Danmark bevæger sig væk fra sin demokratiske grundkerne
Stramninger og tiltag mod radikalisering skal ske med den størst mulige bevidsthed om det, vi forsøger at beskytte: Demokratiet og frihedsrettighederne.
I går mødtes en række partier med Bertel Haarder til endnu et møde i rækken af såkaldte “imamforhandlinger”. Her tog partierne V, K, S, DF, SF og LA endnu et par skridt, der har til formål at dæmme op for ekstremisme og radikalisering. Alternativet var ikke med. Ikke fordi vi er uenige i formålet, men fordi vi tvivler på effekten af tiltagene - og hvad der er langt det vigtigste: Fordi vi er bekymrede for, hvad tiltagene samlet set gør ved vores samfund.
Det gælder for eksempel for hadprædikantordningen, hvor man nu vil lave en sortliste, der udelukker bestemte prædikanter fra indrejse i Danmark. En ordning, som regeringen åbent erkender, bliver stærkt udvandet pga. Schengenreglerne. I mine øjne skal vi bestræbe os på aldrig at lave signalpolitik. Signalpolitik er det modsatte af virksom handling, det modsatte af dialog, lytten og et forsøg på at finde frugtbare og konstruktive løsninger. Signalpolitik står i vejen for alle de gode løsninger, som jeg er overbevist om, at vi sammen kan finde.
Vi har efterhånden vænnet os så meget til den evigt mere skærpende retorik over for “mørkemænd”, at vi ikke længere opdager det, når ordene bliver til handling - handling der eroderer det fundament, vi bryster os af at stå på.
Vi skal med oprejst pande kunne møde ekstreme synspunkter med et samfund, der lever, hvad vi prædiker: Demokrati, ytringsfrihed, plads til forskellige holdninger - også de yderligtgående. Det er netop rummeligheden, der bør være kendetegnende for Danmark. Uden den - hvis vi begynder at træde den under fode - er vi ikke længere et eksempel til efterfølgelse. Så har vi taget et fundamentalt skridt i retning af det, vi ellers agiterer så meget imod - i retning af sindelagskontrol og lukkethed, i retning af diskrimination og ufrihed.
Bertel Haarder har bebudet, at det næste punkt på dagsordenen er kriminalisering af visse ytringer. Det er allerede forbudt at true eller opfordre til vold. Vi kan og må ikke stække fundamentale frihedsrettigheder, fordi det er en løsning, der forekommer let.
Vi må modstå fristelsen til forhastede reaktioner og turde sige til hinanden og til befolkningen, at den lette løsning ikke findes. Og at det netop er, når vi står ansigt til ansigt med “mørkemænd”, at vi skal skrue ekstra op for vores demokratiske og åbne sindelag.