Dronningen om kontroversiel kunst i Aarhus: Det er klart, at folk bliver ophidsede

At male naturen rød og hvid er måske ikke den mest fikse løsning, dronningen har hørt om.

Artiklens øverste billede
Dronning Margrethe er kunstinteresseret og har selv flere udstillinger bag sig. Hendes egne værker er repræsenteret på Statens Museum for Kunst, Aarhus Kunstmuseum Aros og Kunstmuseet Køge Skitsesamling. Foto: Jens Dresling

Har du været forbi Mindeparken i Aarhus i løbet af sommeren, har du næppe kunnet undgå at bemærke, at naturen i området har taget sig temmelig unaturligt ud.

Den tyske kunstner Katharina Grosse gav i juli omkring 5.000 kvadratmeter græs, træer og buske en overhaling med malerpenslen i forbindelse med Aros-udstillingen »The Garden« og brugte farver, der bestemt ikke hører hjemme i naturens egen palet.

Mindeparken duftede næsten som en nymalet stue, da den tyske kunstner i juli gik i gang med sit værk i samarbejde med kunstmuseet Aros. Foto: Ida Munch

I et interview med TV 2 Østjylland siger hun, at løsningen med at male træerne og græsset måske ikke er »den mest fikse løsning«, hun har hørt om.

Det er klart, at folk bliver ophidsede over tiltaget, mener hun, der dog har forståelse for, at værket er lavet for at provokere. Selv foretrækker dronningen æstetisk kunst, forklarer hun, der fredag besøgte Aarhus for at skyde årets festuge i gang.

»Jeg nyder den kunst, hvor man føler, ens sind bliver udvidet. Det er ærgerligt, når noget kun bliver provokerende,« siger dronningen til TV 2 Østjylland.

Mindeparken er så småt begyndt at ligne sig selv igen. Allerede i begyndelsen af august blev der taget fat på oprydningen. Værket har kostet to træer livet, fordi de ikke kunne tåle malingen, mens fliser og asfalt i området skulle renses.

Allerede efter offentliggørelsen af værket, der skulle sætte fokus på menneskets sameksistens med og syn på naturen, begyndte flere lokale samt brugere på sociale medier at kritisere Grosses initiativ for »miljøsvineri« og »vandalisme«. Direktøren for Aros, Erlend G. Høyersten, slog dog hurtigt fast, at malingen var vandbaseret, ufarlig akrylmaling og plastmaling.

»I disse dage, hvor det er kort vej mellem hjerte og tastatur, kan det også være nødvendig at tvinge tanken forbi hovedet. Vi lever i en tid, hvor usandheder hurtig bliver sandheder og, hvor påstande hurtig bliver forstået som fakta. At være kildekritisk bliver en dyd i en postfaktuel virkelighed. Derfor siger jeg nok en gang; nej, malingen er ikke giftig, nej, dette er ikke miljøsvineri. Græsset vil blive ved med at vokse, og myrerne lave sine kanaler i jorden i denne menneskeskabte natur, det vi kalder en park,« skrev han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.