Antallet af flygtninge er stadig uholdbart højt

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

En del af regeringens store kagefortælling er, at antallet af asylansøgere er ’historisk lavt’. Som udgangspunkt skal man selvfølgelig ikke tro på, hvad de siger, men det er overraskende nok kun moderat forkert. ’Historisk’ er selvfølgelig en hjernedød politikeroverdrivelse, men det er rigtigt at niveauet er bragt markant ned fra de foregående katastrofeår. Ser man på den senest tilgængelige kvartalsopgørelse fra Danmarks Statistik, er bruttoansøgerantallet nu nede på hvad der svarer til gennemsnittet i årene 2002-2011. Ikke ligefrem noget, der bør få champagnepropperne til at springe (eller være en anledning til kage for den sags skyld), men forhåbentlig kan vi undgå et nyt sammenbrud i asylsystemet med flygtninge på motorvejene og den slags.

Det er nu heller ikke, fordi antallet af opholdstilladelser til flygtninge eller familiesammenføringer er faldet til et lavt niveau, men det tager jo også tid, før den slags tilretter sig. Ser man på, hvor mange der fik realitetsbehandlet deres asylsag i samme periode som nævnt ovenfor, så ville vi med vanlig politikeroverdrivelse kalde tallet for ’historisk’ højt. Ligesom at antallet af familiesammenførte kun er moderat lavere end i den tilsvarende periode i katastrofeåret 2015. Men hvis ikke strømmene tager til igen, kan vi forvente et omfang om opholdstilladelser, der minder om midt-nullerne. Vi kan kalde det et kontrolleret, men uholdbart niveau. For der er en grund til, at to tredjedele af danskerne vil have færre flygtninge til landet. En nedbringelse af tilstrømningen er jo ingenlunde en succes. Alt andet lige har vi akkumuleret en uoverskuelig gæld af uintegrerede flygtninge og deres efterkommere, og flere flygtninge betyder mere gæld for at blive i metaforen. Med andre ord er problemerne under denne regering entydigt blevet værre, og kagefejringen skyldes alene, at den stigningstakst, som problemerne vokser med, er aftaget. Vi kører stadig mod franske tilstande. Bare langsommere.

Graver vi videre i det dystre billede, skal vi i øvrigt huske på, at vores hidtidige erfaringer er, at efterkommerne både er mere doktrinære og kriminelle end forældregenerationen; at der stadig bliver fundet og familiesammenført et par hundrede ægtefæller fra hjemlandet om året; og at demografien, som selvsagt ikke kan reguleres politisk, gør problemet værre hvert eneste år. Tænk blot på, hvad der er sket på 30 år. Vi skal være heldige, hvis vi kan nøjes med franske tilstande om 30 år, hvis vi fortsat lader stå til.

Det er så frygteligt trist at tænke på. Sjældent har det været lettere at forudsige en samfundsudvikling. Vi er oven i købet så privilegerede, at vi bare kan kigge på vores nabolande for at se, hvilke slags problemer, vi får flere af. Når jeg forarges over Støjberg, er det, fordi hun lader stå til.