Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Kulturen binder os sammen og bygger bro

Kunst, kultur og kulturmøder kan være en positiv katalysator for integration, styrke de sociale indsatser og stimulere det frisind og den tillid, der er selve fundamentet i det danske folkestyre.

Tegning: Rasmus Sand Høyer

Kulturmødet på Mors afholdes i år under overskriften ”At bygge bro”. I et samfund, der på godt og ondt er meget individualiseret, er der en stigende sult efter fællesskaber og værdier, der kan binde os sammen i gensidig respekt trods andre forskelle. Derfor afsættes der nu i alt 24 mio. kr. til, at flere mennesker fra udsatte boligområder og parallelsamfund kan få adgang til kunst og kultur – og ad den vej bliver en del af fællesskabet og de værdier, der samler os.

Temaet på Mors er meget velvalgt. Vi skal blot holde os for øje, at kunst og kultur er et mål i sig selv. Ikke blot et middel, der skal måles på sin aktuelle nytteværdi. For så går det sjældent efter hensigten.

Talrige er de integrationsprojekter, der er løbet ud i sandet. I værste fald har de skadet integrationen, i bedste fald har det været spild af tid og penge. Det gælder også kulturprojekter, hvor kunst og kultur er blevet anvendt instrumentelt, alene som et middel til at opnå noget andet.

Den erfaring betyder imidlertid ikke, at vi skal undervurdere kunstens og kulturens rolle i samfundsudviklingen. Kulturen binder os sammen og skaber livskraft og refleksion, ligesom kunsten bogstavelig talt kan skille os ad. Men i mødet med kunsten kan vi også lære at forstå hinanden og diskutere respektfuldt.

Dronningen om kontroversiel kunst i Aarhus: Det er klart, at folk bliver ophidsede

I foråret tog regeringen initiativ til en såkaldt ghettopakke, der skal tage hånd om en række af de problemer, der er i udsatte boligområder. Der foregår ting, som er helt uacceptable i et frit samfund. De skal, af indlysende grunde, bekæmpes og nedbrydes. Både af hensyn til de fredelige beboere og det øvrige samfund. Vi vil ikke have parallelsamfund.

Men det er ikke nok at bryde ned. Vi skal også bygge op og bygge bro. Kunst, kultur og kulturmøder kan være en positiv katalysator for integration, styrke de sociale indsatser og stimulere det frisind og den tillid, der er selve fundamentet i det danske folkestyre. I den sammenhæng skal kulturen folde sig ud som mål i sig selv og ikke blot som et middel til at opnå noget andet. Ellers virker den – paradoksalt nok – ikke.

I foråret efterlyste jeg på Facebook eksempler på, hvordan kunst og kultur har betydning i belastede boligområder. Jeg fik gode eksempler fra etablerede kulturinstitutioner såsom biblioteker, museer og forskellige kommunale aktører rundt omkring i landet og også i belastede lokalsamfund.

Hans arbejde viser, at musikken kan bygge bro, skabe samhørighed og bringe mennesker sammen på tværs af alt det, der i øvrigt kan skille os.

Jeg har også besøgt en række af dem og kan konstatere, at kulturen i bogstavelig forstand er opbyggelig. Ikke fra den ene dag til den anden, men over tid.

Et godt eksempel på et sted, hvor kulturen i det små har gjort en enorm forskel, er i Selde, som ligger i Skive Kommune. I Selde har de lokale borgere inviteret kunstnere til byen og sammen skabt en enorm udvikling i lokalsamfundet. Selde er blevet forandret fysisk med nye offentlige kunstværker, skulpturer og et anderledes bytorv, og samtidig har det fælles projekt mellem borgerne og kunstnerne opbygget fællesskab, identitet og sammenhold i landsbyen.

En af borgerne, Margrete Møller, siger: »Vi har fået så meget hertil. Ikke kun for mig som kunstinteresseret, men også alle andre, fordi værkerne helt klart taler til os. Det, som jeg især føler, er, at vi har fået højere til himlen. Vi er klar over, at der er mere end bare det trivielle. Kunstnernes værker har været med til at vise nye sider.«

Ét af de helt afgørende parametre i forhold til, at initiativet i Selde har fået så stor succes, er borgernes engagement. Projektet er båret af borgerne. Kultur er ikke længere noget for nogle andre, men en del af livet i lokalsamfundet. Det giver livsindhold og erkendelse at tage ansvar og samles omkring kunst og kultur. Der er andre eksempler, der kan inspirere. I juni besøgte jeg Børnekulturpiloterne i Urbanplanen på Amager. Børnekulturpiloterne er en gruppe af børn, der på tværs af etnicitet og sociale baggrunde “går til kultur” på Solvang Bibliotek. De bruger hver tirsdag eftermiddag på at arrangere kulturelle aktiviteter, som de selv er med til at planlægge og efterfølgende kan invitere “deres voksne” med til. De har mærket på egen krop, at hvis man engagerer sig, får man også medbestemmelse og et mere spændende sted at bo. Samtidig er Børnekulturpiloterne et afsæt for at knytte venskaber, opbygge tryghed og gensidig respekt.

