Lad os få et CO2-mærke, tak!

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

”Den nye regering vil fordoble økologien i Danmark” var en af overskrifterne efter regeringsdannelsen.

I de fleste sammenhænge er det uartigt at være national. Hvis man er national, er man virkelig småtskåren, bagstræberisk og ubegavet. Ethvert moderne menneske kan regne ud, at verden hænger sammen, og at vi er afhængige af hinanden. Derfor undrer det mig, at den nye regering med sin erklæring vil være på det nationale hold. Hvis man ser sig selv som verdensborger og anser verdens problemer for at være vore alles problemer, er det vanskeligt at gå ind for økologi. Hvis man var solidarisk med verden, satte man fuldt knald på planteproduktionen i Danmark. Det er et af de steder i verden, hvor klimaaftrykket er mindst, og hvor vi kan basere plantemateriale på et bæredygtigt grundlag.

Der er ikke mere jord end den, kloden kan tilbyde. Økologiens svaghed er, at produktionen er for lille i forhold til arealet. Det britiske naturvidenskabelige magasin Nature har for nylig offentliggjort forskning fra svenske forskere, der viser, at økologisk dyrkning er mindre klimavenligt end konventionel. I Danmark har den herskende klasse taget økologien til sig som pæne menneskers forbrug. Man har ikke stillet sig kritisk til konceptet. En af de få, der har talt imod økologien, er Bjørn Lomborg, og ham vil de pæne ikke røre ved med en ildtang.

Man har i en del år forsket i økologi i Sverige, og svenske forskere påviste for et par år siden i bogen ”Den økologiske drøm”, at økologi ikke var sundere og mere klimavenligt end det konventionelle landbrug. Nu er der så igen svenske forskere, der påpeger det samme og denne gang i naturvidenskabens fremmeste magasin Nature. En artikel i Nature plejer at nyde samme respekt som regulære fakta. En forsker, der får en artikel optaget i Nature, er blåstemplet.

En af økologiens danske fortalere affejer de svenske forskere og deres artikel i Nature med, at man nu hellere tror på de resultater, som forskere ved Internationalt Center for Forskning i Økologi og Fødevaresystemer ved Aarhus Universitet har fremlagt. Måske afslører den økologiske fortaler mere, end han bryder sig om. For måske er det en trossag, at økologi er bedre. Hele økologibevægelsen har et skær af religiøsitet over sig.

Nu er det så igen svenskerne, der kommer med videnskabelige beviser for, at økologien belaster klimaregnskabet. I udlandet vækker artiklen opsigt. I Danmark forbigås den i tavshed, og regeringen påtænker at øge det økologiske areal med 100 pct.

Hvis vi i Danmark fordobler økologien, bruger vi mere jord, end vi ville have gjort, hvis vi arbejdede konventionelt. Man siger, at økologisk jord giver 80 pct. udbytte i forhold til konventionelt behandlet jord. Der skal altså bruges mere jord til at producere den samme mængde mad. Måske er det jord, man tager fra vild natur. Måske flytter man problemet, så der fældes skov i andre lande for at dyrke det, der mangler.

Der er forslag fremme om, at varerne på supermarkedets hylder skal forsynes med et CO₂-mærke, der angiver varens klimaaftryk. Formanden for Økologisk Landsforening afviser dette mærke. Han synes allerede, der er mærker nok i omløb. Det kan man godt forstå, for hvis mærket blev indført, ville det være klart for den klimainteresserede forbruger, at økologiske varer har et stort klimaaftryk. I artiklen i Nature påviser man, at klimaaftrykket af økologiske ærter f.eks. er 50 pct. større end aftrykket af almindelige ærter. Måler man aftrykket på vinterhvede, er klimaaftrykket for den økologiske hvede 70 pct. større end for den konventionelle hvede. Det er tal, man ikke kan snakke uden om. En regering, der ønsker at reducere CO₂-udslippet med 70 pct. kan da ikke gå ind for at fordoble økologien. Det hænger ganske enkelt ikke sammen.

Når den nye regering ligefrem proklamerer, at den vil fordoble det økologiske areal i Danmark, lyder det, som om der skal bindes offentlige midler i projektet. De midler var det bedre at bruge på klimastøtte.

Måske ville vi gøre mere klimagavn ved at se på verden som sammenhængende og ved at have en global indstilling. Fra min udsigtspost på en båd i Aabenraa Fjord kan jeg ikke undgå at lægge mærke til kæmpestore skibe, der lægger til kaj ved det gamle Ensted-værk. Skibene er lastet med kul. Enstedværket er nedlagt, og der fyres ikke med kul der. Aabenraa Fjord er så dyb, at selv de største skibe kan gå ind. Kullene fra de kæmpestore skibe losses over på mindre pramme, der sejler kullene til Flensborg, hvor man stadig fyrer med kul. Kulfyring er noget af det mest klimabelastende. I Flensborg fyrer de med kul. Det gør de også i Indien og Kina. Måske ville vores klimaindsats være større, hvis vi eksporterede vores viden inden for solceller og vindmøller til Indien og Kina. Hvis vi forærede dem vores teknologividen på det område, kunne CO₂-udledningen reduceres væsentligt.

Planeten har kun en vis mængde jord, der kan dyrkes. Menneskemængden vokser, og alle de mennesker vil alle have noget at spise hver dag. Hvis hele verden gjorde som den nye regering, ville det se slemt ud for verdens befolkning.

Nu kunne der selvfølgelig være andre ting end klimaet, der taler for indførelse af økologi. Mange vil mene, at økologiske varer er fri for sprøjtemidler. Det er rigtigt, at de er fri for nogle sprøjtemidler, men økologer bruger naturens egne gifte, som der ikke kontrolleres for i de økologiske varer.

I det pæne selskab går man ind for økologi. Økologi er blevet noget, man tror på, og som giver en indbygget feel-good-følelse. Derfor er økologien så lækker. Gamle landmænd gyser, når de tænker på, da de i 1950’erne dyrkede økologiske marker. De husker udbyttet og undrer sig over den romantiske aura, der er kommet over fænomenet.

Den, der tror, overbevises ikke af fakta. Derfor kan en ny regering gå ind for at øge det økologiske areal med 100 pct. Danmark har fået nok i sig selv. Det er en skam. Klimaet står på spil.