Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Mit forbrug af smertestillende medicin faldt, da jeg begyndte at bruge virtual reality

Tiden er inde til nye medicinske nonfarmakologiske behandlinger, der ser ud til at kunne revolutionere behandlingen af mange forskellige tilstande.

Artiklens øverste billede
Tegning: Martin Frøsig

På et splitsekund røg jeg for tre år siden ind i et smertehelvede, som varede ind til for tre måneder siden. Derved lærte jeg som smertelæge endnu bedre at forstå mine smertepatienters forklaringer og lidelser.

En akut nakkeskade udløste et strømpistollignende skud, der siden har gentaget sig adskillige hundrede gange. Jeg har måttet lære at finjustere alle mulige daglige bevægelser og reflekser for ikke at udløse nye pistolskud. Sekundære spændinger, hovedpine og søvnbesvær fulgte i kølvandet. Diverse behandlingsforsøg gav kun kortvarig lindring.

For tre måneder siden skete der imidlertid et tilfældigt gennembrud. Hyppig søgen på nettet havde givet ny viden til bedre at tackle kroniske smerter, men mine fortsatte desværre.

En van Gogh-udstilling i Bruxelles bragte nyt liv til min nakke. I en flot virtuel reality-video (VR) blev jeg opslugt i van Goghs malerunivers. Mit sporadiske kendskab til VR blev erstattet af en stor nysgerrighed for denne nye verden, hvor Youtube giver god mulighed for at afsøge mange typer oplevelser. I starten kunne jeg kun sidde kort tid ad gangen, men allerede efter et par uger kunne jeg til min store glæde konstatere, at mit forbrug af smertestillende medicin faldt radikalt. De små nakkebevægelser opslugt af VR havde løsnet spændinger, som tidligere forsøg på træning kun havde forværret.

Og internetsøgningen blev fokuseret på de medicinske anvendelsesmuligheder af VR.

Allerede efter et par uger kunne jeg til min store glæde konstatere, at mit forbrug af smertestillende medicin faldt radikalt. De små nakkebevægelser opslugt af VR havde løsnet spændingerne.

I Washington har man erfaringer fra børn med brandsår, som ikke tåler mere morfin i forbindelse med de smertefulde skiftninger af forbindinger. Med VR kan forbindingerne nu skiftes uden yderligere medicin. Andre hospitaler i USA afprøver metoden over for andre smertefulde tilstande. Samme distraktion arbejder man nu med på såvel Rigshospitalets som Viborg Sygehus’ børneafdeling. Her distraheres børnene med et fredeligt spil, hvor de ser sig sidde i en båd og skal skyde måger – alt imens de smertefrit får taget blodprøver eller lagt drop.

På Cedars-Sinai Medical Center Los Angeles har dr. Brennan Spiegel haft et givtigt samarbejde med applied VR. Der er behandlet mere end 2.500 patienter i hans mave-tarm-regi, ligesom metoden er udbredt til mere end 80 hospitaler i USA. Der er adskillige artikler om evidens, ligesom fMRI har kunnet påvise forandringer i hjernen før og efter brugen af VR. Scanningerne kan med andre ord objektivt vise de forandringer, som brugeren selv kan mærke. Og gøres VR interaktiv, forøges smertereduktionen.

Den meget større oplevelse, VR giver, lokkede jeg min kone med på. En tur i rollercoaster krævede dog en del overtalelse. Umiddelbart havde hun mest lyst til at tage VR-brillen af, fordi hun følte, at hun var ved at blive transportsyg – men så sagde hendes hjerne, at hun jo blot sad i sin lænestol. Herefter kunne hun – rimelig afslappet – “køre” turen færdig. To uger efter var det uden den sædvanlige nervøsitet på flyveturen til Spanien.

Og netop alle typer af fobier er der også medicinske muligheder for at behandle med specialdesignede programmer. I USA regner man således med, at hver 10. har en eller anden form for fobi, der for mange kan være invaliderende, så der er stort behov for nye medicinske vindinger.

Fobier og angst kan optræde af mange årsager. Det kan være skabt af forældrene, af traumer eller hændelser, der opfattes som nederlag. Det kan være alle former for sanselige indtryk, der udløser amygdalas alarmknap, som via produktion af adrenalin og cortison sætter kroppen i alarmberedskab – noget, der dog slet ikke er brug for i den konkrete situation.

På Virtual Reality Medicine Institute i Bruxelles forsker Brenda K. Wiederhold netop i behandling af fobier og angst, hvor dog selve den kliniske behandling foregår i Californien.

Det anvendes også i håndtering af ptsd, hvor man under trygge forhold kan genopleve lignende stressende situationer, hvor gentagelserne kan være med til at mindske de kropslige og dermed følelsesmæssige reaktioner. Ved autisme lærer børn at håndtere mere farefulde situationer.

I den virtuelle verden kan man konfronteres med de provokerende oplevelser i trygge rammer, hvor man kan føle sig sikker. Man kan se rundt i rummet, som virker meget realistisk, man er ligesom i omgivelserne. I starten kan man mærke noget af sit sædvanlige ubehag, som ved at forblive i situationen formindskes dramatisk. Den sædvanlige sikkerhedsopførsel, hvor det ubehagelige undgås, kan dermed afløses af en omfavnelse af frygten. Hjernen stresses ikke længere, og kroppen kommer til at slappe af. Tidligere blev den mere og mere stresset, for hver gang der blev lavet undvigemanøvre.

Det engelske National Health System (NHS) poster større summer i udvikling og forskning i brugen af VR.

VR har været fremme i ca. 20 år, primært har det været anvendt til spil, og ret hurtigt er VR til undervisningsbrug også blevet mere udbredt og nu mainstream. Underholdningsbranchen er langt fremme, og inden for kunst og turisme kan man få mange virtuelle oplevelser i lænestolen derhjemme. Måske en tur over Mount Everest, kanaltur på Rio Grande eller en landing med en Boeing.

Tiden er inde til nye medicinske nonfarmakologiske behandlinger, der ser ud til at kunne revolutionere behandlingen af mange forskellige tilstande.

I nyhederne på TV 2 blev der for kort tid siden vist, hvordan den østrigske forsker Tiare Feuchtner på Datalogisk Institut i Aarhus kan påføre forsøgspersoner en smerte gennem en gummiarm, som de gennem VR oplever som deres egen. Og ved at tro, at deres arme blev farvede, skiftede forsøgspersonerne indstilling til farvede personer. Det samme som f.eks. forskere i Barcelona har opnået ved at lade voldtægtsforbrydere se sig selv som kvinder i den virtuelle verden.

Rehabilitering er andre nye indsatsområder. Her kan man f.eks. lære at bruge en smertefuld skulder, ved at man ser den raske skulder som den syge, således at hjernen fejlagtigt tror, at det den syge, der bevæger sig uden smerte. Efter seancen er den syge skulder mere frit bevægelig.

På børneafdelingen i Esbjerg er der bevilliget penge til at undersøge effekten af VR-kameraer i klassen, således at langtidsindlagte børn kan følge direkte med i undervisningen. Måske låner familien kameraet med hjem, så man næsten kan kæle med hunden.

I princippet er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvor VR kan komme på tale.

Og herudover er Augmented Reality (AR) en videreudvikling, hvor man kan projicere den virtuelle verden ud i den virkelige verden. Det kan dreje sig om lyd, videoer, grafik eller GPS-data. Så kan f.eks. en kirurg ved hjælp af specielle briller se en scanning af den aktuelle patient direkte i operationsfeltet. Noget tilsvarende har jeg oplevet på EON Reality i Viborg. CEO Michael Lundorff viste mig ind i et rum med AR-briller på, hvor jeg kunne placere mig i alle mulige relationer til en motor. Den kan vendes og drejes, man kan gå ind i den og se ned igennem de tværsnit i motoren, som man ønsker – blot ved at flytte hovedet.

EON Reality er et amerikansk firma, der fra starten af VR-æraen har været i front i 20 år. De er ved at etablere sig ud over Europa, og i Viborg er de for nogle måneder siden gået sammen med Viborg Kommune og VIA University College. Det er etableret samarbejde med Animationsskolen, ligesom Viborg Kommune skal i gang med VR anvendt inden for demensomsorgen.

Udover det virtuelle kan VR accessories supplere med virtuelle sanseindtryk (haptiske) f.eks. ved brug af handsker, fodtøj eller helkropsdragter og håndaggregater, der kan simulere alle mulige instrumenter, værktøjer og spillekonsoller.

Nogle whiplash- og øvrige nakkepatienter i min smerteklinik er introduceret til metoden. Øvrige VR-planer er at få skabt animationer af VR-fobi-seancer, hvor effektive psykologiske metoder integreres i videoerne, således at disse nye metoder kan nå et større publikum uden terapeutens fysiske tilstedeværelse.

Jo, fagre nye verden er allerede godt i gang.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.