Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Det går godt med integrationen i Danmark – hvorfor er det så svært at sige?

Integrationen i Danmark er på mange måder en succeshistorie. Flygtninge kommer hurtigere i job, kriminaliteten falder, og uddannelsesniveauet stiger. Det er en fortælling, vi vil ønske, at flere politikere, organisationer og meningsdannere vil sige højt og ofte.

Tegning: Rasmus Sand Høyer

»Jamen, det går rigtig godt med integrationen i Danmark.« Det var ordene fra integrationsminister Inger Støjberg under en debat på Folkemødet på Bornholm i juni. Desværre er det dog sjældent, at vi hører ministeren eller andre politikere sige det højt. Det er ærgerligt, at vi ofte hører om problemer og enkeltsager, mens vi sjældent hører om de mange positive historier og fremgangen.

Den ser vi ellers tydeligt i vores arbejde, og skulle man være i tvivl, kan man blot se på regeringens eget integrationsbarometer. Antallet af flygtninge og familiesammenførte, der er i arbejde, efter at de har været i landet i blot tre år, er fordoblet siden 2015. Af de, som kom til Danmark i 2015, var tre gange så mange i job eller uddannelse efter blot to år end blandt de, som kom i 2011. Flere – 70 pct. – består danskprøven inden for fem år. Og andelen, der begår kriminalitet, er faldet og er blandt unge mænd, der har været i landet i under fem år, på samme niveau som hos resten af befolkningen.

Blog: Uhæderlig kronik af Dansk Flygtningehjælp i JP

Men vi ser ikke kun succeserne i tal og statistikker. Vi møder dem hver dag – flygtninge, der knokler for at få fodfæste på det danske arbejdsmarked, og virksomhedsledere der gør plads til de nye medarbejdere, og som oftest har positive erfaringer.

Vi skal selvfølgelig ikke være jubeloptimister, for der er stadig udfordringer.

Leif Larsen, fabrikschef ved PR Chokolade i Kolding, tog i første omgang Ahmed fra Syrien i praktik, fordi han mente, virksomheden havde et socialt ansvar, men er i dag så glad for ham, at han har tilbudt Ahmed en elevplads. Ahmed fortæller, at arbejdspladsen er blevet som en familie, der har givet ham et vigtigt netværk. Også i Kolding var Thomas Holme, ejeren af e-handelsvirksomheden Holme Group, ikke i tvivl om, at han måtte ansatte de syriske søstre Heevin og Rasmia Hasso, efter at de havde været i praktik, fordi de simpelthen er »superdygtige medarbejdere«. Og på tæppefabrikken Dansk Wilton i Herning fortæller direktør Søren Sonne, at når det kniber med det gode humør, stikker han ned i produktionshallen til Mohammed fra Syrien, der har arbejdet for ham de seneste år. Den livsglæde og taknemmelighed, han møder der, får også ham i godt humør. Mohammed møder ind tidligt hver eneste dag, arbejder hårdt og har altid et smil på læben.

Blog: 3. generation bekræfter katastrofen

Årsagen til, at det i dag går så godt med integrationen, skyldes flere ting. Det går godt for økonomien, og arbejdsgiverne efterspørger arbejdskraft. Derudover har regeringen indført vigtige tiltag, så langt flere flygtninge i dag vurderes jobparate, og i trepartsforhandlingerne tog både arbejdsgivere, arbejdstagere og regering ansvar og etablerede integrationsgrunduddannelsen (IGU’en), der med sine 1.500 forløb har haft god succes.

På mange måder har danske virksomheder ført an. Dansk Flygtningehjælp samarbejder med flere end 200 virksomheder landet over, der har været åbne for at inkludere flygtninge og give tid og plads til danskundervisning sideløbende. Både store og små virksomheder har gjort en kæmpe indsats og skabt praktik- og arbejdspladser. De får ikke meget ros fra landets politikere, men det fortjener de.

Og så har de folkelige foreninger påtaget sig et stort ansvar. Det er nemmere at være ny et sted, når man møder åbne arme og nogen, der siger: »Nu skal jeg vise dig, hvordan man laver et CV i Danmark«, eller »jeg kender vist én, der står og mangler«. Der har været en fælles forståelse af, at det er et problem, hvis flygtningene står uden for arbejdsmarkedet – beskæftigelse er i alles interesse, nok allermest flygtningenes egen.

