Jeg lider af politiker-lede-lede

Politiker-lede er kommet på mode.

Vi danskere elsker at spotte de folkevalgte og udstille dem som grådige og dumme. Troværdighedsmålinger viser, at politikere i popularitet ligger og roder rundt i bunden sammen med brugtvognsforhandlere, ejendomsmæglere og spindoktorer. Senest nærmest koger vi over i forargelse over den løn og pension, de tildeler sig selv.

Jeg har det svært med al den politiker-lede. Jeg lider faktisk lidt af lede over politiker-leden. Ikke at jeg ikke forstår den, selvfølgelig gør jeg det. Der er virkelig meget at kritisere politikere for. Men jeg synes, at det er forkert og – undskyld jeg siger det – plat generelt at nære mistro og mistillid til de 179 folketingspolitikere.

Det er der to grunde til:

Den ene er, at jeg kender politikernes virkelighed – efter 14 år i Folketinget og Europaparlamentet: Folketingspolitikere er altså ganske ordentlige mennesker, der kæmper for det, som de tror på. Og de står til rådighed de fleste af døgnets timer – og har ansvaret for landets fremtid – og skal sætte sig ind i komplicerede problemstillinger om alt fra PSO-afgifter til hundeloven. Og som en ekstra bonus ved de aldrig, om de er købt eller solgt ved næste folketingsvalg.

Den anden er, at jeg oplever at politiker-leden i virkeligheden er udtryk for noget andet og meget mere vigtigt: At den er et symptom på en fremmedgjorthed overfor hele det politiske system, overfor den måde, som vi har indrettet vores demokrati på. Og se, netop det er en vigtig diskussion.

Hvordan øger vi almindelige menneskers engagement i den politiske beslutningsproces? Har det anonyme embedsværk fået for meget magt? Er medierne for dårlige til at formidle de reelle problemer. Fokuserer pressen for meget på proces? Lad os tage den snak – i stedet for at dyrke en mistro til politikerne.

Alle dem, der bruger energi på at latterliggøre politikerne, kunne f.eks i stedet melde sig ind i et parti– eller en NGO. Jeg tror bestemt vores folkestyre kan rumme kritikken. Partiet Alternativet – og et stykke hen ad vejen også Liberal Alliance og Enhedslisten – er eksempler på, at man kan transformere en grundlæggende utilfredshed med tingenes tilstand til en forandrende kraft. Så lad os erstatte politikerleden med engagement og lyst til at forandre.

Har politikerne på Christiansborg slet ikke selv et ansvar for, at de er blevet ofre for leden? Jo, det synes jeg faktisk. Politikerne kunne godt blive bedre til at tale et sprog, som alle kan forstå. De kunne godt blive meget bedre til at være ærlige og menneskelige. Og så skal politikerne holde op med at hakke på hinanden.  Holde op med at rende efter folkestemninger og fokus-grupper. Alt sammen ting som ville bidrage til at bygge bro mellem almindelige mennesker og Christiansborg.

Jeg tror, det ville have en effekt, hvis der var flere, som turde stå op for politikerne. Turde sige højt, at folketingspolitikerne altså bare gør deres arbejde – repræsentere folket – så godt de kan.

Hvis man er utilfreds, så er der tusindvis af muligheder for at give politikerne modspil – og skubbe dem væk fra magten. Det hedder demokrati.