Regeringen vil løfte dansk kultur med 400 mio. kr.

Jeg har tilsvarende besøgt Værebro Park i Gladsaxe, hvor fire kunstnere i samarbejde med beboerforeningen og beboerne arbejder med kunst, der skal få det store torv – med sarkasme kaldet DDR-pladsen – til at blive mere indbydende, ligesom gangene, der forbinder Værebro Park med omgivelserne, får et kunstnerisk løft til glæde for både beboere og dem, der kommer på besøg. Til gengæld var beboerne ikke glade, da Gladsaxe Kommune for nogle år siden afhentede en flot Robert Jacobsen-skulptur, da man angiveligt ikke mente, at noget så fint kunne stå i området. Tankevækkende.

Her efter sommerferien besøgte jeg en forening, der efterhånden har eksisteret i 32 år. Det er Cirkus Tværs, som ligger i Gellerup i Aarhus Vest. I Cirkus Tværs kan man komme lige ind fra gaden og lære noget om cirkus. Det kræver kun, at man opfører sig ordentligt, behandler udstyret og hinanden med respekt og overholder de regler, der er på stedet. Stedet har flere formål – at lave musik, teater og cirkusaktiviteter i Gellerup. Sidegevinsten er, at det styrker områdets sociale og kulturelle udvikling og samtidig tiltrækker børn fra andre områder af Aarhus. Det er ikke et mål at uddanne professionelle artister, men at arbejdet med cirkus ruster børnene til en god tilværelse. Børnene lærer, at det kræver en indsats at blive dygtig. De opbygger gode, sunde værdier og finder ud af, at man kan meget mere, end man tror.

Til sidst vil jeg nævne musikeren Henrik Goldschmidt som endnu et opbyggeligt eksempel. Han har været solooboist i Det Kongelige Kapel siden 1985. Goldschmidt bruger – også – sit talent på at hjælpe andre og knytte bånd på tværs af kulturer og forskelligheder gennem musikken. Han har oprettet Middle East Peace Orchestra. Og på Nørrebro i København ligger Goldschmidts Musikakademi, der er en privat musikskole, som støttet af private fonde tilbyder gratis sang- og musikundervisning for børn og unge. Undervisningen er i topklasse, men gratis for børnene, fordi det er en del af skolens filosofi, at penge eller mangel på samme ikke skal være nogen hindring for børnene. Goldschmidt er – om nogen – en ildsjæl ud over det sædvanlige. Og hans arbejde viser, at musikken kan bygge bro, skabe samhørighed og bringe mennesker sammen på tværs af alt det, der i øvrigt kan skille os. Musikken er et mødested, hvor man ikke behøver at ligne hinanden eller tale samme sprog.

Det er vigtigt at få de mange gode erfaringer om kulturens betydning op til overfladen, videreudvikle dem og danne afsæt for, at nye projekter kan blomstre op. For kulturen binder os sammen og bygger bro.

Der er nu fra Kulturministeriet afsat 4 mio. kr. til formålet, og dertil er regeringen klar til at bakke op med yderligere 20 mio. kr. over de næste fire år. Målet er, at flere mennesker fra udsatte boligområder og parallelsamfund skal have adgang til kunst og kultur og ad den vej bliver en del af fællesskabet og de værdier, der samler os. Vi ved gennem århundreders erfaring, at når man oplever et kunstværk sammen, så opstår et samtalerum, hvor man kan være enig eller uenig. Når man har sunget sammen, er det umuligt at skændes bagefter! Det afgørende er, at man mødes i foreningsliv eller om kultur, ikke kun inden for parallelsamfundet, men også med borgere udenfor. Kulturen er opbyggelig. Og bygger bro mellem mennesker. Heldigvis kan jeg konstatere, at udviklingen er rigtig godt i gang. Ikke blot på Kulturmødet Mors, men rundt omkring i hele landet. Kulturen gør os klogere, giver vores liv indhold og fylde. Og binder os sammen som samfund.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Kommentar: Ord kan meget mere, end bøllebank kan
Peter Rosendal
Kommentar: Et intermezzo på havnen fik mig til at sætte ekstra pris på det, som Kulturmødet Mors hylder: den gode samtale mellem mennesker.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Kulturmødet på Mors
Forsiden lige nu
Om temaet

Følg Jyllands-Postens dækning af Kulturmødet på Mors, der finder sted i Nykøbing Mors den 24.-26. aug. 2017.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her