Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Er vi ved at gøre velfærdssamfundet til et orwellsk rædselsregime?

Hvad der umiddelbart synes harmløst, er de facto startskuddet til et nyt og digitalt velfærdsregime, som vil få de sidste årtiers djøfisering og new public management til at ligne den blødeste krammehumanisme.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Forældre, der overvåger deres børns resultater og trivsel i skolen i realtid. Undervisning, der varetages af AI-robotter. Intelligente højttalere, som spotter mobning i frikvarteret. Automatisering af om et barn kan rykke op til næste klassetrin.

For et par uger siden udgav KL en rapport, som handler om nye teknologiers perspektiver for kommunerne. Det er skræmmende læsning og vækker mindelser om George Orwells værste mareridt.

Rapporten beskriver også en fremtid, hvor mange slet ikke behøver en uddannelse, fordi al viden bare kan trækkes frem, når den skal anvendes. Hvor den kommunale ældrepleje varetages af robotter og chatbots. Hvor kunstig intelligens reducerer socialrådgiverne til et gummistempel. Hvor beskæftigelsesindsatsen er overtaget af algoritmer, som parrer job med onlineprofiler.

Rapporten beskriver kort sagt en virkelighed, hvor al viden er lagret digitalt. Hvor al beslutningskraft genereres på baggrund af big data og kunstig intelligens. Og hvor vi borgere gøres til genstand for en hidtil uhørt grad af overvågning, kontrol og informationsindsamling.

Det er et Danmark, hvor børn, ældre, syge og udsatte reduceres til tal i et gigantisk datamaskineri. Hvor medarbejdere reduceres til funktioner, der skal stå for den kontinuerlige fodring af it-systemerne med datapoint. Hvor kunstig intelligens erstatter individuel dømmekraft og menneskelig visdom. Hvor robotter erstatter menneskelig kontakt og dygtige medarbejdere. Hvor vi mennesker gøres passive og dumme.

Det er et mareridt af en fremtidsvision. Det er totalitært. Men er det langt væk?

Alt imens Christiansborg er gået i selvsving over burkaer og har nedkaldt en frikadellefatwa over landets børnehaver, er Justitsministeriet ved at lægge sidste hånd på en lov, der vil give offentlige myndigheder langt friere rammer til at bruge og udveksle personoplysninger. På overfladen fremstår det hele meget uskyldigt, for hvem kan være imod en mere effektiv sagsbehandling og endnu mere målrettede og sammenhængende indsatser? Men hvad der umiddelbart synes harmløst, er de facto startskuddet til et nyt og digitalt velfærdsregime, som vil få de sidste årtiers djøfisering og new public management til at ligne den blødeste krammehumanisme.

På overfladen fremstår det hele meget uskyldigt, for hvem kan være imod en mere effektiv sagsbehandling og endnu mere målrettede og sammenhængende indsatser?

Og pludselig er scenarierne fra KL-rapporten meget tættere på virkeligheden. De er udarbejdet af et privat konsulentfirma og er (endnu) ikke officiel politik. Men de kan ingenlunde afskrives som ren science fiction. Retter vi blikket mod Kina, så er man allerede langt i udviklingen af et nationalt pointsystem, som samler informationer om borgere og virksomheder fra 30 ministerier og statslige institutioner.

Men også i Danmark er vi godt i gang. Tænk bare på det utal af krav, der stilles om registreringer, målinger og dokumentation på snart sagt alle velfærdsområder. Tænk på kravene om nationale test, trivselsmålinger, elevplaner, forløbsbeskrivelser og digitale læringsplatforme, som bliver presset ned over hovedet på vores børn og lærerne i folkeskolen.

Hvad skal disse enorme datamængder egentlig bruges til? Hvad sker der med skolens frie liv og ånd, når den skal mætte dette systemmonster med information? Og hvordan kommer det overhovedet den enkelte elev til gode? De samme spørgsmål kunne man stille på sundhedsområdet, ældreområdet og beskæftigelsesområdet. Hvad er det egentlig, der er ved at ske med vores samfund?

Mit ærinde er ikke at drive korstog mod ny teknologi eller indlede en heksejagt mod de forskere og embedsmænd, der er sat til at undersøge, hvilke potentialer den nye teknologi rummer. Jeg har såmænd selv været en af de embedsmænd i mit tidligere arbejdsliv, hvor jeg arbejdede med innovation og velfærdsteknologi i ældreplejen. Teknologien rummer uden tvivl store potentialer, og det er under alle omstændigheder ikke en udvikling, vi kan stoppe.

Men desto vigtigere er det, at vi politikere står vagt om den menneskelige dimension – ikke mindst i velfærden og i mødet med vores børn, syge, ældre og udsatte. Når teknologitsunamien skyller ind over os, er det vores opgave at indhegne de områder, hvor varme hænder og menneskelige vurderinger skal have forrang frem for AI-robotter, digitalisering og overvågning.

