Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.
  • For abonnenter

Vi er bange for at miste alting, når vi fylder 18

Samfundet poster mange ressourcer i at hjælpe anbragte børn. Men det kan være spildt, hvis de slippes, før de er rodfæstet godt i voksenlivet, skriver dagens kronikører, der alle er tidligere anbragte.

Artiklens øverste billede
Arkivtegning: Rasmus Sand Høyer.

18-årige, der bor hos deres forældre, bliver ofte spurgt om, hvad de gerne vil i livet. Hvad de drømmer om. Om de skal holde sabbatår, og om de gerne vil ud at se verden.

Når man er anbragte børn, som vi har været, er man ræd for sin 18-års fødselsdag. For fra den dag lukker kommunen ofte for betalingen til de voksne, som har været omkring os – i plejefamilie, døgninstitution eller som kontaktperson. Fra den dag er der ikke længere nogen, som spørger, hvordan det går, so

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen