Integrationsydelsen lægger sten på vejen for flygtninge - lad os fjerne dem i stedet
Flygtninge har ikke brug for økonomiske incitamenter for at komme i arbejde, de har brug for støtte, netværk og for at blive set som individer, ikke som en gruppe.
I dag stemmer et flertal i Folketinget for, at målgruppen for integrationsydelsen skal udvides.
Integrationsydelsen er et greb i værktøjskassen, der placerer ansvaret for integrationen og beskæftigelse hos den enkelte. Den fungerer efter samme logik som kontanthjælpsloftet: “Det skal kunne betale sig at arbejde.” Underforstået: Er der ikke betydelig økonomisk vinding ved at integrere sig og få et arbejde, vil man hellere ligge på den lade og nægte at lade sig integrere.
Ikke alene er det et grundlæggende skævt og meget lidet tillidsfuldt menneskesyn, det er også et tiltag uden større effekt. Den udvidede integrationsydelse forventes at skaffe 283 personer mere i arbejde i 2016. 283. Det står i Alternativets øjne på ingen måde mål med konsekvenserne: 21.000 mennesker, der rammes af fattigdom, øget marginalisering og massive boligproblemer. Allesammen konsekvenser, som en bred vifte af videnspersoner inden for området advarer om, at det lave ydelsesniveau vil få for hovedparten af målgruppen.
Lad os et øjeblik dvæle ved de vilkår, man med integrationsydelsen byder mennesker: Er man enlig, får man udbetalt 5.946 kroner om måneden, imens et par med med børn tilsammen får udbetalt 16.638 kroner. Det gør det mere end svært at få en hverdag til at hænge sammen. Paradoksalt nok reducerer integrationsydelsen livet for de her mennesker til mere eller mindre ren overlevelse; betingelser, der næppe levner noget synderligt overskud til at forsøge at få foden ind på arbejdsmarkede.
Derfor stemmer vi naturligvis imod udvidelsen, ligesom vi stemte imod indførslen af integrationsydelsen tilbage i sensommeren sidste år.
I Alternativet har vi nemlig en ambition om, at Danmark skal være verdensmestre i integration.
Det er en ambition, der kræver, at vi gør mere af det, der virker, og at vi som samfund vælger at have en langt mere fællesskabsorienteret tilgang til integrationsindsatsen.
I forbindelse med starten på trepartsforhandlingerne delte jeg her på bloggen 18 veje til succesfuld integration op. 18 veje, der - i øvrigt ligesom integrationsydelsen - er blevet til i lyset af den erkendelse, at dét at blive en del af de danske arbejdsfællesskaber er et helt essentielt skridt på vejen til at blive en integreret del af det danske samfund.
Men imens integrationsydelsen er skabt ud fra antagelser om målgruppens motivation eller mangel på samme, er vores forslag rettet mod at forbedre de rammer, flygtninge mødes af nu. Vi vil fjerne de nuværende forhindringer og bureaukratiske labyrinter, der besværliggør vejen dertil. Og så vil vi løfte og udbrede de tilbud og fællesskaber, der understøtter flygtninges ønske om at komme i arbejde.
Lad os gøre integrationsindsatsen hurtigere, mere smidig og tilpasningsdygtig. Og lad os gøre det ved at se på det enkelte menneskes ønsker, drømme, erfaringer og talenter i stedet for at antage, at økonomi er den eneste nøgle til motivation.