Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Der er ingen videnskabelig evidens bag de danske kostråd

Der findes i dag et kolossalt netværk af kvalificerede eksperter i hele verden, som kæmper en kamp for dels en opjustering af de globale kostråd og dels en sundere verdensbefolkning og fremtid.

Illustration: Niels Bo Bojesen

Overvægt er nu blevet det normale i Danmark med 51 pct. overvægtige, og aldrig har vi været mere syge. Det fastslår Sundhedsstyrelsens hidtil største undersøgelse af danskernes kost og helbred, Den Nationale Sundhedsprofil 2017, som blev offentliggjort 6/3. Det har skabt en heftig debat blandt forskere og myndigheder om årsagen til danskernes skrantende og livstruende helbred med faldende livskvalitet til følge. Indimellem har debatten ikke bare handlet om mulige årsager, men lige så meget om at fremstille debattører som useriøse, og så er mudderkastningen i gang.

Ofte har vi set spidser fra fødevareindustrien gribe til pennen med nedladende indlæg i dagblade, fagblade og på sociale medier. Indlæg, der tydeligt viser, at de står på en brændende platform og blot har brug for at latterliggøre dybt seriøse debattører og fagpersoner, der har noget vigtigt på hjerte. Men indlæggene har i essensen ikke noget faktuelt at byde ind med, kun gentagelser af gamle dogmer. Det er et velkendt fænomen, at der er en vis træghed i udviklingstiltag og et manglende mod til at stille spørgsmål, hvis man befinder sig i et gammelt, etableret og kulturelt accepteret system med indiskutable overbevisninger og forforståelser. Mange nytænkende og visionære mennesker støder panden mod en mur, så længe de gamle ronkedorer sidder på tronen i deres elfenbenstårn.

Læger og forskere slår alarm: Vi er blevet federe, mere stressede og bevæger os mindre

Det er dog et faktum, at vi aldrig må holde op med at stille spørgsmål, hvis vi vil blive klogere. Og det er ligeledes et faktum, at hvis man ikke vil udvikling, så sker afvikling. Når det gælder de danske kostråd, har vi ikke råd til at vente på, at ronkedorerne abdicerer eller dør, for det ville være at spille hasard med befolkningens sundhed.

Når det gælder de danske kostråd, har vi ikke råd til at vente på, at ronkedorerne abdicerer eller dør, for det ville være at spille hasard med befolkningens sundhed.

Det er naturligvis ikke let at skulle indrømme, at man har taget fejl hele sin karriere – og endda at skulle fortælle om det med en fast og troværdig stemme. Men fødevareindustrien har nærmest som princip, at ”indtil vi ved mere, må vi fastholde det vidensgrundlag, som vi har”. Jeg må så fortælle fødevareindustrien, at i dag ved vi mere end for 50 år siden, så lad os dog bruge den viden til sammen at få vendt skuden og ikke holde fast i gamle dogmer, bare fordi det er svært at skifte spor. Det er på tide at give de officielle danske kostråd et faktatjek.

Kostrådene tager afsæt i den amerikanske forsker Ancel Keys’ resultater fra ”the Seven Countries Study” fra 1961. Resultaterne fra dette studie er i nyere tid blevet tilbagevist af både forskere, læger (f.eks. Zoe Harcombe og Salim Yusuf) og videnskabsjournalister (f.eks. Nina Teicholz og Gary Taubes). Også danske dr.med. og docent Uffe Ravnskov har i årtier talt imod kostrådenes fedtforskrækkelse. Disse er blot et meget lille udpluk af kvalificerede kritikere af de nuværende officielle kostråd, som jo ikke kun findes i Danmark, men er globale. Et andet eksempel er de hundredvis af canadiske læger, der opfordrer deres regering og sundhedsmyndigheder til at få ændret kostrådene radikalt.

Særligt én undersøgelse er værd at fremhæve: ”Evidence from randomised controlled trials did not support the introduction of dietary fat guidelines in 1977 and 1983: a systematic review and meta-analysis.” Hovedkonklusionen her er: »Ingen randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) havde testet regeringens fedtanbefalinger før deres introduktion. Anbefalinger om indtagelse af fedt blev givet til 276 millioner mennesker (USA og Storbritannien) på basis af studier på blot 2.467 mænd. Kostråd blev givet trods mangel på beviser.« Og Danmark fulgte trop og har lige siden justeret sine kostråd på baggrund af selvsamme mangelfulde forskning.

