, samt hvilke initiativer der kan bidrage til langsigtede løsninger.

Man kan sige, at det byggede miljø er som ét kæmpestort lærred, hvorpå Realdania forsøger at skabe et maleri i form af et utal af projekter. Fra 2000 til i dag er det blevet til flere end 2.600 projekter. Disse projekter spænder i størrelse fra udvikling af nye byområder, over bevaring af historiske bygninger og herregårdshaver og ned til detaljer som renoveringen af en vinge på en gammel vindmølle. Formålet med projekterne er ikke bygningen, herregårdshaven eller møllevingen i sig selv. Det er derimod den betydning for danskernes livskvalitet, som projektet i sidste instans vil give, der er formålet.

Med så mange projekter kan man engang imellem komme til at forveksle mål og midler. Det skal være sagt straks, at mange af de bygninger, Realdania renoverer, har så unik en historie og udstråling, at man kan komme til at glemme alt om notater om strategier og i stedet forelske sig lidt bygningens aura. Vores initiativer omfatter f.eks. også klimasikring af byerne, og teknikken i det er også så fascinerende, at man kan fortabe sig i den. Det ændrer ikke ved, at vi arbejder med byggeri som et middel.

Når jeg forklarer folk om mit arbejde og fortæller, at Realdania virker inden for det byggede miljø, er der nogen, der opfatter det som synonymt med arkitektur. Arkitektur spiller ganske rigtigt en vigtig rolle for Realdania, men vi ser ikke os selv som en ”arkitekturfond”. Det byggede miljø er meget andet end arkitektur, og alle aspekterne er vigtige. Blandt andet derfor finansierer Realdania nu en række publikationer, der skal forklare de mange aspekter af det byggede miljø for den brede offentlighed. De publikationer kalder vi ”Det byggede Danmark”. Vi har sat Boligøkonomisk Videncenter, som er et viden- og kompetencecenter i Realdania, til at lave dem, og det første eksemplar er netop sendt på gaden. Det er meget mere end en samling af tal og informationer; det er en historiefortælling om byggeri og bygninger, og jeg kan kun opfordre til at læse det, hvis man interesserer sig for det byggede miljø.

2.600 projekter lyder af meget, men med et bygget miljø, der har bredt sig over hele landet, og hvor bygningerne alene kunne dække 664 km2, hvis man bredte dem ud i én etage, så er selv 2.600 projekter kun lidt. Vi har så mange bygninger i Danmark, at de kunne dække hele Bornholm, rub og stub, hvis de blev bredt ud over øen i én etage. Selv Realdanias pengetank rækker ikke, hvis pengene skulle fordeles ud til projekter i det vældige kapitalapparat på ikke mindre end 4.700 mia. kr., som er værdien af alle vores bygninger og anlæg herhjemme. Beløbet kan være svært at fatte for de mange, der ikke er talmennesker. Skrevet fuldt ud er det 4.700.000.000.000,00 kr. Selv om Realdania ikke just hører til de fattigste, så udgør vor egenkapital kun, hvad der svarer til 3 promille af den samlede værdi af bygninger og anlæg i landet.

Hvis vores filantropiske indsats skal forandre noget, og vi skal kunne tro på, at den får en effekt på et overordnet samfundsplan, så kræver det, at midlerne fordeles efter en nøje tilrettelagt strategi. Selv om vi ville, kan vi ikke støtte alle ildsjæle, alle gode projekter, eller redde alle smukke bygninger i forfald. Realdanias egenkapital ved udgangen af 2013 på 18,5 mia. kr. er mange penge, men det er omvendt ikke meget mere, end hvad der produceres af bygninger, bygningsreparation og anlæg på én måned af den danske bygge- og anlægssektor. Vores årlige uddeling svarer til, hvad byggesektoren laver på halvanden dag.

Det er derfor, at strategiarbejdet og den løbende evaluering af vores projekter er så vigtig for os. Uden strategi og fokus vil vores midler ikke gøre en forskel. Dette er et spørgsmål om proportioner, og det er vigtigt at holde sig disse størrelsesforhold for øje. Når ejendomsmægleren taler om beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed, så taler vi om fokus, fokus og fokus.

I vores filantropiske arbejde ønsker vi netop at gøre en forskel. Vi ser gerne os selv som forandringsagenter. Vi er ikke tilfredse med blot at være dem, der træder til, når andre bakker ud.

Vi evaluerer for at tage ved lære af vores fejl, og fejl, dem begår vi. Hvis jeg selv skal sige det, er det unikke ved os som virksomhed, at vi er villige til og kan tillade os at tage en risiko og begå fejl. Denne risikovillighed gør, at vi kan gå ind i initiativer, hvor offentlig myndighed og private investorer vil være tilbageholdende.

Hvis alle anlægger en ”0-fejl kultur”, så går tingene i stå. Derfor tror vi på, at vi kan gøre en forskel, selv om vi er en forening med en begrænset årlig uddeling set i forhold til størrelsen af hele det byggede miljø. Vores ambition er at være et forandringsenzym. Alene kan vi ikke løse udfordringerne og problemerne. Men sammen med andre og i et tæt og ambitiøst samarbejde med relevante parter kan vi måske løse nogle af samfundets komplekse udfordringer. Og dermed gøre vores samfund bare en lille smule bedre.

Mange i det danske samfund opfatter Realdania som en vældig kapitalmagt med ubegrænsede midler. Men vores midler er, som det er forklaret ovenfor, alt andet end ubegrænsede, når man tænker på vores store arbejdsfelt. Derfor arbejder Realdania med strategi og fokusområder, og på det seneste har vi formuleret en strategi, hvor vi fokuserer på fem filantropiske programmer og samtidig har begrænset antallet af konkrete initiativer til 10.

Vi har plads til den gode idé uden for disse programmer og initiativer, men vi fokuserer ressourcerne inden for programmerne og initiativerne. Og vi oplever heldigvis, at langt de fleste forstår, at vi er nødsaget til at koncentrere vores indsats, når vi nu gerne vil øge effekten af vores arbejde.