Danmark skal have en whistleblowerordning for offentligt ansatte
En fælles whistleblowerordning vil blandt andet betyde, at whistleblowere ikke behøver frygte for deres karriere eller – som vi har set det i de mest alvorlige tilfælde – at blive udsat for en personlig hetz.
Whistleblowere udgør en vigtig funktion i et moderne demokrati. Det gælder både i de mindre alvorlige sager, og det gælder i de helt store sager. Ja, faktisk anser vi i Alternativet whistleblowere for at være ikke bare ønskværdige, men for at være en demokratisk nødvendighed. Derfor har jeg og mine kollegaer fremsat et beslutningsforslag til behandling i Folketingssalen i dag om, at regeringen skal oprette en whistleblowerordning for alle offentligt ansatte.
I Alternativet mener vi nemlig, at en whistleblowerordning er enormt vigtig – både for at styrke demokratiet og for at sikre, at den offentlige forvaltning kan blive gjort opmærksom på fejlagtigheder og dermed få rettet op på dem.
Blandt de mest kendte eksempler på whistleblowere og deres betydning tæller amerikaneren Edward Snowden, der afslørede NSA’s omfattende og ulovlige overvågning. I dansk kontekst er der bl.a. Anders Kærgaard, der afslørede, at danske styrker undlod at gribe ind over for irakiske styrker, der mishandlede en række tilbageholdte irakere. Og senest har vi Antoine Deltour, der spillede en central rolle i at afsløre lækagen kendt som Luxleaks, som viste for omverdenen, hvordan Luxembourgske myndigheder i årevis systematisk har hjulpet internationale virksomheder med skatteunddragelse.
Men whistleblowing handler også om hverdagens problematiske sager. Det handler om, at medarbejdere, der har mistanke om eller kendskab til strafbare og andre alvorlige forhold på deres arbejdsplads, skal kunne lade et professionelt organ håndtere sagen. Og der er bestemt efterspørgsel efter sådan et organ.
Københavns Kommune er blandt dem, der går foran i det her spørgsmål, kommunen har oprettet sin egen whistleblowerordning hos Borgerrådgiveren. I løbet af de sidste ca. 3,5 år har ordningen modtaget godt 5 indberetninger om måneden, hvoraf 2/3 blev vurderet til at være inden for ordningens rammer. Vigtigst er, at i knap halvdelen af sagerne bekræftede Borgerrådgiveren, at de indberettede oplysninger var enten helt eller delvist korrekte. Det er her vigtigt at understrege, at vi ikke taler om, at kollegaen bruger kopimaskinen til private formål. Vi taler om lovovertrædelser og andre alvorlige forhold; hvad enten de er sket bevidst eller ej. Hovedsagen er, at vi skal opdage fejl og rette op på dem. Og erfaringerne i Københavns Kommune viser netop et behov for et sted at gå hen, hvis man opdager fejl.
Derfor finder jeg det stærkt problematisk, at Politiken i søndags kunne berette, at ingen ministerier eller styrelser har oprettet eller sågar ansøgt om at oprette en whistleblowerordning. Alternativet foreslår, at vi opretter en central whistleblowerordning for samtlige offentligt ansatte i Danmark. Det er nemlig statens opgave at sikre, at de fornødne muligheder er til stede. Det er staten, som skal facilitere whistleblowere. Det er ikke whistleblowere, som skal facilitere staten.
En fælles whistleblowerordning vil blandt andet betyde, at whistleblowere ikke behøver frygte for deres karriere eller – som vi har set det i de mest alvorlige tilfælde – at blive udsat for en personlig hetz. Ordningen vil også betyde, at indberetninger kan behandles fortroligt og professionelt, således at hele myndighedens troværdighed ikke lider skade som følge af en enkelt medarbejders påstande.
For mig at se er en whistleblowerordning en win-win situation: Vores offentligt ansatte opnår bedre beskyttelse, vi sikrer en bedre forvaltning, hvor vi hurtigere og lettere kan identificere og rette fejl, og vi åbner op for ellers hermetisk lukkede sager - en klar styrkelse af demokratiet.