Hvordan kan man som myndighed stadig turde tro på de gamle kostråd og tro, at der er evidens bag?

De officielle danske kostråd er i 2013 opdateret på basis af rapporten ”Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet”. Evidensgruppen bestod af 12 eksperter fra aktive forskningsmiljøer inden for kost- og ernæringsområdet. Minimum fem af eksperterne har/havde forbindelser til fødevareindustrien, og minimum fem eksperter har/havde forbindelser til medicinalindustrien. Kan man så kalde kostrådene uafhængige af industriens interesser og kun skabt for at sikre danskernes sundhed? I regeringens aktuelle advisory board om kost og sundhed er Novo Nordisk Fonden repræsenteret med et medlem. Hvorfor?

Sundheden ligger i at spise de autentiske og naturlige fødevarer, som vi er designet til at spise, og som allerede findes derude. Fødevareindustrien skal tage sit ansvar for danskernes sundhed mere alvorligt og ikke blot udvikle nye kunstige produkter for at sikre egen profit. Hvor længe skal vi danskere finde os i, at de sundeste og mest naturlige fødevarer er de dyreste? Hvor længe skal vi finde os i, at de fleste industrifremstillede fødevarer har kunstige tilsætninger? En amerikansk undersøgelse har vist, at ca. 80 pct. af de tilgængelige fødevareprodukter i USA har tilsætninger.

Hvor længe skal vi skræmmes af kostrådene til at spise unaturlige olier og for lidt fedt samt unaturligt mange kulhydrater? Siden kostrådenes fødsel for mere end 40 år siden er vi blevet federe og mere syge, hvilket også Den Nationale Sundhedsprofil 2017 nu viser klart og ubarmhjertigt.

Men myndighederne tror stadig, at kostrådene er sunde. Kostrådene tillader f.eks. sukker i horrible mængder, hvilket er komplet uforståeligt. Kostrådene tillader f.eks. 30 g tilsat sukker om dagen til en treårig, hvilket svarer til ca. 15 sukkerknalder, og dertil kommer alt det sukker, der naturligt findes i fødevarerne. Det er dybt bekymrende, at f.eks. Coca Colas reklamebudget er lige så stort som WHO’s årlige budget. Faktuelt spiser vi tilsat sukker svarende til 55 sukkerknalder i gennemsnit om dagen pr. dansker fra vugge til krukke.

At to liter cola koster 7,95 kr. kan for den enkelte forbruger virke billigt. Men på den lange bane bliver det en uhyggeligt dyr daglig afhængighed, når forbrugeren 20 år senere skal købe dyr daglig medicin for at overleve. Og samfundsøkonomisk bliver regningen uoverskueligt stor, når de afledte udgifter skal betales. Allerede i dag koster bare følgerne efter overvægt mere end 170 mia. kr. om året ud af den danske husholdningskasse. Hvor længe vil myndighederne blive ved med noget, der øjensynligt ikke virker?

Det er på tide, at myndighederne selv tør faktatjekke deres eget evidensgrundlag, for de kan ikke med held forsøge at udbedre skaderne på et hus, når det er fundamentet, der er pilråddent.

Uanset min egen faglige og personlige baggrund for at ville det bedste for danskernes sundhed, så findes der i dag et kolossalt netværk af betydeligt kvalificerede eksperter i hele verden, som også kæmper en kamp for dels en opjustering af de globale kostråd og dels en sundere verdensbefolkning og fremtid.

Så i stedet for at kaste med mudder og forsøge at latterliggøre ildsjæle og eksperter, der har turdet stille spørgsmål og tilegne sig ny viden, bør fødevareindustrien og myndighederne nok hellere fjerne skyklapperne, åbne deres tykke døre og indgå i et nødvendigt samarbejde om at sikre vores egen, vores børns og børnebørns sundhed. Det kan kun gå for langsomt.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Danmark er for lille til vilde ulve

Christian Rabjerg Madsen
Ulven har skabt utryghed i Vestjylland, hvor eksperter fra Aarhus Universitet anbefaler, at børn ikke opholder sig alene i skove med ulve. Den utryghed skal vi tage alvorligt, og det er årsagen til, at ulven skal indfanges i Danmark.

Blog: Danmark undergraver demokratiet

Anders Vistisen
Regeringen hjælper Tyskland med at indføre spærregrænse til Europaparlamentsvalg.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her