Enhedslisten går til EU-valg på et progressivt europæisk samarbejde

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Når der holdes europaparlamentsvalg den 26. maj, er det første gang med Enhedslisten på stemmesedlen. Og vi glæder os. Vi stiller op til parlamentet for at kæmpe sammen med resten af den europæiske venstrefløj for rød-grønne løsninger på de store grænseoverskridende problemer, som Europa og verden står overfor. På samme måde som vi gør hver dag i Folketinget, kommuner, regioner og i bevægelserne.

Enhedslistens udgangspunkt for valget i maj er, at så længe Danmark er medlem af EU, så vil vi hver dag kæmpe for at forhindre forringelser i EU og for at sikre flest mulige løsninger til gavn for mennesker og miljø. Og der er nok at tage fat på.

En af Enhedslistens vigtigste mærkesager frem mod valget til EU-Parlamentet er en langt mere ambitiøs klimapolitik. Der er i den grad brug for internationale løsninger, men EU’s ambitionsniveau er slet ikke højt nok. Ifølge FN’s klimapanel har vi kun lidt over 20 år til at skabe et CO₂-neuralt samfund, hvis vi vil forhindre katastrofale klimaforandringer som tørke, oversvømmelser, orkaner og masseuddød blandt dyrearter. Det er en bunden opgave at reducere vores udledning af CO₂ hurtigt og drastisk. Men EU’s klimapolitik er end ikke tilstrækkelig til at sikre, at EU lever op til sine egne forpligtigelser i Paris-aftalen. Samtidig står en række regler på flere områder decideret i vejen for, at medlemslandene kan sætte fart i den grønne omstilling. Blandt andet forhindrer EU os i at forbyde salg af benzin- og dieselbiler, hvilket er en voldsom forhindring for omstillingen til mere miljøvenlige elbiler. I Enhedslisten vil vi hæve målet for CO₂-reduktioner markant, så EU opnår nulemission i 2040. Desuden vil vi afskaffe EU-tilskuddet til fossile brændstoffer og omlægge energien til 100 pct. vedvarende i 2030.

Det er desværre langt fra kun på klimaområdet, at EU står i vejen for solidariske løsninger på grænseoverskridende problemer. Den uregulerede bevægelighed for arbejdskraft på EU’s indre marked giver kyniske virksomheder ret til at udnytte arbejdere fra andre lande til at presse løn- og arbejdsvilkår i Danmark, og det er med den ret i hånden, at vi har set uhyggelige eksempler på mennesker, der arbejder og lever i Danmark under helt urimelige og umenneskelige vilkår. Derfor vil vi i Enhedslisten blandt andet kæmpe for en juridisk bindende social protokol til EU-traktaten, så lønmodtagerrettigheder kommer i første og ikke anden række.

Og det er ikke enestående, at EU holder hånden over dem, der tjener meget på andre. Eksempelvis snydes skatteborgerne i EU hvert år for 7.500 mia. kr. pga. skattesvindel. Alligevel har EU i mange år holdt hånden over skattelylande, herunder EU-lande, som hører til nogle af de værste i verden. I Enhedslisten vil vi sortliste og sanktionere alle skattelylande – også dem i EU. Vi vil udelukke virksomheder i skattely fra at kunne byde, når det offentlige køber ind. Og vi vil indføre en fælles bund under selskabsskatten for lande både inden for og uden for EU.

Den uregulerede bevægelighed for pengestrømme i EU har også gjort det lettere for svindlere at begå grænseoverskridende økonomisk kriminalitet. Mens skandalerne har rullet henover både Danmark og andre europæiske lande, og store banker har haft fingrene langt nede i vores allesammens statskasser, har EU medvirket til at deregulere hele finanssektoren. Dermed har EU været medvirkende til at skabe grundlag for både finansielle supermarkeder i form af banker, som er ”Too Big to Fail”, og nye finanskriser. Vi har brug for et internationalt samarbejde, der strammer grebet om banker og finanssektor. Enhedslisten vil kæmpe for en fælles europæisk skat på finansielle transaktioner, langt strammere regulering af banksektoren og bedre koordinering i kampen mod hvidvask og anden alvorlig økonomisk kriminalitet, der foregår både globalt og EU-landene imellem.

