Bare vent: Nedturen rammer også Uffe

Jeg ved ikke hvornår. Jeg ved heller ikke hvor hårdt. Men jeg ved, at den rammer Uffe Elbæk og Alternativet, som den har ramt alle andre med succes i dansk politik. Nedturen.

I disse dage ser jeg mange som har temmelig ondt et vist sted over at ’Uffe slipper for let’. Man kritiserer vælgerne og pressen for at blåstemple Uffes forklaringer og hippie-agtige optræden og undrer sig over, at meningsmålingerne sender Alternativet op omkring de 10 procent af vælgerne.

Derfor var der også en stor portion skadefro at spore over, at Clement i programmet Hos Clement søndag aften endelig fik bragt Uffe Elbæk ud af fatning, og fik ham til at klynke over dårlig behandling. ’Tag en tudekiks’, var den umiddelbare reaktion.

Socialdemokraternes stærke mand, Henrik Sass Larsen, var forleden ude i medierne og kalde Alternativet et ’bluffnummer’, og den borgerlige kommentator Jarl Cordua har utallige gange opfordret journalisterne til at gå hårdere til Alternativet.

Jeg vil gerne berolige Alternativets mange ivrige kritikere. Det er simpelthen en regel i livet. Efter solskin kommer regn. Og i dansk politik: Efter optur kommer nedtur.

Tro mig, jeg har prøvet det selv. Da vi stiftede Ny Alliance kunne vi gå på vandet – vi var simpelthen centrum i dansk politik og meningsmålingerne sendte os i himlen – i al fald for en stund. Det varede til midt i valgkampen i 2007, hvor møgsagerne væltede ned over os, og vi fik en røvfuld af vælgerne og fik sølle 2,8 procent af stemmerne.

Eller tænk på Villy Søvndal. Omkring 2010 var han simpelthen dansk politiks rockstjerne og meningsmålingerne gav SF 17-18 procent af stemmerne. Hans stil var tjekket, syntes man. Få år senere gjorde man nar af hans slips og hans engelsk, og han gik af som formand efter en nedtur af de helt store.

Det er op og ned i dansk politik. Husk hvordan man snakkede stærkt nedsættende om Margrethe Vestager, da de radikale var nede og kysse spærregrænsen. Margrethe har selv offentligt fortalt, at ingen ville fotograferes sammen med hende dengang. Og hvordan man i dag omtaler hende som en af EU’s mægtigste kvinder. Eller hvad med Henrik Sass selv: Opture, nedture og nye opture.

Så, ja, jeg er da enig med Alternativets kritikere i, at journalisterne generelt har været meget pæne ved det nye, sjove parti. Men jeg ved, at der kommer en tid, hvor partiet skal svare på de svære spørgsmål, og hvor møgsagerne dukker op.  Måske var Uffe Elbæks fiasko hos Clement forleden begyndelsen til en hård tid.

Egentlig er det jo helt OK, at vi i Danmark har en presse og dermed en offentlighed, som går hårdt til dem, der har succes – og at man relativt hurtigt glemmer, når en politiker har været ude i møg-sager. At det går op og ned så hurtigt.

Men… vi må ikke ophæve Janteloven til en naturlov. Ja, vi skal trykprøve alle dem, der har succes. Men ikke fordi de har succes, men fordi, at der med succes følger indflydelse og magt. Med magt følger ansvar, og så er det selvfølgelig i orden at spørge: Hvad vil du egentlig helt konkret bruge magten til? Og det spørgsmål må også Uffe finde sig i.