Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Nyhedsørkner og hullet i medieaftalen

Den nye medieaftale, som blev vedtaget for et par uger siden, har enormt fokus på vest for Storebælt, men den har ikke blik for det egentlige behov hos de regionale og lokale medier.

Tegning: Rasmus Sand Høyer

Da jeg begyndte som ung presseforsker ved Journalisthøjskolen i Aarhus i 1970’erne, hed projektet ”Lokalmonopolundersøgelsen”. Bekymringen var, hvordan det lokale demokrati fik det, når der kun var én lokal avis tilbage i byen. Nu ville et projekt måske hedde ”Nyhedsørkner”, som man i USA kalder byer eller områder uden dækning af en avis eller med en meget tynd dækning.

I den nye medieaftale tales meget om ”Vest for Storebælt” og om lokale eller regionale aviser. Det er to helt forskellige emner, og ”Vest for Storebælt” får alt for meget opmærksomhed. Tesen er, at et landsdækkende medies indhold bliver præget af sit sted, sin lokation. Halvdelen af Radio24syv skal derfor flyttes vestpå, to nye public service-kanaler skal fødes i vest – og (derfor?) vokse ufatteligt fattige op.

Fakta: Medieaftalens hovedpunkter

Selv et nyt nævn, som skal fordele public service-puljen, skal bo i vest. Det interesserer journalister utrolig meget, og det diskuteres meget på linje med regeringens udflytning af statslige arbejdspladser, som det også ligner mest. Men det er ikke særligt vigtigt for mediepolitikken.

Meget vigtigere er det andet emne, de lokale eller regionale medier. Det er medier med en lokaliseret målgruppe til forskel fra en landsdækkende. F.eks. de regionale tv-stationer, hvis opgaver er langt vigtigere, end om hovedkanalen placeres i Odense. Medieaftalen har en del ord, men kun små penge at gøre godt med til de lokale medier. Alt imens nyhedsørknerne viser sig.

Hvordan mærkes ørknerne? De lokale medier bliver færre og mister betydning. De næste avislukninger bliver ikke bemærket af så mange læsere. I 2012 blev provinsens dagblade læst af 1.139.000 mennesker, fem år senere i 2017 er tallet faldet til 856.000 eller med 25 pct. De regionale tv-stationer har i samme periode tabt 18 pct. af deres seere, mens DR’s regionale radioer kun har mistet 6 pct. af lytterne.

Tilbagegangen for dagbladene har branchen søgt at modvirke ved sammenlægninger og opkøb, kaldet horisontal fusion hen over mange lokalsamfund som f.eks. Jysk-Fynske medier. Det ser ikke ud til at hjælpe, og hvorfor skulle det også det? Man er nødt til at fyre journalister, hvorved lokalstoffet bliver udtyndet, og det fælles, ikkelokale stof er formentlig ligegyldigt for de lokalt interesserede læsere. Aviskoncernen bliver større, men lokalredaktionen forsvinder.

Der findes ikke systematiske undersøgelser af lokaljournalistikkens udvikling, antal redaktioner eller mængden af stof (presseforskning er desværre ikke på mode). Men vi kan følge antallet af journalister ud fra Journalistforbundets statistik. I 2014 var der 1.103 journalister til at betjene avislæserne i provinsen, tre år senere var det tal faldet til 958 eller med 13 pct.. På de licensbetalte regionale tv-stationer og radiostationer var der 484 journalister i 2014, og det tal er næsten uændret i 2017 (480). Altså klart færre journalister på aviserne over tid, men dagbladene har stadigvæk de største muskler i lokaljournalistikken. Tørken mærkes, ørkenen truer.

Men er 1.400 journalister til at betjene de 3,8 mio. danskere uden for hovedstaden for meget?

Nej, for for det første har disse danskere fordelt sig på 68 kommuner og fire regioner, hver med politiske dagsordener og luskesager at holde øje med, foruden alt det andet stof om hverdagens liv. For det andet arbejder de 1.400 journalister i tre forskellige medietyper – dagblade, tv og radio – som forventes at konkurrere, ikke at samarbejde. Resultatet er selvfølgeligt meget ukoordineret dobbeltarbejde med ørkenstrækninger indimellem til følge.

Mikael Justesen, direktør på det licensbetalte, regionale TV2 Nord, bemærkede til Media Watch den 3. juli:

»Hvad skal der til for, at de danske medier på tværs af platforme, finansieringsformer og forskelligheder sætter sig i rundkreds og i et eller anden omfang samler kræfterne om at skabe og især distribuere så meget kvalitetsindhold som muligt? Der kan umuligt være nogen, der er i tvivl om, hvor den største risiko for branchens overlevelse kommer fra. Alligevel ser det ud, som om vi overhovedet ikke har fået øje på den, fordi vi har mere travlt med at bekrige hinanden. Gad vide, om vi når at rette op på det i tide?«

Radiodirektør: Svært at se logikken i at flytte Radio24syv vestpå

Staten gør bestemt ikke noget for at samle kræfterne på den måde. Selv statens egne medier i regionerne – tv og radio – er organiseret i to forskellige systemer. Men staten bruger dog hvert år en rund milliard kroner på medier i provinsen.

Dagbladene fik 475 mio. kr. (momsfritagelse og direkte støtte), og statens egne medier kostede 562 mio. kr. (2014, som er de seneste tal). Får borgerne så nytte af disse skattekroner? Kunne de bruges mere effektivt?

De ”nye tider”, som udspillet talte om, sker ikke ude i de lokale samfund. Nyhedsørknerne vil med sikkerhed blive tørrere og tydelige de næste fem år i forligets løbetid.

Selvfølgelig kan midlerne bruges mere effektivt. De private medier har vist en vej med fusionerne, men det er bare de gale fusioner. Den effektive fusion for at styrke lokaljournalistikken er at fusionere på tværs af avis, tv og radio inden for samme lokale område.

Jamen uha, uha. Det er næsten at indføre monopol og endda under statens kontrol. Ja, det er nemlig mekanikken i velfærdssamfundet. Hver region får sit supersygehus, men intet forbund imod private hospitaler. Uden denne fælles kraft får vi sundhedsørkner i dele af landet.

Det sker også på nyhedsområdet. De tre medier – avis, tv og radio – er ikke hver for sig i stand til at drive den omfattende og selvstændige journalistik, de lokale samfund behøver. Og konkurrence på samme mediemarked leder ikke til mangfoldighed, men til koncentration om de fælles historier, mens mange andre forbliver ufortalte.

Over for disse udfordringer indeholder medieaftalen en flytning af måske 100 mio. kr. af mediestøtten fra hovedstaden til de lokale dagblade. Desuden en pulje på 25 mio. kr. til deling mellem over hundrede lokale ugeaviser. Det er kun et par dråber vand i ørkenen.

Løsningen, som er foreslået for flere år siden, er strukturel: Public service-medierne, de regionale tv- og radiostationer, bringes i udbud med deres egne penge på lommen. Kravene til byderen er at drive disse stationer som før samt at indrette en stor hjemmeside med sociale medier i hver kommune, gerne i samarbejde med kommunens informationsafdeling. Vinderen af udbuddet findes ved skønhedskonkurrence, og skønheden består i erfaring med journalistik i området. Hvis dagbladene kender deres besøgelsestid, byder de på denne gratis koncession, som forærer dem synergien af at kunne anvende alle områdets journalister i en fælles indsats.

Hvorfor er nyhedsørkenen et hul i medieaftalen? Det svarede Mette Bock faktisk på ved Folketingets høring i Egtved 23. februar i år om public service i landdistrikterne (kan ses på Folketingets hjemmeside).

Da professor Frands Mortensen havde fremlagt forslaget som ovenfor, roste kulturministeren ham meget for at anlægge perspektivet fra borgerne og ind på medierne i stedet for det traditionelle fra medierne ud på brugerne. Men så slog hun straks om og var helt imod forslaget. For hun »holder så meget af mediernes mangfoldighed, og at de konkurrerer mod hinanden«, og »DR’s position ude i landet måtte ikke sættes over styr«. Mette Bock rundede dog af med, at »Frands Mortensen har ret i, at der er store udfordringer«.

De udfordringer gjorde hun, regeringen eller Dansk Folkeparti bare ikke noget ved i medieaftalen. De »nye tider«, som udspillet talte om, sker ikke ude i de lokale samfund. Nyhedsørknerne vil med sikkerhed blive tørrere og tydelige de næste fem år i forligets løbetid. Måske borgerne i Egtved eller et andet sted i Jylland får fornøjelsen af at få placeret et medienævn i den nedlagte skole midt i deres nyhedsørken. Måske de hellere vil have opmærksomheden fra en lokal journalist.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Røde lejesvende
Erling Askjær Jørgensen
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Debat: Strøm tænder håb for millioner

Thomas Gringer Jakobsen
Alene siden 2010 har 40 lande nået målet om at give hele befolkningen adgang til elektricitet. Faldende priser på solcelleteknologi har sat ekstra gang i udviklingen.
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere
Viden
Sygemeldte: Intensiv aktivering gør mere skade end gavn
Ny dansk forskning viser, at det ikke hjælper kun at skrue op for psykologtimer og genoptræning til sygemeldte - tværtimod. I stedet skal arbejdspladserne inddrages. 
Se flere
Sundhedsministeren gav mig en bredside - her kommer fakta
I JP Aarhus forleden giver sundhedsminister Ellen Trane Nørby mig en ordentlig bredside på baggrund af et indlæg, jeg har skrevet om ministerens underfinansiering af et landsdækkende psykiatrisk akutberedskab. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her