I Enhedslisten ønsker vi et stærkt europæisk samarbejde. Et samarbejde, som tilbyder grønne og solidariske løsninger på de problemer, som EU-systemet ikke har formået at løse. Et samarbejde, som sikrer beskyttelse af mennesker på flugt, en hård indsats mod skattely og et værn om miljøet. Et progressivt samarbejde, hvor vi ikke forhindres i en bedre beskyttelse af lønmodtagerne, dyrene, miljøet eller velfærden, fordi hensynet til det indre marked siger det. Vi vil således også arbejde for at ændre og udfordre selve traktatgrundlaget i EU.

Derfor ønsker vi i Enhedslisten også en folkeafstemning om Danmarks forhold til EU. Dels af demokratiske årsager og dels fordi det er i selve traktatgrundlaget, at vi finder roden af EU’s problemer. Vi kan med andre ord ikke med et flertal i hverken ministerråd eller EU-parlament give Danmark eller andre mulighed for at sætte hensynet til lønmodtagerrettigheder, bekæmpelse af skattely og økonomisk svindel, borgernes sundhed eller miljøet over hensynet til det indre marked og virksomhedernes mulighed for at tjene penge. Der er med andre ord enorme problemer med selve EU’s grundlag og konstruktion, som står i vejen for at få det samarbejde, der ellers er så grueligt meget brug for.

Vi må dog konstatere, at der aktuelt hverken i Folketinget eller i befolkningen er flertal for en folkeafstemning om dansk EU-medlemskab. Og det er vigtigt for os, at timingen er rigtig, og at enhver afstemning af den karakter bliver afholdt efter en ordentlig, konstruktiv debat i befolkningen. Samtidig har brexit-kaosset i Storbritannien vist alle, at det er ekstremt vigtigt med de rigtige forudsætninger for en afstemning. Derfor mener vi, at en kvalificeret afstemning om Danmarks forhold til EU kræver, at det står helt klart, hvilke alternativer der er til et fuldt medlemskab. Det er nemlig ikke blot et spørgsmål om for-EU eller imod-EU. Det handler om, hvordan vi i fremtiden skal samarbejde med landene i resten af Europa og hele verden. Og der er mange mulige svar på det spørgsmål.

Et land som Norge, som vi normalt sammenligner os med, har en række aftaler med EU, som giver dem mulighed for at handle og samarbejde med EU, men stiller dem langt friere, så de blot følger 10-30 pct. af EU’s lovgivning, og de har mulighed for at sige fra over for lovgivning, der skader eksempelvis velfærden, lønmodtagerne eller miljøet. Også et land som Schweiz, der ligger lige midt i Europa, har en løsere relation med handelssamarbejde, men med langt bedre muligheder end Danmark for at værne sig mod social dumping. Lige nu ved ingen, hvordan Storbritanniens forhold til EU vil blive i fremtiden. Men når brexit-kaosset en dag har lagt sig, vil vi være meget klogere på, hvordan briternes forhold til EU bliver. Derfor mener vi i Enhedslisten, at det er fornuftigt at vente til brexit-aftalen er på plads, før vi spørger befolkningen om, hvilken tilknytning Danmark skal have til EU i fremtiden. Det gælder, hvad enten der er tale om den norske model, Schweiz’ løsere tilknytning, den tilknytning Storbritannien ender med at få, eller en genforhandlet dansk model.

I mellemtiden stiller vi op til EU-Parlamentet for at trække EU i en mere grøn og solidarisk retning. Det vil vi sammen med vores samarbejdspartnere på venstrefløjen over hele Europa. bl.a. Vänsterpartiet i Sverige, Socialistpartiet i Holland, France Insoumise i Frankrig, Podemos i Spanien, Venstrealliancen i Finland og Venstreblokken i Portugal.

Sammen med store og stærke rød-grønne kræfter har vi frem mod europaparlamentsvalget dannet valgplatformen ”Now the People!” med det formål at give vælgerne et solidarisk, demokratisk og bæredygtigt europæisk alternativ til EU’s nyliberalistiske centralisering og nationalismen fra den yderste højrefløj. For grænseoverskridende problemer kræver internationalt samarbejde – et samarbejde, som gavner vores miljø, klima og forholdene for helt almindelige mennesker.

Det vil Enhedslisten arbejde for – også i EU.