Annonce
Kultur

Regeringen vil løfte dansk kultur med 400 millioner

De kulturbærende institutioner og den næste generation er øverst på prioriteringslisten, når det gælder de kulturelle kroner i regeringens forslag til den kommende finanslov.

Statens Museum for Kunst i København er en af de museer, der de næste fire år skal modtage 33 mio. kroner til bl.a. at nå et bredere publikum, ifølge regeringens nye forslag til finansloven. Foto: Peter Hove Olesen.

Fra 2019 til 2022 skal teater, talentudvikling og formidling af den danske kultur og historie have bedre vilkår. Det skal sikre dansk historie og kultur i fremtiden ved at fange og udvikle den næste generation af børn og unge. Det er i hvert fald regeringens ambitioner for kulturens rolle i den kommende finanslov.

Først og fremmest vil regeringen investere i de nationale kulturbærende institutioner i Danmark. Kulturminister Mette Bock fremhæver Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst, Det Kongelige Teater, Det Kgl. Bibliotek og Rigsarkivet, der alle er placeret i København. Over de næste 4 år er der afsat samlet 89,5 mio. kroner til bl.a. at nå ud til et bredere publikum.

»Der er behov for øremærkede midler til både bevaring og forskning – og ikke mindst formidlingen af vores fælles kulturarv og historie,« siger Mette Bock.

Museum: »Vidste du, at der er 63 forskellige danske rabarbersorter?«

Den næste generation skal på kulturjagt og eventyr i det nye projekt "Kend dit land." Elever i 4. klasse skal have mulighed for at hoppe på en bus og opleve deres eget lands kultur og historie helt tæt på. Det skal der investeres 72,9 mio. kroner i. Der skal derudover investeres 40 mio. kroner i statslige kulturuddannelser, hvor de unge i højere grad skal kunne udvikle deres talent.

For at fortsætte den kulturelle udvikling skal der være bedre muligheder for forskning. Det skal de handicappede også kunne mærke med øgede bevillinger. Til det er der samlet afsat 63 mio. kroner de næste 4 år.

Med 20 mio. kroner skal kulturen også spille en større rolle i udsatte boligområder.

»Der er brug for at bygge op og bygge bro, og det kan kulturen bidrage aktivt til,« mener kulturministeren.

Regeringens samlede finanslovsforslag indeholder flere bevillinger til en række andre kulturelle formål. Alle initiativer vil blive offentliggjort den 30. august.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Om at leve som psykisk syg
Bernd Bachmann
Livet som psykisk syg er besværligt og kan til tider være ulideligt frustrerende. Det er på tide, at regeringen tager problemet seriøst og får psykiatrien på finansloven.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Når det bliver for meget

Her i smørhullet er der hele tiden nogen, som det ikke er let for. Måske skulle man lade være med at spørge folk så meget om, hvordan de synes det går.
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her