Pas på vandet. Det er det eneste, vi har

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Når du åbner for vandhanen i Danmark, er det grundvand, der strømmer ud. Det er som regel kun blevet iltet og filtreret igennem sandfiltre, inden det leveres præcis, hvor du har brug for det. Der er i Danmark bred politisk enighed om, at der skal værnes om dette privilegium. Det er bedst og billigst og flugter med en politisk målsætning om bekæmpelse af forurening ved kilden.

Ikke desto mindre har det vist sig svært at fastholde en fremtidig forsyning med rent grundvand. Med tiden er det blevet tydeligt, at grundvandet er truet af forurening. Der er mange kilder til forureningen, men da størstedelen af vores drikkevand stammer fra grundvand, der dannes i det åbne land, udgør landbrugets brug af pesticider den største trussel.

Den seneste rapport fra Danmarks Geologiske Undersøgelser, Geus, om grundvandets tilstand fra 2024 viser, at der findes spor af pesticider i mere end halvdelen af alle vandforsyningsboringer. For det unge grundvand er andelen 70 pct. Hertil kommer, at listen over pesticider og nedbrydningsprodukter, der finder vej til grundvandet, bliver længere og længere, fordi analyseprogrammerne løbende forbedres.

Situationen er paradoksal, da grundvandsbeskyttelse har været på dagsordenen længe, både i form af generel miljøregulering, incitamenter og målrettede indsatser. Den danske grundvandsressource er tilmed blevet kortlagt i et omfang, der er enestående på globalt plan. Vi er blevet klogere – meget klogere. Men samtidig er det påfaldende, hvor svært vi har ved at omsætte denne viden til handling.

Vandværkernes brancheorganisation Danva vurderer, at der på landsplan er behov for at beskytte et areal på 200.000 hektar, hvis vi skal opretholde en produktion af drikkevand baseret på rent grundvand.

Som et optimistisk skøn vurderer vi, at der på landsplan er gennemført grundvandsbeskyttelse på omkring 20.000 hektar, hvis alle indsatser medregnes. Det svarer i givet fald til 10 pct. af det samlede beskyttelsesbehov, et meget beskedent resultat. Tiden for rettidig omhu er forpasset. Nu skal der handles gennem omfattende arealomlægninger, og det haster. Etablering af grundvandsparker kan være vejen frem. Det vender vi tilbage til.

Først skal vi en tur omkring de aktuelle tiltag til arealomlægninger, som er særdeles relevante for grundvandsbeskyttelsen – eller burde være det.

I regeringsgrundlaget fra 2022 blev der annonceret omfattende arealomlægninger som en del af de kommende klima- og miljøindsatser, og med trepartsaftalen fra sidste år kom så opfølgningen. Der blev med aftalen sat mål om etablering af 250.000 ha skov og udtagning af 140.000 ha lavbundsarealer.

Grundvandet er omtalt i aftalen, men uden konkrete arealmål udover målet om 20.000 hektar statsskov i områder med grundvandsinteresser.

På den ene side har vi en trepartsaftale, som lige nu er under realisering gennem arbejdet i 23 vandoplande. Intentionen er multifunktionel arealanvendelse, hvor flere hensyn tilgodeses på de samme arealer. Samtidig er processen i de lokale treparter tilrettelagt, så repræsentanter fra landbruget og Danmarks Naturfredningsforening indgår i omlægningsplanerne. Alt sammen visionært og nyskabende inden for dansk arealforvaltning.

På den anden side er indsatserne på to centrale områder, grundvandsbeskyttelse og biodiversitet, i vid udstrækning udskudt til senere – eller i hvert fald kun medtaget halvhjertet i de lokale treparters arbejde, hvor der alene er sat kvantitative mål for kvælstofindsatsen. Skal der findes gode løsninger på de mange udfordringer, vi står over for i det åbne land, skal grundvandsbeskyttelse og biodiversitet være med fra start.

Udgangspunktet for beskyttelse af grundvandet i forbindelse med den grønne trepart er med andre ord langtfra ideelt. Vi opfordrer til, at udpegningen af sårbare grundvandsdannende områder bruges som afsæt for obligatorisk grundvandsbeskyttelse. I disse områder skal grundvandsbeskyttelse være en bunden opgave. Det vil indebære et forbud imod brug af pesticider og andre aktiviteter, der forurener grundvandet.

For at fremme multifunktionel grundvandsbeskyttelse foreslår vi, at der i større områder, hvor grundvandsinteresserne er store, etableres grundvandsparker som foreslået af vandselskabernes brancheorganisationer og DN m.fl.

I grundvandsparker skal grundvandsbeskyttelsen være obligatorisk, varig og designet med blik for de mange udfordringer, vi står over for i det åbne land. I grundvandsparker beskyttes grundvandet gennem omlægning fra konventionelt landbrug til skov, natur og økologisk landbrug. Alle de nævnte former for omlægning kan være relevante, valget afhænger af de lokale potentialer og ønsker.

I sammenhæng med den grønne trepart er det imidlertid vigtigt, at grundvandsparkerne etableres hurtigst muligt, så de kan blive en del af løsningen, når de øvrige mål for vandmiljø og natur skal indfries i de kommende år.

Sker det ikke, er der risiko for, at løsningerne bliver middelmådige, og oplagte muligheder for synergi forspildes. Vi risikerer tilmed, at planprocesser skal gentages ad flere omgange for de samme områder, hvilket vil være spild af ressourcer og indebære risiko for, at lodsejere og lokalsamfund kører sure i de mange møder og mister engagement.

Hvorfor ”parker”? Fordi der er tale om værdifulde områder, som vil kunne fungere som et aktiv i den lokale udvikling. Områder, som både skal beskyttes og være tilgængelige for offentligheden. I grundvandsparker skal grundvandsbeskyttelsen indgå i et udviklingsperspektiv, der foruden grundvandsbeskyttelse gavner klimaindsatsen, giver mere plads til naturen, skaber bedre forudsætninger for biodiversitet og baner vej for attraktive landskaber med rum for friluftsliv.

Vi tror på eksemplets magt og foreslår derfor, at der iværksættes et program, som har til formål at planlægge og efterfølgende etablere et antal grundvandsparker, der kan tjene som eksempler for andre, hvad angår parkernes udvikling, indretning og forvaltning.

Vi forestiller os, at der i et samarbejde mellem myndigheder, interesseorganisationer og fonde udformes et program, der udbydes til interesserede kommuner, som dermed vil kunne søge støtte til parkens planlægning og realisering. Ved bevilling af f.eks. fire-fem ansøgninger gives der samtidig sikkerhed for, at støttemidler fra trepartsaftalens Grønne Fond kan bidrage til grundvandsparkens realisering.

Vi er overviste om, at der vil komme mange ansøgninger og efterfølgende gode projekter ud af et sådant program. Vi vurderer, at programmet kan gennemføres inden for et budget på 40-50 mio. kr. – dvs. for en promille af det beløb, der er afsat til grøn trepart.

I efterhånden mange år har der været bred enighed om, at business as usual ikke er en mulighed, at der er brug for omstilling. Alligevel har det været småt med nytænkning i dansk arealforvaltning. Trepartsaftalen repræsenterer en sådan nytænkning, men natur- og drikkevandbeskyttelsen er kun med halvhjertet.

Der er et presserende behov for at udpege områder, hvor grundvandsbeskyttelsen er en bunden opgave. Etablering af multifunktionelle grundvandsparker vil reducere konkurrencen om jord og samtidig finde plads til en bred målopfyldelse. Vi har næppe areal nok til at forfølge et mål ad gangen.