Men lige nu er det desværre det modsatte, der sker. Regeringen og kommunerne er så forblændede af de nye muligheder, at de naivt ruller den røde løber ud og anlægger motorveje for de frie digitale informationsstrømme. Justitsministerens forslag om at give myndighederne friere adgang til at sammenkøre borgernes personlige oplysninger er en grundsten i den udvikling, og Socialministeren har allerede givet os en forsmag på, hvad det kan bruges til med sit forslag om at indføre et pointsystem for småbørnsfamilier baseret på oplysninger om bl.a. familiens beskæftigelsessituation, boligforhold, skilsmisse og tandlægebesøg.

En anden grundsten blev lagt kort før jul, da innovationsminister Sophie Løhde (V) uden større opmærksomhed fik gennemtrumfet, at al lovgivning skal være digitaliseringsklar. Lovene skal med andre ord være så enkle, at de kan administreres, måske ligefrem automatiseres, af it-systemer.

Men er vi overhovedet sikre på, at alle områder er så sort-hvide, at de kan skrives på enkle formler og administreres af it-systemer? Hvad med det individuelle skøn? Hvad med undtagelserne? Hvad med den menneskelige kontakt? Er det virkelig os mennesker, der skal strømlines, så vi kan administreres af maskiner? Eller burde det ikke være systemet, der skal tilpasse sig os mennesker?

Det er et mystisk paradoks, at jo mere menneskelige robotterne bliver, desto mere robotagtig har vi en tendens til at gøre os selv og vores samfund. Det er en skræmmende udvikling, og jeg tror slet ikke, at vi er i stand til at overskue, hvilke konsekvenser denne udvikling kan få for vores individuelle frihed og fællesskab.

Måske er det en af grundene til, at Christiansborg hellere vil diskutere burkaer og frikadeller. Det er så meget mere håndgribeligt end teknologietiske diskussioner om big data, digitalisering, kunstig intelligens, robotter, overvågning og datadeling. Den diskussion overlader vi til nørder og embedsmænd og bilder os selv ind, at det bare er et spørgsmål om effektivisering. Vi køber måske endda præmissen om, at det handler om at frigøre varme hænder til velfærd.

Men hvis man sidder som medarbejder i en af landets velfærdsinstitutioner, så ved man godt, hvad der sker med varme hænder, når de bliver sat til at taste informationer ind i skemaer: De bliver kolde.

Hvad er der tilbage af lærergerningen, når undervisningen og pædagogikken er standardiseret eller helt overladt til it-systemer? Hvad er der tilbage af socialrådgivergerningen, når man bare skal trykke godkend på en computergenereret indstilling? Hvad er der tilbage af lægekaldet, når man stirrer ind i en computerskærm i stedet for at se sin patient i øjnene?

Vores frihed, fællesskab og kultur er truet. Men truslen kommer ikke fra børnehavebørn, der spiser kyllingepølser eller nogle få kvinder, der af forskellige grunde går med burka.

Den kommer fra politikere, der ikke forstår, at det er teknologierne, der skal tilpasse sig os mennesker. Ikke os mennesker, der skal tilpasse os teknologierne. Og at det er vores opgave at sørge for det.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
KL
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Lillelund: Ridderne af den varme luft

Niels Lillelund
Hvem tør anfægte den gode vilje og det rene hjerte eller bede om dokumentation?
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Kina vil skabe en kunstig måne  

Nauja Lynge
Kineserne siger at ingen kan eje månen. Men man må, som kineser, åbenbart gerne lave sin egen.

Blog: Må vi lige være her

Birthe Rønn Hornbech
Uhyggeligt at fanatikere vil forhindre skatteministeren i at tale med tobaksindustrien

Lillelund: Ridderne af den varme luft

Niels Lillelund
Hvem tør anfægte den gode vilje og det rene hjerte eller bede om dokumentation?
Annonce
Her får safarirejsen en sød afslutning
Langs Kenyas kyst får man nogle af Afrikas bedste badestrande og kulturoplevelser i byer som Mombasa og på øen Lamu. Det er et perfekt sted at skylle støvet af sig efter strabadserne inde i landet, og fra oktober til december er der mulighed for at se pukkelhvaler. 
Se flere
Åbent brev til byrådet i Odder Kommune
Kære byrådsmedlem. Undertegnede ønsker venligst at stille dig tre spørgsmål. Vi anmoder venligst om et personligt svar, som ikke er afstemt med ”partidisciplinen” udstukket af byrådsmedlem i Odder Kommune Elvin Hansen (S) og borgmester i Odder Kommune Uffe Jensen (V). 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her