Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.
  • For abonnenter

Hvor er følelserne blevet af i gudstjenesten i den danske folkekirke? De er i salmerne

En kedelig, konservativ og stivnet institution er en mærkat, som en del danskere klistrer på folkekirken. Men lytter man efter – og selv synger med – så kommer det levende frem i kirkerummet og til dem, der befinder sig i det.

Artiklens øverste billede
Tegning: Rasmus Sand Høyer

Er den almindelige søndagsgudstjeneste i den danske folkekirke en trist og kedelig omgang? Det er den uden tvivl, hvis man skal tro en udbredt folkelig fordom, som synes at forstærkes, jo mere man har skånet sig selv for at blive udsat for gudstjenestens kedsommelighed.

Men er der hold i den negative dom over folkekirkens gudstjeneste? Mit foreløbige svar er nej! Men lad os prøve at undersøge sagen.

Vi starter med begyndelsen. I pinsefortællingen i Apostlene

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen