Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Juridiske aspekter af forbuddet mod Loyal to Familia

Hvilket beviskrav kan opstilles i sager om opløsning af en forening? Realiteten er, at det har vi ingen sikker viden om. Der har historisk set kun været ført to sager for domstolene om opløsning af foreninger.

Tegning: Rasmus Sand Høyer

Tirsdag den 4. september nedlagde Københavns Politi et foreløbigt forbud mod Loyal to Familia (LTF). Det kan med rette betegnes som en historisk beslutning. Ikke siden 1924 har der været indbragt en sag for domstolene med påstand om opløsning af en forening. I nyere tid har rigsadvokaten afvist at tage et sådant skridt i umiddelbart sammenlignelige situationer. Det rejser spørgsmålet om, hvad der er op og ned i sagen rent juridisk. Og hvorfor er den nuværende rigsadvokat kommet frem til en anden konklusion end tidligere?

I 1990’erne rasede Den Store Nordiske Rockerkrig mellem Hells Angels (HA) og Bandidos. Der blev affyret granater og skudt på åben gade. Da røgen havde lagt sig, havde i alt ni personer mistet livet i Skandinavien, og derudover var der begået adskillige drabsforsøg. Krigen afstedkom en diskussion om, hvorvidt HA og Bandidos kunne forbydes. Grundlovens § 78, stk. 2, fastslår, at »foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold […] bliver at opløse ved dom«. Daværende rigsadvokat Henning Fode fik en særbevilling på 7,5 mio. kr. til at undersøge spørgsmålet nærmere. Undersøgelsen forelå i april 1998. Den var omdiskuteret på særligt to punkter. For det første mente han ikke, at anklagemyndigheden nødvendigvis var forpligtet til at søge voldelige foreninger opløst. Dette var en nyfortolkning af grundloven. Tidligere havde der været enighed om, at anklagemyndigheden var underlagt en decideret pligt til at søge sådanne foreninger opløst. For det andet mente han ikke, at der var grundlag for et forbud, fordi det ikke kunne bevises, at volden blev udøvet i foreningsregi. Denne opfattelse var funderet i opstillingen af et meget højt beviskrav. Rigsadvokaten mente, at der alene var holdepunkter for en antagelse om, at HA og Bandidos i vidt omfang havde voldelige personer som medlemmer. Voldsparatheden skulle på det nærmeste kunne dokumenteres via f.eks. foreningens vedtægter. Der var tale om en slags juridisk helgardering for at undgå en grundlovssag om foreningsfriheden. Undersøgelsen blev efter min opfattelse med rette kritiseret fra juridisk hold. Men lige så virkelighedsfjernt beviskravet end måtte forekomme, lige så belejligt var det. Da Rigsadvokatens undersøgelse efter flere års tilløb endelig forelå i april 1998, havde der hersket fred mellem HA og Bandidos i et lille års tid. Grupperne havde i sensommeren 1997 – med advokat Thorkild Høyers mellemkomst – selv forhandlet sig frem til en fredsaftale.

Den omstændighed, at en ny rigsadvokat i dag ser anderledes på sagen, end hans forgænger gjorde i 1998, er i sig selv ikke så mærkelig.

Men hvilket beviskrav kan egentlig opstilles i sager om opløsning af en forening? Realiteten er, at det har vi ingen sikker viden om. Der har historisk set kun været ført to sager for domstolene om opløsning af foreninger. Den første sag er fra 1874 mod Den Internationale Arbejderforening og relaterer sig derfor til de dramatiske og historiske begivenheder, der udspillede sig i forbindelse med arbejdskampen i 1870’erne, herunder Slaget på Fælleden. Den anden er fra 1924 og vedrørte foreningen Nekkab, der blev forbudt pga. homoseksuelle aktiviteter. Dengang var homoseksualitet strafbart.

Som det fremgår, er sagerne fra en anden tid og er begge meget specielle. De kan reelt ikke bruges til noget i dag. Når anklagemyndigheden derfor indleder opløsningssagen mod LTF, bevæger myndigheden sig ud i ukendt bevismæssigt farvand. Men anklagemyndigheden vil givetvis bruge de mange fældende domme mod medlemmer af LTF – navnlig de domme, hvor straffen har været forhøjet efter straffelovens § 81 a, der kom ind i straffeloven i 2009. Efter § 81 a kan straffen forhøjes med indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i en voldelig konflikt mellem grupper af personer, hvor der er anvendt skydevåben mv. Anklagemyndigheden har haft held til at påberåbe sig denne strafforhøjelsesgrund for domstolene. Det vidner om, at domstolene ikke har haft problemer med at acceptere en præmis om, at de enkelte tiltaltes voldelige handlinger kan sættes ind i en større gruppekontekst. Disse sager vil dermed understøtte anklagemyndighedens synspunkt om, at volden kan relateres til LTF som gruppe og ikke kun er knyttet til enkeltpersoner, der tilfældigvis også måtte være medlem af denne gruppering.

Politiet om forbud mod LTF: »Vi sender et signal om, at vi ikke vil tolerere den slags«

Før man når så langt, står anklagemyndigheden imidlertid over for en anden bevismæssig udfordring. For er LTF overhovedet en forening i grundlovens forstand? Eller er der bare tale om et mere eller mindre løst funderet sammenrend af personer? Rocker- og bandegrupperinger – og antageligvis ikke mindst etniske bandegrupperinger – er jo ikke ligefrem kendetegnet ved en formaliseret organisationsstruktur med nedfældede vedtægter og afholdelse af generalforsamling.

Efter dansk ret ligger det ikke fast, hvad der præcist kendetegner en forening. I 1996 nåede Østre Landsret frem til, at HA ikke som forening kunne sagsøge en politiassistent for injurier, da HA var »uden fastlagte regler og uden organer, der kendeligt og utvivlsomt over for omverdenen kan handle på alle deltagernes vegne dels i forhold til disse, dels i forhold udadtil«. Denne afgørelse er umiddelbart problematisk for anklagemyndigheden. Det er mindre heldigt på den ene side at overveje, om HA kan forbydes som forening, mens man på den anden side ikke mener, at foreningen er så tilstrækkeligt organiseret, at den kan udtage stævning i en retssag. I nyere tid findes der imidlertid en afgørelse fra Vestre Landsret, hvor der opstilles knap så håndfaste krav i en sag vedrørende erstatning. Her er det tilstrækkeligt, at motorcykelklubben ”har et vist fælles formål”.

Jurist tror nyt Loyal To Familia-forbud kan få effekt

Foreningsbegrebet skal formentlig anskues relativt og vurderes i forhold til den konkrete kontekst, og jeg tvivler på, at domstolene vil opstille alt for firkantede og formaliserede krav. Den retspraksis, der knytter sig til førnævnte § 81 a, peger også i den retning. Det er dog fortsat tvivlsomt, hvad – og hvor meget – der skal til, for at en sammenslutning af personer kan karakteriseres som en forening i grundlovens forstand. Men anklagemyndigheden skal i et eller andet omfang bevise, at medlemmerne i LTF agerer efter nogle fælles spilleregler, der regulerer deres interne og indbyrdes relation, og som derudover har betydning for medlemmernes adfærd i forhold til samfundet i øvrigt.

Man må regne med, at sagen kommer til at køre i alle tre retsinstanser, og at der meget muligt går fire-fem år, før den finder sin endelige afslutning for Højesteret. Vi kan derfor komme til at stå i den specielle situation, at der har siddet medlemmer fra LTF fængslet for at overtræde et foreløbigt forbud, som Højesteret måske ender med at nå frem til, at der ikke var grundlag for. Men det er nu engang grundlovens ordning, at der kan nedlægges et sådant foreløbigt forbud. Og skal det have nogen effekt, er man nødt til at kunne strafsanktionere overtrædelser heraf, uanset at forbuddets endelige skæbne ikke kendes. Det kan man efter straffelovens § 132 a, der har en strafferamme på op til to års fængsel.

Der har fra flere sider været sat spørgsmålstegn ved den nye rigsadvokats motiver for at fremme en sag om opløsning af LTF. Det har været hævdet, at sagen er politisk motiveret, og nogle har sågar påberåbt sig grundlovens § 3 om magtadskillelsen. Kritikken er efter min mening forfejlet. Rigsadvokaten er en del af den udøvende magt og efter retsplejeloven underlagt justitsministeren. Rigsadvokaten skal naturligvis agere objektivt og sagligt og må ikke rejse grundløse sager. Men det er en del af rigsadvokatens rolle, at han fra tid til anden skal søge tvivlsomme og principielle retsspørgsmål afklaret.

Blog: Rigsadvokaten ryster retsstaten

Han skal med andre ord ikke gå med livrem og seler og kun føre sager for domstolene, som der er garanti for at ”vinde”. Det er nu op til domstolene at lægge det endelige snit i en grundlovssag om opløsning af en forening, både når det kommer til, hvad der overhovedet udgør en forening i grundlovens forstand, og hvilke beviskrav der kan opstilles til dens opløsning. En retslig afklaring heraf kan man kun hilse velkommen. Forhåbentligt udstikkes der nogle overordnede retningslinjer til brug for vurderingen i fremtidige sager.

Den omstændighed, at en ny rigsadvokat i dag ser anderledes på sagen, end hans forgænger gjorde i 1998, er i sig selv ikke så mærkelig. Der kan på flere punkter sættes spørgsmålstegn ved rockerundersøgelsen fra 1998. Omvendt er det klart, at undersøgelsens konklusioner ikke ligefrem er gavnlige for anklagemyndigheden, der nu ikke kun skal kæmpe med LTF’s forsvarere, men også kommer til at bokse med skyggerne fra tidligere rigsadvokat Henning Fodes undersøgelse.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Blog: Rigsadvokaten ryster retsstaten
Birthe Rønn Hornbech
Rigsadvokaten indrømmer, at han er stikirenddreng for regeringen. Det kan ikke fortsætte.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: DR kan ”næsten være lige meget”

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.’s besparelser.

Blog: Skattesnyd koster for os alle

Gitte Seeberg
Hvad enten det drejer sig om kreative løsninger inden for leasing eller inden for eksportgodtgørelse, er roden til alt ondt den værdibaserede registreringsafgift, som vi kender i dag. Det er den, der muliggør, at svindel kan lade sig gøre.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her