Ragnarok eller Holocaust?

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

I det, der nu mest kaldes for ”den europæiske migrantkrise”, er der meget kævl om, hvad der er historiske paralleller og hvad ikke.

I Politiken bruger Herbert Pundik, som argumenterer for det efterhånden ledige standpunkt, at Europa har brug for alle de migranter, det kan få, en fuld spalte på at forklare læseren, at det er »historieløst at tale om ragnarok i den aktuelle flygtningesituation«.

Jo, for »Eddaens ragnarok handler om verdens undergang, [hvor] ikke blot menneskene, men også mange guder, bl.a. Thor og Odin forgår.« Og så vidt er det trods alt ikke i den nuværende situation, mener Pundik.

Sandt nok. Men ”historieløst”? Mig bekendt savner vi stadig beviser for, at ragnarok har fundet sted. Vi opfatter det vist mest som litteratur. Mon ikke ordet mest bliver brugt metaforisk?

Hvorefter Pundik i øvrigt går direkte over til at sammenligne den europæiske migrantkrise med moderniseringen af Kina, »hvor 300 millioner mennesker i løbet af de sidste 20 år er vandret fra land til by«. Hans pointe er vist, at når kineserne kan klare det, hvad har vi så at klage over i Europa? Det turde til gengæld være en ”historieløs” sammenligning, om nogen.

Også i New York Times har man haft gang i tvivlsomme historiske paralleller til situationen i Europa. Her er det mest jødeforfølgelserne i 1930’erne og Holocaust, der bringes på bane. Et pressefoto af en kvindelig tjekkisk politibetjent, der angiveligt skriver et nummer på en ung mands underarm, har udløst automatiske overreaktioner.

»Det minder mig om Auschwitz«, udtaler Robert Frolich, ungarsk overrabbiner. »At sætte folk på et tog med bevæbnede vagter for at køre dem til en lejr, selvfølgelig er der et ekko af Holocaust«. »De må være uvidende, for hvem med nogen som helst historisk erindring kunne gøre sådan noget«, siger Kenneth Roth, leder af pressions-ngo'en Human Rights Watch. »De billeder kan kun fremkalde mareridtet om Holocaust.«

Sagen er den enkle, at man bør omgås historiske paralleller med skønsomhed.

Sammenligninger med Auschwitz tjener til at aktivere europæisk skyldfølelse – for kolonitiden, for verdenskrigene, for udbytning, intervention i almindelighed og alt muligt andet. Den skyldfølelse er let at fremkalde, og den kan let udnyttes politisk – det rette billede i de globale medier, så er den der igen. Og europæerne tager den næsten automatisk på sig.

Men er der tale om en arvesynd, som i al evighed skal forfølge Europa og ende, ikke blot med at handlingslamme kontinentet, som vi ser det nu, men køre det helt i grøften? Har andre ”globale spillere” slet ikke noget moralsk ansvar at løfte i situationen? Kina? Rusland? Glem det. Og hvad med de stenrige arabiske lande ved Golfen – syrernes fætre?

De melder hus forbi. Senest har en kuwaitisk kommentator med forbindelse til styret i landet Fahad Al-Shelaimi fladt afvist, at golflandene kan tage syriske flygtninge. Det gør han med en henvisning til at leveomkostningerne simpelthen er for høje i lande som Kuwait og Emiraterne. Det går fint med de underbetalte arbejdere, men flygtninge – nej. Det er alt for dyrt.

Og i sidste ende, tillægger han, kan man ikke sådan tage folk fra et helt andet område og miljø – folk med traumer, psykologiske problemer og nervesvækkelse – og så indlemme dem i Golf-samfundene.

Nej, det siger sig selv. Så meget for fællesskabsfølelsen internt i den arabiske verden, hvor man ellers har fælles religion, kultur og sprog. Man er efterhånden så vant til at feje problemerne ind under det rummelige vestlige gulvtæppe, at man ikke engang gider at belægge sine ord længere.