Vi drukner vores demokrati i regulering og uforståelig kommunikation

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Vores samfund bliver stadig mere komplekst. Nærmest som en naturlov øges kompleksiteten år for år. På trods af talrige løfter om afbureaukratisering og borgerfokus fortsætter kompleksiteten med at stige. Vi indfører stadig flere love og regulativer, og måderne, vi håndhæver dem på, bliver også mere indviklede.

Konsekvensen er blandt andet, at flere og flere borgere får sværere ved at følge med. Det skaber social afkobling, og frustrationen ulmer.

Således viser en 2024-undersøgelse fra Advokatsamfundet, at cirka hver tredje dansker nu nærer mistillid til, at kommunerne følger lovgivningen i deres sagsbehandling.

I værste fald kan selv simple henvendelser til det offentlige føles som at fare vild i en digital labyrint. Bedre bliver det ikke af, at vigtige afgørelser ofte kommunikeres til borgerne i tungt jurasprog, som ikke levner mange chancer for at forstå tingene til bunds.

Selvom Danmark ligger i toppen af FN’s liste over verdens bedste lande inden for offentlig digitalisering, oplever 26 pct. af danskerne problemer med at kommunikere digitalt med den offentlige sektor, og det drejer sig ikke kun om de ældste befolkningsgrupper. Samtidig oplever vi igen og igen, at store offentlige it-projekter sprænger deres budgetter og tidsrammer uden at levere de forventede resultater.

I Dansk IT ser vi med bekymring på den eskalerende kompleksitet i vores samfund. Især fordi vi mener, at den bidrager til en fremmedgørelse af borgerne, til følelser af magtesløshed og dalende tillid til den offentlige forvaltning og det politiske lag.

Vi ser tydelige tegn på denne udvikling i andre lande, hvor stadig større afstand mellem borgere og offentlige myndigheder skaber grobund for mistro, konspirationsteorier og højreekstremisme.

Selv i vores lille, ensartede og velstående land er der fare for, at et stigende antal borgere vender det demokratiske fællesskab ryggen, hvis de tvinges til at leve med uigennemskuelige systemer og afgørelser.

Det bør vi blive bedre til at undgå ved at sætte borgernes behov over systemets. Uden egentlig at ville det er vi blevet så optagede af at gøre tingene rigtigt, at vi til tider forsømmer at gøre de rigtige ting.

Når digitalisering gribes rigtigt an, er den ekstremt effektiviserende. Den kan frigøre store ressourcer og skabe overblik. Men gør vi det forkert, kan digitalisering også bruges til at understøtte og drive systemer, der er så indviklede, at næsten ingen mennesker kan overskue dem.

Hvis vi ikke skelner mellem, hvornår vi gør det ene eller det andet, øges risikoen for at skabe et black box-samfund, hvor almindelige borgere ikke kan få forståelige forklaringer på afgørelser, der har stor indflydelse på deres liv – såsom skattebetaling og ejendomsvurdering.

Oplevelsen af god retssikkerhed handler ikke om at udsende lange, uforståelige redegørelser, som kun jurister kan forstå. Den handler heller ikke om at afkræve borgerne blind tillid til systemet. Den handler om transparens og mulighed for at forstå egne rettigheder og pligter på en meningsfuld måde.

Når vores Folketing, ministerier og styrelser træffer beslutninger, som øger samfundskompleksiteten, har det sjældent nogen konsekvenser for de ansvarlige parter. I et snævert perspektiv kan det måske løse bestemte praktiske problemer, styrke retssikkerheden eller sikre ledende politikere et flot eftermæle.

Men hvem vurderer, hvad disse valg i sidste ende betyder for borgerne og for samfundet som helhed? Ingen, så vidt vi kan se. Kan det være derfor, at Danmark er endt med et af verdens mest komplicerede skattesystemer? Vi behøver ikke at kigge længere end til Norge for at finde et, der er meget enklere, men som alligevel fungerer ganske udmærket. På en lang række områder regulerer vi også vores samfund betydeligt mere, end svenskerne gør.

Det er på høje tid, vi indser, at kompleksitet ikke er et neutralt fænomen. Vi bør øge vores bevidsthed om, at øget kompleksitet har en pris – både i form af velfærdstab og tab af vækstpotentiale.

Når borgere og virksomheder skal bruge unødvendigt mange ressourcer på at navigere i overkompliceret lovgivning og alt for indviklede systemer, dræner det ressourcer fra andre vigtige områder.

Vi har brug for en mere nuanceret forståelse af kompleksitetens konsekvenser og de mekanismer, der øger den. Hvordan skaber vi en ny diskurs for regulering og digitalisering, der effektiviserer vores samfund uden at undergrave borgernes tillid til det demokratiske fællesskab?

Det ville være naivt at tro, vi kan rulle kompleksiteten i vores samfund baglæns. Den vil uundgåeligt vokse over tid, men vi kan bestræbe os på at holde den under kontrol og gøre den mere håndterbar for borgerne.

Ja, vores offentlige systemer må nødvendigvis have en forholdsvis kompleks inderside, men når vi bygger den digitale yderside – den som vender ud mod borgerne – skal den være mere brugervenlig og afspejle deres behov – ikke systemets. Her vil det især hjælpe, hvis vi i højere grad tænker i lovgivning på tværs af samfundet.

Vi bør også ensarte de begreber, vi anvender. For eksempel defineres ”indkomst” på flere måder i vores lovgivning. Det samme gælder ”samliv” og ”formue”. Sørger man f.eks. om boligstøtte, regnes friværdi i fast ejendom med, men drejer det sig om ældrecheck, regnes denne friværdi ikke med.

Definitionen af, hvornår man har bopæl i Danmark, og hvornår man er udrejst fra landet, er heller ikke ens i forhold til cpr og udbetaling af en række ydelser – og sådan kan man blive ved.

I de sammenhænge, hvor særligt udsatte borgere har behov for kontakt med den offentlige sektor, er det ekstra vigtigt at tænke i brugervenlighed. Forvaltningsskel og manglende koordination skaber unødvendige sagsbehandlerskift og forvirring. Med et stigende antal ældre og voksende økonomisk ulighed kan følelsen af at stå uden for samfundet vokse tilsvarende, og det bør vi modarbejde med fornuftig digitalisering, som indgyder tillid og tryghed.

I Danmark har vi gode forudsætninger for at skabe et transparent samfund, men hvis vi fortsætter med at øge kompleksiteten i vores lovgivning og bygge digitale løsninger, der fremmedgør borgerne, sætter vi de fordele over styr.

Som verden udvikler sig lige nu, har vi brug for det stik modsatte. Med fysisk krig på europæisk jord, amerikansk interesse i Grønland og eskalerende global handelskrig er Danmark under pres. Der er al mulig grund til at styrke vores samfund på de indre linjer, og det kan vi blandt andet gøre ved at fokusere på unødvendig høj kompleksitet.

Derfor lancerer Dansk IT nu et innovationsforum, som skal belyse de negative konsekvenser af høj samfundskompleksitet og finde mulige løsninger. Forummet omfatter en lang række af Danmarks tungeste vidensprofiler inden for offentlig digitalisering, og indsatsen kommer til at strække sig over flere år.

Vi må ikke miste borgernes opbakning til folkestyret på grund af en kompleksitet, der fremmedgør dem fra deres eget samfund. Vores politikere bærer et stort ansvar for at fremme en digitalisering, der styrker relationen mellem borgerne og den offentlige sektor. Dette ansvar handler om langt mere end besparelser. Det er på tide at prioritere borgernes behov højere i den offentlige digitaliseringsproces og styrke tilliden til vores demokrati.