Vi skal se på hinanden med mildere øjne

En ny undersøgelse placerer - igen - politikere helt i bunden af troværdighedsskalaen.

Afstanden imellem borgere og parlamentarikere synes større end nogensinde. Og der har da også været eksempler på politikere, som med deres ageren har bidraget til det negative billede. Men politikerleden kan godt virke dybere end de problematikker, jeg oplever herinde på Borgen, kan retfærdiggøre. Omvendt oplever jeg, at en del politikere befinder sig lige lovlig fjernt fra borgernes virkelighed. Jeg ville ønske, vi kunne lade være med at bære rundt på fordomme og antagelser om hinanden.

Borgerne uden for Christiansborg kunne godt have et mere nuanceret blik på politikerne inde på Borgen. Vi er mennesker, der - alle som én og helt uanset politisk ståsted - har dedikeret os til at skabe rammerne for det bedst mulige liv for befolkningen i det her land. Hvordan vi så definerer det bedst mulige liv, kan vi være dybt uenige om, og det er vi sandelig også. Omvendt skal politikerne også til stadighed huske på, at der ude i Danmark og i verden sidder mennesker af kød og blod, som bliver direkte påvirket af de beslutninger, der træffes herinde. Det kræver en kæmpe portion ydmyghed.

De beslutninger, der træffes på Christiansborg, træffes ikke med lethed. Hver gang jeg og mine kolleger trykker på stemmeknappen i Folketingssalen er det (forhåbentligt) med bevidstheden om, at det lille tryk i mange tilfælde ender op i lovgivning, der sort på hvidt skaber ændringer for borgerne. Netop nu står vi dagligt ansigt til ansigt med ufattelige dilemmaer og kriser, der kan virke uoverstigelige: Terrortruslen, flygtningekrisen og klimakatastrofen for blot at nævne tre, som er højaktuelle netop nu. Det er ikke en let byrde at påtage sig.

Men tag ikke fejl: Jeg siger bestemt ikke det her, fordi det er synd for mig og mine kolleger. Det er det ikke. Men det er synd for demokratiet!

Og det er rigtigt, at Christiansborg er en speciel arbejdsplads. Der bliver bluffet, lagt taktikker, vundet og tabt. Men det er altså ikke det, der dominerer herinde. Jeg oplever også masser af positive takter: At vi faktisk samarbejder, koordinerer og prøver at mødes på midten i forsøget på at finde de bedste løsninger.

Mit ønske for det nye år er, at vi politikere og befolkningen begynder at ville hinanden. Vi skal se på hinanden med mildere øjne. Det er på tide at få empatien tilbage i relationen imellem folket og politikerne, og det gælder naturligvis begge veje!

Vi skal på Borgen forstå den indflydelse, vi har på danskernes ve og vel, og vi skal blive bedre til at se bag om statistikker og lytte. Tager vi fejl eller er oprigtigt i tvivl om noget, skal vi ikke være bange for at indrømme det, lad os endelig få mellemregningerne ud i lyset. 

Vi skal gøre langt mere brug af borgernes viden og erfaringer - og borgerne skal kræve mere inddragelse fra os parlamentarikere; være med til at tage ansvar og insistere på at blive hørt. 

Lad os betragte hinanden som ressourcer, som kilder til oplysning, idéer, erfaringer og nytænkning. Jo større og stærkere en bro, vi kan bygge imellem Christiansborg og verden udenfor, jo bedre. Men lad der ikke være nogen tvivl: Det er os herinde på Borgen, der bærer det største ansvar for at bygge den bro.