Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

3F må vælge side i slaget om højere pensionsalder

Hvorfor skal asfaltarbejderen, mureren, rengøringsassistenten og alle de andre 3F’ere ikke have ret til lige så mange gode år efter arbejdslivet som professoren, advokaten og embedsmanden? Hvorfor skal den ulighed, der findes i arbejdslivet, mangedobles, når arbejdslivet er slut?

Tegning: Martin Frøsig

Som medlemmer af 3F synes vi som regel, at vores forbundsformand Per Christensen gør det godt. Det syntes vi så ikke i slutningen af juli, da vi læste hans og Ulla Sørensens indlæg, hvor de tog klar afstand fra differentieret pensionsalder i almindelighed og Enhedslistens forslag om ret til tidlig tilbagetrækning i særdeleshed.

Det var skuffende. Ikke fordi de kritiserede Enhedslistens forslag, men fordi de ikke selv har nogle konkrete svar til de mange, mange tusinde medlemmer af 3F, som ikke kan holde til at arbejde, til de kan gå på pension. Disse mennesker har gennem de seneste syv år oplevet en drastisk forringelse af den relative økonomiske tryghed ved arbejdsløshed, nedslidning og alvorlig sygdom, som arbejderbevægelsen ellers havde tilkæmpet sig gennem generationers faglig og politisk kamp. Her er forliget om den løbende forhøjelse af pensionsalderen en af de rigtig grove forringelser, som et stort flertal af lønmodtagerne da også siger blankt nej til.

Kronik: Differentieret pensionsalder er ikke løsningen på fremtidens udfordringer

Ulla Sørensen og Per Christensen mener, at en ret til tidlig tilbagetrækning for lønmodtagerne vil forringe arbejdsgivernes motivation til at skabe et godt arbejdsmiljø. Hvis det er rigtigt, så må man spørge, hvorfor SiD og senere 3F gennem alle årene har ført prisværdig kamp for at sikre efterlønsordningen. Det er jo netop en ret til tidlig tilbagetrækning på et rimeligt forsørgelsesgrundlag, oprindelig ved 60-års alderen. Vi må også spørge: Har det så hjulpet på arbejdsmiljøet at udfase/afskaffe efterlønsordningen? Nej, vel? Det er gået den modsatte vej. Arbejdsgivernes motivation er som bekendt udeblevet! Den seneste store arbejdsmiljøundersøgelse viste, at både den fysiske og psykiske nedslidning er øget markant.

Hvad skal disse mange mennesker leve af, når de må slippe håndtaget til arbejdsmarkedet?

Kronikørerne mener også, at »med muligheden for tidlig tilbagetrækning fratager man samtidig mennesker retten til at være en del af det fællesskab, som udspiller sig på en arbejdsplads«. Nå, men det samme kunne jo siges om efterlønsordningen. Og med den popularitet, denne ordning opnåede, inden flertallet i Folketinget ødelagde den, kunne noget jo tyde på, at 40 år på arbejdsmarkedet var nok for blandt andet mange af 3F’s medlemmer. I øvrigt går Enhedslistens forslag ikke ud på at tvinge nogen ud af arbejdsmarkedet. Det indebærer en ret til at trække sig tilbage på dagpenge efter 40 år på arbejdsmarkedet og 35 år i A-kassen. Men det rummer også en ret til at gå ned i tid efter 35 år på arbejdsmarkedet og 30 år i A-kassen, suppleret med dagpenge – en ordning, som netop vil styrke seniorers mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Hvordan skulle flere rettigheder til arbejderne i øvrigt betyde, at de blev ”frataget” noget som helst?

Ret til tidlig eller delvis tilbagetrækning står selvfølgelig ikke i modsætning til langt større investeringer i godt arbejdsmiljø og stærkere uddannelsestilbud til folk med kort uddannelsesbaggrund. Tværtimod. Det er et spørgsmål om politisk vilje – herunder Socialdemokratiets og DF’s – da både indsatsen for arbejdsmiljøet og uddannelse er noget, der i vid udstrækning besluttes på Christiansborg.

Det største problem ved 3F’s kronik er manglen på svar til de mange, mange tusinde, der allerede i dag – og endnu flere fremover – må forlade arbejdsmarkedet, længe før de kan gå på pension. Vi må spørge os selv: Hvad skal disse mange mennesker leve af, når de må slippe håndtaget til arbejdsmarkedet? De har ikke den fornødne uddannelse til at skaffe sig et andet job. Dagpengene stopper efter to (i bedste fald tre) år. Sygedagpengene stopper typisk efter 22 uger. De er ikke syge nok til at få førtidspension og for raske til et fleksjob. Revalidering er sparet væk. Hvis de er gift, så kan de ikke få kontanthjælp, og hvis de kan, så er det med loft og timekrav og skærpede sanktioner.

Vi taler jo ikke kun om nogle ganske få tusinde. Hvert tredje medlem af LO frygter, at de ikke kan arbejde, til de kan få pension, hos FTF er andelen lidt mindre. Vi taler om mere end 200.000, der allerede i dag mener, at de vil få svært ved eller slet ikke kan fastholde deres plads på arbejdsmarkedet, til de når den nuværende pensionsalder. Så galt går det forhåbentlig ikke for dem alle sammen. Men deres frygt er jo ikke grebet ud af den blå luft. Den bygger på daglige erfaringer fra deres eget arbejdsliv. Det dokumenterer 3F’s eget fagblad da også gang på gang, for eksempel ved at fortælle om de alt for mange, der må tage smertestillende piller for at kunne holde til det daglige ræs, og om den øgede ulighed, der viser sig i seniorernes overrepræsentation blandt dagpenge og sygedagpengemodtagere.

Vi synes, det er rigtig godt, at 3F støtter markante krav om ændringer af Mette Frederiksens reform af førtidspension fra 2013, for eksempel kravet om at en arbejdsevne på syv timer eller derunder skal give et retskrav på førtidspension. Men det er kun de allermest udsatte, vi beskytter på den måde. Før 2013 var tommelfingerreglen 12 timers arbejdsevne, men også dengang var det svært for en stor gruppe nedslidte 3F’ere at få førtidspension, så hvordan skal det ikke gå, efterhånden som den højere efterløns- og pensionsalder bliver indfaset?

Det holder ganske enkelt ikke. Og det burde Per Christensen og Ulla Sørensen også vide. Men hvorfor så denne stejle afvisning af at give medlemmerne nogle rettigheder til tidlig eller gradvis tilbagetrækning, en afvisning som er så meget mere uforståelig, når man ser på den flotte kampagne, som 3F førte imod Lars Løkkes forslag om at fremrykke forhøjelserne af pensionsalderen. De mere end 200.000 underskrifter viste, at man virkelig havde ramt plet, i forhold til hvordan 3F’s medlemmer og befolkningen generelt ser på det.

Men 3F stoppede kampagnen, da Lars Løkke opgav sit forslag om at fremrykke de aftalte forhøjelser af pensionsalderen. Hvorfor dog det? Den kritik, 3F fremførte imod Lars Løkkes forslag om, at det var uretfærdigt over for 3F’s medlemmer, kan jo med lige så stor ret vendes mod det forlig om gradvis forhøjelse af pensionsalderen, som Socialdemokratiet og DF er en del af. I 2020 vil de to partier stemme for en forhøjelse af pensionsalderen til 69 år med virkning fra 2035 og så fremdeles. Det vil f.eks. medføre, at en 18-årig, der starter som tømrerlærling, i dag først kan gå på folkepension, når hun er 75.

Det undrer os, at 3F ikke videreførte kampagnen til en kritik af hele den bunduretfærdige mekanisme, som hæver pensionsalderen ud fra, hvordan levealderen gennemsnitligt udvikler sig. Det kan jo ikke undgå at ramme de mange, der kommer på arbejdsmarkedet i en tidlig alder, og som har de fysisk og psykisk nedslidende job. Det skyldes forhåbentlig ikke, at man viger tilbage fra at kritisere Socialdemokratiets medvirken til denne alvorlige forringelse. Eller skyldes det, at Per Christensen og Ulla Sørensen selv er i tvivl? På den ene side anerkender de, at »vi alle i takt med stigende levealder er nødt til at forlænge vores arbejdsliv«. På den anden side siger de: »At sætte pensionsalderen op med tvang løser ikke noget«. Men tvang er jo netop, hvad det store flertal i Folketinget, inklusive Socialdemokratiet og DF, har valgt at benytte sig af.

3F bliver simpelthen nødt til at vælge side i det store slag om pensionsalderen. Hvorfor skal asfaltarbejderen, mureren, rengøringsassistenten og alle de andre 3F’ere ikke have ret til lige så mange gode år efter arbejdslivet, som professoren, advokaten og embedsmanden? Hvorfor skal den ulighed, der findes i arbejdslivet, mangedobles, når arbejdslivet er slut? Hvorfor kræver 3F ikke, at forliget om forhøjelsen af pensionsalderen bliver opsagt inden næste valg, så vi kan få åbnet op for løsninger til fordel for 3F’s medlemmer? Hvorfor skal vi i det hele taget tvinges til at arbejde mere og længere, når vi i stedet kunne bruge robotterne til at arbejde mindre og i øvrigt fordele den øgede velstand, som arbejderne skaber, til fordel for det gode arbejdsliv og det gode liv i det hele taget?

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
3F
Nogle steder er det frie valg af fagforening knap så frit
Flere sager viser, at dele af 3F’s tillidsmandssystem 12 år efter en skelsættende dom om fagforeningsfrihed stadig forsøger at praktisere tvang. Krifas formand kalder det »utilstedeligt«, mens 3F selv mener, at medlemmerne har en oplevelse af, at de gule er »usolidariske«.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her