Vi skal selvfølgelig ikke være jubeloptimister, for der er stadig udfordringer. Selvom det går fremad, er beskæftigelsen ”kun” på niveau med før finanskrisen, og antallet af kvinder på arbejdsmarkedet er betydeligt lavere end antallet af mænd. Selv om kriminaliteten er faldet både blandt nyankomne flygtninge og indvandrere og efterkommere, er den stadig for høj blandt visse grupper. Og sociale problemer i særligt udsatte områder, hvor der bor mange flygtninge og indvandrere, er næppe undgået nogens opmærksomhed – heller ikke vores.

Alligevel vil vi vove at påstå, at opskriften på god integration er ret enkel: uddannelse, sprog, arbejde og socialt netværk. De aktuelle tal viser netop, at den virker. Men det er muligt at gøre det bedre – både ved at fortælle om succeserne og dreje lidt mere på håndtagene.

Én af grundene til, at finanskrisen slog benene væk under integrationsfremgangen, var, at flygtningene ikke havde de rette kvalifikationer, og ofte var de første, der blev afskediget, da virksomhederne blev pressede. Hvis man står et par år på et fabrikslager med høreværn, lærer man måske ikke dansk og får heller ikke andre kvalifikationer med sig. Da de fleste stadig kommer i ufaglært arbejde, skal der kigges på opkvalificering og uddannelse for at sikre varig beskæftigelse. Det er og bliver en af de bedste investeringer – for den enkelte og for samfundet.

Når det gælder kvindelige flygtninge, er det vigtigt at lave realistiske rammer. Mange nyankomne flygtningekvinder har små børn, men ikke det samme netværk af f.eks. bedsteforældre til at hjælpe med børnepasningen og er ofte fra en kultur med andre forventninger til deres primære ansvar for børn og hjem. Her kan flere deltidsjob være nøglen nu og her, og ikke mindst adgang til uddannelse.

Tidligere på sommeren konkluderede Rockwool Fondens Forskningsenhed, at flygtninge og familiesammenførte – særligt kvinder – som uddanner sig i Danmark, får en øget beskæftigelse senere. Derfor er det også overordentligt positivt at se, at de piger, som er døtre af flygtninge og andre indvandrere fra ikkevestlige lande, i dag i lige så så høj grad vælger at gå på gymnasiet, som piger med danske forældre. Og mange fortsætter på videregående uddannelser.

Efter i årevis at have hørt på at integrationen har været forfejlet i 30 år, er det på tide at pudse brillerne og se, at det faktisk går fremad.

Afgørende for god integration er også sociale netværk. Det mærker vores over 8.000 frivillige landet over. Ingen flygter for sjov. Ingen efterlader frivilligt sit hjem med billeder af familiemedlemmer, med børnenes tegninger hængende på køleskabet og med møbler og værdigenstande, som det har taget årevis at få råd til. Ingen opgiver uden videre det for at starte forfra uden andet end lidt tøj, de vigtigste dokumenter og måske en mobiltelefon. I den situation kan man ikke overvurdere, hvor stor betydning det har at møde venlige medmennesker og lære om sit nye land over en kop kaffe med naboen, gennem fodboldklubben eller til forældremødet.

På trods af at det går bedre og bedre på en række integrationsparametre, har vi de seneste år desværre set en tendens til, at tonen blandt politikerne ikke er tilsvarende optimistisk. Det er ærgerligt og demotiverende for de mennesker, der lægger et stort arbejde i at skabe integrationssucceserne – virksomhedslederne, de kommunale medarbejdere, de frivillige og ikke mindst flygtninge, der har lagt sig i selen for at lære sproget og forsøger at skabe sig et nyt liv.

Der er stadig noget at gøre, for stat og kommune, for skoler og virksomheder, for flygtningene og for os allesammen, men efter i årevis at have hørt på at integrationen har været forfejlet i 30 år, er det på tide at pudse brillerne og se, at det faktisk går fremad.

Vi efterspørger politikere, som dyrker løsninger, fortæller om succeshistorierne og som nok er opmærksomme på, at der er udfordringer, men også på at de fleste af dem faktisk er overkommelige. Og vi efterspørger politikere, som begynder at dele fortjente skulderklap ud til erhvervslivet og civilsamfundet for den store indsats, de yder – og i samme omgang kan de faktisk også godt give sig selv et klap på skulderen. Hvis de tør.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Blog: Uhæderlig kronik af Dansk Flygtningehjælp i JP
Morten Uhrskov Jensen
Christian Friis Bach og Agi Csonka, generalsekretær og formand i Dansk Flygtningehjælp, må vide, at de begår urent trav, når de påstår, at den såkaldte integration går godt.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: DR kan »næsten være lige meget«

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.s besparelser.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her