Danmark er ikke et fristed for kvinder
Vi skal stoppe med at bilde os selv ind, at alt er fryd og gammen for kvinder i Danmark. Virkeligheden er en anden, og det bliver vi nødt til at anerkende.
Jeg kan kun på det kraftigste tage afstand fra de overgreb, vi har været vidner til i Köln og andre byer. Alle kvinder har krav på at kunne gå i fred på gaden, klædt nøjagtigt som de vil, uden at blive forulempet. Og så kan det i øvrigt meget vel være, at vi har at gøre med et kulturelt betinget fænomen, når asylansøgere i flok angriber kvinder og betragter dem som et kropsligt tagselvbord. Det er modbydeligt og forkasteligt! Men vi må ikke glemme, at vi også herhjemme har kulturelle karakterbrister, der ser knap så pæne ud under en lup.
Der er godt nok ikke tale om noget så grænseoverskridende som organiserede overgreb, men vores kønskultur kalder stadigvæk på, at vi kigger grundigt på os selv. Herhjemme har vi nemlig fortsat svært ved ubetinget at placere skylden for seksuelle overgreb hos gerningsmanden. Vi insinuerer igen og igen, at der “var noget, kvinden kunne have gjort anderledes” for ikke at havne i den ulykkelige situation. Klassikeren er, at hun måske kunne have ladet være med at være så nedringet, eller at hun kunne have regnet ud, at det ikke var det klogeste at vakle beruset og alene hjem igennem en park i en lillebitte kjole midt om natten. Man synes selvfølgelig, at det er en horribel ugerning, hun har været udsat for. Men det svæver alt for ofte i luften, at hun jo godt kunne have taget nogle flere forholdsregler.
Ja, det kunne hun. Men nej, det burde hun ikke! Der er ingen omstændigheder under hvilke, det er OK at lave seksuelle overgreb. Og det er aldrig kvindens (eller mandens, for mandlige ofre findes jo også) egen skyld!
Det er den kulturelle side af sagen. En anden er den retlige. For hvor er vi henne, når der i gennemsnit anmeldes 420 voldtægter hvert år - og kun hver femte af disse ender med en domfældelse? Og hvor er vi henne, når mørketallet, det vil sige antallet af kvinder, der vælger ikke at anmelde en voldtægt formodes at være ca. 1500? Om året vel at mærke.
For slet ikke at tale om, at det for nyligt er kommet frem, at voldtægtsofre i mange tilfælde ikke bliver oplyst om deres ret til at få en bistandsadvokat, når de anmelder voldtægten til politiet. Og hvor er vi i øvrigt henne, når vi stadigvæk ikke formår effektivt at reducere omfanget af partnervold i Danmark? Hvert år udsættes 33.000 kvinder for vold fra en partner. Det er udtryk for et klokkeklart svigt fra samfundets side.
Lad os tage skyklapperne af og anerkende, at også vores samfund og kultur har særdeles meget rum til forbedring, når det gælder ligestilling og ligebehandling. Først når vi har anerkendt problemet, kan vi komme det til livs.