Anders Dam fra Jyske Bank var visionær langt inden MobilePay kom på markedet
Engang var Jyske Bank finansverdenens frække dreng. De lavede filialerne om og diskede op med kaffe og hygge. I dag skal der mere på bordet for at skaffe nye kunder. Hvilke banker leverer varen nu?
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Jyske Bank var vitterlig en bank, som adskilte sig fra de andre banker, og de gjorde det med succes. Nu har de andre pengeinstitutter fulgt efter i erkendelse af, at det kræver noget ud over det sædvanlige at vinde kundernes gunst. Hvis ikke det var fordi vi lever i kulturradikale tider, kunne man sige, at det kræver en større mandfolkeindsats.
Siden Jyske Bank introducerede cafékonceptet er der kommet flere produkter på bankernes hylder. Produkter, der skal leve op til kundernes forventninger og opfylde deres behov.
Et godt eksempel er Danske Banks MobilePay, der slog resten af det danske bankmarkeds forsøg på en konkurrent, Swipp, af bordet. Danske Bank er nu førende på mobilbetalinger og uden konkurrenter i Danmark.
Et andet nyt produkt på markedet er crowdfunding. Det er en form for en virkelig ”gammeldags” bank, hvor man kan placere sine penge og investere i de forskellige låntagere. Det sker for egen risiko og staten garanterer ikke ens afkast på samme vis, som de garanterer indlånskroner. Afkastet er så også pænt meget højere end en almindelig indlånskonto hos eksempelvis Alm. Brand.
Anders Dam fra Jyske Bank havde forudset crowdfunding på det danske marked for mange år siden. Han foreslog følgende ændring i indskydergarantiordningen for erhvervs- og institutionelle kunder til Reuters efter Finanskrisen: ”I stedet for de nuværende regler, der sikrer alle kunders indlån op til 300.000 kr., kunne man lade bankerne betale 3 pct. i forsikringspræmie af indskud på de statsgaranterede konti og at der i øvrigt skal være fri prisdannelse på disse konti. På indlånskonti uden statsgaranti vil renten så typisk være 3 pct. højere”.
Det tvinger de professionelle kunder til at gå ind i en købmands- og kreditmæssig overvejelse, som de gør det på alle andre områder.
Dengang var indskydergarantien på 300.000,- nu er den på 750.000,-. Hvorfor vil en normalt tænkende så placere eksempelvis 250.000,- på en almindelig bankkonto fremfor en konto i den bank, som tilbød den højeste rente? (den højeste rente er typisk ensbetydende med størst risiko) Dermed får højrisiko banken ukritisk indlån/funding baseret på statsgaranti frem for professionelt indskud. Tænk hvis staten skulle garantere for samtlige konkurstruede virksomheder i Danmark.
Det interessante er, at sidenhen har ideen materialiseret sig i form af de nye crowdfunding platforme, hvor to af de større i Danmark er Lendino og Flexfunding. Der findes også et hav af andre crowdfunding platforme. Her sætter man penge ind på sin egen konto og investerer selv i de låntagere, man måtte ønske. Afkastet er derfor umiddelbart højere end en almindelige bankkonto, næsten omkring de 7%. Risikoen er selvfølgelig også højere, men det skyldes jo egentlig blot, at staten ikke længere garanterer indskuddet, som de gør ved din almindelige lønkonto.
Finder Anders Dam mon på nye tiltag som det med cafeerne for at følge med tiden? Jo, siden da har Jyske Bank overtaget BRF Kredit, og de har lavet deres egne boliglån.
Lendino og Flexfunding og selv den etableret bankverden er også i gang nu. Suðuroyar Sparikassi har startet samarbejde med Flexfunding, hvor bankens kunder selv kan vælge, om de vil have den almindelige indlånskonto eller en konto med umiddelbart større afkast og selv vælge låntagerne.
Jeg tror på en fremtid for den etablerede bankverden, men det er vigtigt, at ledelserne følger med og tilbyder kunderne noget anderledes end alle de andre. Det lykkedes for Danske Bank med MobilePay, og det lykkedes for Merkur Bank med holdningen og for Jyske Bank med BRF. Der er også mange andre succeshistorier i den danske bankverden. Men, såfremt de danske banker skal overleve på sigt, er det nødvendigt, at de ser fremad og tænker langt mere på, hvad kunderne gerne vil have fremfor blot at skære i antallet af filialer og medarbejdere.
Som jeg skrev i min første blog: Fremtiden er på vej – vær en del af den eller luk forretningen. Man skal følge med tiden.