Antisemitismens svøbe hos dele af højrefløjen

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Dette er nogle betragtninger, jeg har gjort mig vedrørende det jødehad, som fra tid til anden pibler frem hos dele af højrefløjen. Det er en kendsgerning, som jeg hverken kan eller vil skjule.

Der ligger intet selvkritisk her. Bare rolig, havde jeg nær sagt. Jeg støtter varmt Israels ret til at eksistere og til at forsvare sig selv. Israel er selvsagt ikke hævet over kritik, men det grundlæggende er, at landet er en oase af frihed og folkestyre i en region styret af autokrater. Jeg har tillige altid dybt beundret de europæiske jøders bidrag til civilisationen. At udgøre 0,2 procent af verdens befolkning og vinde 22,4 af alle nobelpriser er helt vildt og en samlet præstation uden sidestykke.

Nazisternes folkedrab på de europæiske jøder står som den ultimative ondskab. En industri i drab var det. Knap seks millioner blev enten skudt eller gasset, og Treblinka, Sobibór, Belzec, Chelmno, Auschwitz og Majdanek står som symbolet på forbrydelse og nedbrud af civilisation. Tyskland pådrog sig en frygtelig skyld i årene 1933 til 1945, og tyskerne er nødt til ikke at glemme det uden af den grund at opgive deres land til folkevandringens forbandelse.

Også i dag findes der ulykkeligvis folk på højrefløjen, der i jøderne ser et konspirativt folk, der ønsker at udslette den vestlige verdens nationalstater. De er som oftest mindre begavede, men kan også være dygtige som Kevin MacDonald, men som alligevel ender med en forfejlet konklusion. Den moderne antisemitisme bygger nemlig typisk på den antagelse, at mange jøder bevidst eller ubevidst arbejder for multikulturalisme og multietnicitet i Vesten for på den måde at gøre det umuligt for etniske europæere igen at undertrykke jøderne.

Selvfølgelig er der jøder i Europa og USA, der er skingrende politisk korrekte og advokerer for fortsat masseindvandring med henvisning til en abstrakt humanisme. Men det er der ved den søde grød også etniske europæere både her og i USA, der gør, med frygtelige konsekvenser til følge. At skyde skylden for vores nuværende krise på jøderne er klamt og skal fordømmes uden tøven.

Af samme grund kunne jeg ikke drømme om at tage partier som Gyldent Daggry i Grækenland og Jobbik i Ungarn i forsvar. Begge partier har et væsentligt element af antisemitisme som en del af bagagen.

Jeg drømte heller ikke om at skrive positivt om Front National i Frankrig, så længe formanden hed Jean-Marie Le Pen. En em af antisemitisme og højreradikalisme klæbede til ham, hvilket han helt selv var og er skyld i.

Det er omvendt for mig at se lige så klart, at Marine Le Pen har afgiftet Front National. I en meget lang, men også meget fair, artikel fra BBC’s hjemmeside efterlades man da også med den klare konklusion, at beskyldningerne mod Front National for bare at tilsløre deres antisemitisme er løgn og propaganda fra partiets mange politisk korrekte modstandere. Man kan derfor roligt håbe på, at Marine Le Pen præsterer sensationen og vinder anden runde af det franske præsidentvalg den 7. maj.

Det ændrer blot ikke ved, at rablende jødehad hos en mindre del af højrefløjen er et problem, der skal tages alvorligt. Det har Weekendavisen dokumenteret i dagens udgave (ikke online), hvor avisen kan fortælle om en ubehagelig artikel fra ellers sobre avpixlat.info (redigeret af medlemmer af Sverigedemokraterne), hvor jøder generelt beskyldes for at forvolde de ulykker, jeg har nævnt ovenfor. Det er først og fremmest moralsk forkasteligt, men det er også en strategisk katastrofe. Hvis der heldigvis er noget, som europæere er blevet grundigt vaccineret imod, er det jødehad. Det er den lære, vi har draget af de 12 rædselsår 1933-45.

Jeg tror helt alvorligt, at fremtidens Europa bliver nationalkonservativt. Marine Le Pen bliver præsident i 2022, og masseindvandringen vil ophøre og blive erstattet af en omfattende hjemsendelsespolitik under ordnede forhold byggende på retsstaten. Europa har selvfølgelig plads til dem, der vil tilpasse sig, men ikke til dem, der ikke vil.

Men denne nødvendige politik skal sågu ikke gå ud over de europæiske jøder. Fri mig for forrykte konspirationsteorier om jøder. Danske jøder er mine landsmænd og –kvinder, og europæiske jøder har ydet imponerende bidrag til det europæiske hus.